Home Pindemadder Der skulle ske noget nyt på Strandvejen – og det gjorde der

Der skulle ske noget nyt på Strandvejen – og det gjorde der

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Take-away i lange baner, meget fisk og en god thai restaurant. Men der manglede ligesom noget, og det gjorde ejerne bag EatToday noget ved. Nu har Strandvejen fået sin egen tapas restaurant. Med take-away og bugnende gorumethylder.

Det er lige derinde, du nu kan få 2900-happiness tapas. Strandvejen 112.

Det var rumlende mave og gode forventninger, at jeg troppede op til møde om et og andet – og det skulle foregå over en frokost. Seancen fandt sted på Strandvejen 112 (uden politi), og stedet har knapt så lang tid på menuen. Til gengæld er der hyldeluksus fra guld til loft, som du kan lade dig friste af, mens du afgiver og venter på din bestilling – den kan i øvrigt nydes hjemme eller på matriklen. Og de er ikke bange for at byde på et glas vin, mens du venter.

Så er der frit valg på alle hylder.

Da det var en forretningsfrokost, faldt valget på en ”luksusplatte” med navnet Business Lunch. Glemt alt om det, du normalt får, for her stod den på laksetatar med syltet fennikel, et stykke oksemørbrad med kartoffelfondant og selleripuré og det løse i form af grønt. Plus en herlig balsamico sauce, hvis syrlighed spiller godt imod sellerienpuré og kartoffelfondanten.

En mødeplatte a la Business Lunch med lakesetatar, kartoffel fondant og oksemørbrad.

Du kan desuden vælge alskens sidevogne til – jeg faldt for ”snyde guacamolen”, som i virkeligheden er en ærtepuré, og den hvide aioli look-alike af mild karakter.

Der var snacksidevognen med brødkurv i baggrunden.

Som dyppelse? Hjemmebagt brød, som du i øvrigt også kan hive med hjem.

Håndskrevet skilt og hjemmebagt brød.

Dommen? Originalt og nyt. I hvert fald på Strandvejen. Tapas er jo langt fra nogen ny opfindelse, og det skal lige nævnes at portionerne på Business Lunch tallerkenen overgår en traditionel tapas-størrelse. Oksemørbraden havde sprød og tyk stegeskorpe, men den var lidt for well done til min smag. Det minder mig blot om, at man skal være fremme i skoene og bede om det – eller også skal ordretageren lige huske at spørge.

Lige til at tage med hjem. Eller til at spise på matriklen.

Og apropos personale så har Eat2day valgt at gå all in på de kompetencerne. Benny og Jonas står for maden, og den har begge fine referencer – Jonas som tapasspecialist gennem flere år, mens Benny har jongleret med potter og pander på Gordon Ramsays Savoy Grill i London og hos Sea Grill i Bruxelles. Begge restauranter har i øvrigt Michelinstjerner”¦

Team Jonas & Benny.

Skal du se, hvad de ellers har på menuen, hvornår de åbner og den slags, så finder du Eattodays hjemme side her.

Pin It

You may also like

7 comments

Carl Johan 8. februar 2011 - 10:44

Spændende – men surt at deres site ikke er oppe at køre endnu, når man sidder her og bliver sulten..

Reply
Klingenberg 8. februar 2011 - 10:46

@ Carl Johan: Mente ellers at den skulle have været oppe at rulle i fredags… Den må være lige på trapperne. 🙂

Reply
Carl Johan 8. februar 2011 - 11:11

Der bliver jo blot opbygget suspense – det er måske ikke så tosset.. Rart med tapas i reservatet.. 🙂

Reply
Osbech 8. februar 2011 - 11:44

Lækkert, endnu et sted der skal tjekkes ud når sulten melder sig. 🙂

Reply
Nicolai Klingenberg 8. februar 2011 - 12:01

@Carl Johan – enjoy! Med eller uden hjemmeside. 😉

@Osbech: God tur! 🙂

Reply
Jacob V 8. februar 2011 - 12:07

Det ser ualmindelig godt ud!
Alt andet end at svinge forbi en af de nærmeste dage, ville være en forbrydelse.

Reply
Nicolai Klingenberg 8. februar 2011 - 12:10

Knock yourself out, Jacob! 🙂 Og husk, at bede om bøffen medium, hvis du vælger min “frokostplatte”.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk