Home PindemadderBobler På besøg i Georg Jensens Icon lounge i Kastrup

På besøg i Georg Jensens Icon lounge i Kastrup

by Nicolai Klingenberg

Er du god ven af Georg Jensen, så kan du passende tage til lufthavnen et par timer eller tre i forvejen. Den nye Ikon Lounge har nemlig rigeligt at byde på, hvis du vel at mærke har et kort til loungen”¦

Atmosfærefyldt og med danske ikoner.

Dansk design med efternavne som Jacobsen, Jensen og Olufsen pryder den hyggelig, lille lounge, mens lekture af international og dansk afstamning ligger til fri afbenyttelse. Og festen fortsætter. Slå dig ned i Svanen, lur på de levende billeder på BeoVision’en, og nyd et glas bobler fra Ruinart eller en omgang frisk flydende velvære fra Joe & The Juice.

Det er deroppe, det sker - benyt trappen, hvis du har adgang, og du har internet, magasiner, flydende, fast, B&O og Arne Jacobsen. Plus en god udsigt.

Hvis det ikke er luksus, så ved jeg ikke, hvad det er. Jeg tager hatten af for initiativet, som Georg Jensens direktør, Ulrik Garde Due, har taget. Tiden var knap, da jeg skød billederne, men jeg lover, at jeg vil gøre mit for at opleve en god stund i loungen, næste gang jeg kommer til lufthavnen.

Lidt genskær i vægdekorationen, men tiden var knap - og pointen klar: Her er lækkert.

Som det ser ud nu, er alle kort havnet hos de 300 kortholdere, som er blevet inviteret til at besøge loungen, når det ønskes.

Bobler og afgangsskærm - så er der måske lige tid til et glas mere?

You may also like

8 comments

Anna Pia 20. december 2010 - 09:01

… øh, den kendte GeorgE Jensen? Er der ingen grænser for anglificeringerne, airport-typer? Llun hilsen om en god jul og et merry nytår fra Fyn

Reply
Nicolai Klingenberg 20. december 2010 - 09:19

Svupsi – det var “kun” i overskriften heldigvis… Det var sent, og jeg var ikke nærig med e’erne… 🙂

Reply
Nicolai Klingenberg 20. december 2010 - 09:20

Og god jul retur i øvrigt.

Reply
Steffen 20. december 2010 - 11:05

Det ser rart ud, hvordan bliver man gode venner med George. 🙂

Reply
Nicolai Klingenberg 20. december 2010 - 11:10

@Steffen: By invitation only, hører jeg. Men alle invitationer er sendt ud. 🙂

Reply
Simon Tørring 20. december 2010 - 14:51

Et rum efter min smag – og mange andre danskeres. Loungen er et glimrende billede på vi danskeres homogene design-tradition. Selvom der er input fra 5-6 designikoner, formår rummet at holde sig æstetisk og overskueligt. Og dyrt…

Reply
Christopher 20. december 2010 - 22:39

Champagnen på det sidste billede er Ruinart som er et fantastisk glas champagne

Reply
Nicolai Klingenberg 20. december 2010 - 22:43

Yep – den lille buttede.. :0)

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.