Home Bobler Restaurant Sletten – alt andet end slettet fra hukommelsen

Restaurant Sletten – alt andet end slettet fra hukommelsen

written by Nicolai Klingenberg 7. januar 2011
Pin It

Om end vi skal en lillebitte måned tilbage i tiden, så står mit besøg på Restaurant Sletten stadig knivskarpt. En rar kvinde skulle fejre sit jubilæum (fyrre år!), og jeg var inviteret med.

Lidt sløret, mørkt og utydeligt - men svært anbefalelsesværdigt.

Om end jeg blev inviteret som ”nær familie”, så var resten af jubilarens afdeling også med – hyggelig og rare folk, som alle satte pris på jubilaren og hendes kunnen. Jubilaren havde frabedt sig indslag i form af pludselige udklædninger til en lejlighedssang, og således forblev det. Et par fine taler kunne hun dog ikke være foruden. Mandestrip var ej heller på aftenens repertoire.

Fætter Flink.

Til gengæld var der god mad. Fra start til slut. Introen var en bouillabaisse af danske fisk og skaldyr med rouille. Og rouille? Det er fransk sauce, der blandt andet indeholder peber, chili, safran og olivenolie. Et must til en bouillabaisse har jeg læst mig til.

Således skal den se ud - uden det flydende.

Med danske farvandslækkerier såsom torsk, blåmusling og jomfruhummer gik forretten suverænt ind som en sag, der både smagte friskt og varieret. Hertil en god, lun krumme (altså brød) med fransk smør (beur om du vil) til.

Og således med. For pokker den var god!

En Bourgogne hvidvin til forretten.

Videre i menuen til en fransk canette – en lille hun-and – med en kroket indeholdende andelår, der var smovsende fed og lækker. Tilpas størrelse som gjorde, at et faretruende fedtchok var udelukket. Desuden en rødebedefrækkert i stavform, hvis smag fungerede fint som modpol til de federe dele i indholdet.

Hvem ka'? Canette ka'. Agtigt. Fint forhold mellem fedme og lidt syre i rødbeden.

Canettens flydende partner. Mine noter mangler info på område. Beklager. Det var vist en karaffel anno 2009...

Et par festlige indslag og et stykke tobak senere var det tid til desserten. En vanilje crème brûlée med fin, sprød overflade og en sidevognsskål med ananassorbet og lidt frugtstykker. I øvrigt ledsaget af en Sauterne fra 2009. Stor applaus for de små frugtstykker, hvor særligt ananassen udmærkede sig ved IKKE at være trevlet eller sej. Kun de bedste udskæringer fandt sin vej til desserten.

Desserten - i to separate beholdere.

Sauterne anno 1999.

Der blev rundet af med kaffe og småkager – for nu at sige det ufikst. Det var hjemmebag af bedste skuffe.

Synes du, det ligner chorizo i midten? Du har ret, men det var altså ikke spansk pølse.

Og hvad så mere? Jo altså, temaet bag Restaurant Sletten står også bag Formel B, som modtog en Michelinstjerne i 2004. Jeg har ikke været på stedet endnu, men Sletten giver mig mod på et besøg. Det er IKKE sidste gang, jeg kommer på Restaurant Sletten, og jeg venter ikke på et nyt jubilæum som årsag. Forvent i øvrigt lækkert stel fra Royal Copenhagen, rare og opmærksomme tjenere samt interiør fra den islandske designer Erla Sólveig Óskardóttir og Finn Juhl.

Det endte faktisk med flere festligheder på hjemmematriklen. Jeg har dog glemt alt om roséens smag.

Restauranten åbner igen den 11. januar – lur bare forbi her, hvis du er sulten eller vil se mere.

Pin It

You may also like

  • Har selv været på Restaurant Sletten og det kan varmt anbefales 😉

  • Nicolai Klingenberg

    Sådan – jeg vidste, jeg ikke var alene om den opfattelse! 🙂

  • Katrine

    Sikke en heldig jubilar 😉 Dejlig mad, god stemning – og hyggeligt indlæg på den ny-designede blog!

  • Tina Irene Povlsen

    Supergodt indlæg… Har ikke været på Restaurant Sletten, men skal love for at dette indlæg med meget præsentable fotos vækker nysgerrigheden …

  • Nicolai Klingenberg

    @Tina: Tak for det – heldigvis er jeg ikke den eneste, der kan skrive under på stedets fortræffeligheder. :O) Som nævnt åbner de om cirka to dage – afsted med dig! 🙂