Jeg har for lidt for længe siden lovet, at det kunne være på sin plads med nogle bud på, hvordan og hvorledes, man kan – nogle vil mene bør – gebærde sig, når det kommer til at socialisere, være opmærksom og ordentlig. Uden at der går Emma G i den.
Emma Gad, og jeg gider.
Jeg sætter pris på opmærksomme mennesker, og jeg forsøger selv at være det. Bevares – den kan i den grad smutte, hvis det er lidt uhøjtideligt, og jeg er travlt optaget af noget andet. Såsom at skrive.
Til gengæld forsøger jeg på at efterstræbe en række dyder, som jeg på bedste livsstilsekspert manér vil formidle videre i dette indlæg.
Øjenkontakt
Det er lidt en balance – du skal ikke stirre ham eller hende, du taler med, i øjnene, men hold øjenkontakten, mens du taler. Og smil med øjnene, når lejligheden er til det. Afslutter du en sætning, kan du passende tage en kort pause med øjnene. Det lyder teknisk, men bliver hurtigt naturligt, hvis du tænker lidt over sagerne.
Et fast håndtryk
Der er ikke noget værre end et damet L.A.-håndtryk. Du ved sådan en hånd, der har samme fasthed som en portion hummus. Når jeg lurer med på et eller andet tv fra ”over there” – og typisk fra Los Angeles – kan jeg nærmest se den bløde hånd, som der fra tid til anden bliver slasket frem, når der skal hilses. Giv en fast hånd uden at lege stærke onkel Fjotte. Husk også at kigge folk i øjnene, når du giver hånd. Jeg skal dog lige vare mine ord, hvis du er i Asien – der er regler vist lidt anderledes.
Sådan skal den trykkes. Beklager de skæve og missende øjne.
Komplimenter
Skulle du være så heldig at få et par venlige ord med på vejen, vil jeg mene, det er på sin plads at takke. Ikke af hele dit hjerte, men et tak lyder bedre end et ”Synes du?”, hvis du bliver mødt af ”Fedt garn / tjekkede sko / blæret ur /nydelig ekvipering”. Ros gerne andre – men ikke fordi, de roser dig. Du skal give komplimenter, fordi du mener det.
"Hold da fast (eller fest) et lækkert ur!"
Samtale fremmer stemningen
Hvad er det mest irriterende ved at stille et spørgsmål, som skal være anledning til en fremkommelig dialog? Det må være et ja/nej svar. Nogle skal hjælpes i gang, mens andre selv kan. Bliver du ”interviewet” med talrige og mange spørgsmål, som passer dig fint, skal du bare svare løs. Men husk, at for meget ”jeg-jeg-jeg”, bliver monotont. Lav boomerangen – spørg tilbage om det samme eller noget nyt.
Et fornemt middagsselskab i England, hvor en dobbelthovedet mand (undertegnede selvsagt) forsøger at vise, at man kan være to steder på en og samme gang. Og samtidig forsøger at involvere resten af bordet.
Tre’eren
Det lyder ganske lummeret, men det er det ikke. I forlængelse af ovenstående kan ham/hende med overblikket pludselig samle et helt bord, som måske ikke kender hinanden særlig godt. Det er muligt, du har en foretrukken samtalepartner på den side af dig ved bordet, men det er god stil at huske hende/ham på modsatte side. Også efter tredje glas vin. Er du dygtig, kan du få jer alle tre i samtale, og pludselig er hele bordet med.
At rejse (sig) er at leve
Søndag med udfladning på sofaen hører måske ikke til den gamle skole, og punktet med at rejse sig for en kvinde, skal også tilpasses situationen. Det tager kegler og viser overskud, hvis du rejser dig fra din stol, når din borddame kommer til bordet. Og når hun rejser sig. Som minimum bør du lette dit korpus fra egen stol og trække hendes ud, når hun vender tilbage til bordet. Og lad være med at gøre et voldsomt væsen ud af dig eller seancen. Lad det være naturligt – og husk, at du lige sørger for at hjælpe stolen på plads, så hun ikke sætter sig på gulvet.
Pindemadder og bobler
Det er nok så fristende at kaste i egen mund først – men lad lige snackfadet (forhåbentlig uden selleristicks og Kim’s dip) ryge et smut forbi kvinderne først. Det samme med de våde varer – er det dig, der skænker, kan du eventuelt lige smage for med en lille slat i eget glas, så du ved – og viser – at du serverer noget, der smager, som det skal.
Ladies first - uden relation til Freud i snacks'ene.
Døre og den venlige arm
Døren bør holdes – i hvert fald når I skal ind på en restaurant, ind eller ud af en taxa og så fremdeles. Derudover kan jeg godt lide at have en venlig arm rundt om livet på Musse, som leder vejen til enten bord, bar eller noget, der er endnu sjovere.
Nogle steder holder de automatisk døren for dig, men du bør selv gøre det for din bedre halvdel, hvis der ikke er (mand)folk til det.
Jamen hvorfor?
Mænd og kvinder kan det samme. Stort set. Vi er blevet mere lige, tjener hver vores egne penge, har hver vores karriere og kan selv. Derfor mener jeg, der skal være forskel på mænd og kvinder. Forskellene, som jeg holder af og forsøger at efterstræbe, er muligvis lidt gammeldags, men jeg forsøger at gøre det knapt så formelt. Et glimt i øjet og lidt humor er rigeligt. Jeg synes, det er rart at gøre en lille forskel, som i nogle af ovenstående eksempler. Det handler jo ikke om, at kvinden er for svag til at åbne en dør eller VIL serveres først, men det er venlig omtanke. En mand, der har en kvinde, som svarer for manden, placerer ham bag i bilen og koster utilstedeligt rundt med ham, er knapt så interessant, hvis du spørger mig. Jeg håber ovenstående kan bruges som inspiration. Livsstilsekspert? Det er vel så meget sagt, men en mening og et par tips, deler jeg gerne.
Postscriptum:
Jeg kunne godt blive bedre – og ønsker gerne et tip – til at huske navne. Og til tider ansigter. Jeg tror mit fokus har det med at være forkert, når jeg hilser på en ny – jeg forsøger at huske mest muligt, og to minutter efter husker jeg desværre ikke det væsentligste.
Gør du noget a la ovenstående, som ikke er nævnt, men som skal tages med? Ordet er dit. Og frit.
14 comments
Et dygtigt indlæg fra en dygtig mand, derom kan der ingen tvivl herske. Specielt er jeg glad for “At rejse (sig) er at leve”.
Spørgsmål: Hvis nu mænd og kvinder stort set kan det samme – vi er blevet mere lige, tjener hver vores egne penge, har hver vores karriere og kan selv – og du derfor ganske sympatisk opfordrer til gamle herredyder i at skabe en forskel (se: både omtanke og leg), hvad er det så kvinder bør gøre, i at skabe en naturlig modvægt?
Generel ærbarhed? At stå bag sin mand uanset hvad? Give drinks i byen? Jeg mener.. Hvis vi (mænd) allround forbedrer vores maner og gør os umage imens kvinden forsætter som hidtil, er vi så i virkelighed ikke blot velafrettede mænd?
Som en narturlig tilføjelse til dette indlæg tilføjer jeg “Den sociale sommerfugl”, der er blevet publiceret to gange. Kunsten af small talk, komplimenter og det at arbejde et rum. Naturligvis også med et billede af Herr Klingenberg.
http://bergholt.net/gastronomi/den-sociale-sommerfugl-2/
@Tak for ordene. Det er jo en interessant debat – særligt om “hvad hun bør gøre”.
I min optik skal hun tage imod – altså læne sig tilbage og nyde, at hun bliver vartet op og modtager “ekstra opmærksomhed”. Det handler ikke om at udføre ovenstående, fordi kvinderne ikke selv magter at åbne en dør eller lignende. Det handler mere om at man som mand kan vise overskud og opmærksomhed. Det ser jeg som et sundt input i en verden, der til tider har omdrejningspunkt i ego’et og dettes egen karriere.
Super super artikel 🙂
Sjovt nok sad jeg præcis og tænkte det samme som Kristian. Og det er bestemt ikke fordi jeg er uenig i dit indlæg – tværtimod, jeg bakker helt op. Og heller ikke for at fortsætte diskussionen fra TV, men der må være noget om en identitets-konflikt – når vi er blevet lige, men manden stadig skal holde (og måske endda endnu vigtigere nu) på de såkaldt gamle dyder.
Alle disse dyder er jo i udgangspunktet udvikling af parringsdans – uden at der i øvrigt behøver ligge nogen flirt i at opføre sig ordentligt (misforstå mig ikke). Men hvor der tidligere har været et gensidigt afhængigheds forhold (jæger vs børn, penge vs hjemmegående, magt vs skønhed/sex), der lå til grund for denne dans, så er grundpillerne i disse forhold jo nu smuldret og manden er ikke engang længere nødvendig for at få børn (ikke i gammeldags forstand i hvert fald).
Hvad er så egentlig kvindens rolle? Er hun bare reduceret til en “nyder”? Eller ligger der et g(l)emt og unikt clue som hun bør/kan give manden. Eller er vi mænd virkelig bare så søgende efter det der ribben som gud tog fra os, at vi hellere end gerne går gentleman vejen, og det i sig selv er belønning nok for os at se kvinden tage i mod og nyde dette?
Det kunne være interessant at få et indlæg fra det andet køn. Og ikke om, hvordan manden skal opføre sig (dem har vi så rigeligt af). Men derimod om, hvordan kvinden bør opføre sig…
Jeg er fuldstændig enig med Herr Rugaard.
Super ! Tiden nærmer sig til mit “non-deniable offer” ! 😉
Se, det er et rigtigt ur!
Et ord fra en kvinde. Jeg tror på fastholdelsen af visse dyder og traditioner, og for mit vedkommende hviler jeg så meget i mit køn, at jeg ikke føler mig degraderet af en dør, der bliver holdt. Desuden tror jeg her, vi har fat i dybe træk hos kønnene, der aldrig vil forgå. Den store kriger, der passer på sin kvinde og kvinden, der lader sig beskytte. Jeg tror ikke, vi kan se os uden om, at disse træk vil stikke hovedet frem som et behov hos begge køn trods ligestillingskamp.
Og så en enkelt tilføjelse til den fantastiske guide – altid damerne først, og selvfølgelig som en naturlig gestus. Ydermere ved receptioner drik og spis altid seperat. Hvem kender ikke kommentaren: “Ih, det er svært at spise og drikke samtidig”. Ja, det er jo heller ikke meningen og desuden yderst upassende ved sådanne lejligheder at mænge sig i overflod.
Tak for den gode debat og god weekend til alle!
Jeg kan godt forstå, I rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi kvinder bare skal nyde og tage i mod. Når vi gør noget for et andet menneske, skal det ikke være med bagtanken om, hvad du selv får tilbage. Så er det ikke en ægte gestus. Manden skal selvfølgelig kun gøre det, hvis han oprigtig føler for det. Jeg kan dog garantere jer, at det altid betaler sig at holde sin kvinde glad. Det kommer naturligt tilbage på andre måder…
Så vil jeg afslutte med, at jeg selv er karrierekvinde og kan klare det meste selv. Det samme er mine veninder. Men fælles for os alle er alligevel, at inderst inde vil vi alle gerne have en mand, der kan beskytte og passe på os. Det ses måske ikke altid tydeligt – vi er jo også præget af vore mødres kamp om ligestilling og det er vel stadig lidt tabu at sige, at vi ønsker en mand til at passe på os.
En af de ting, som jeg lagde meget mærke til, at jeg traf min mand for snart mange år siden, var hans høflighed og betænksomhed..Holde døren, trække stolen ud og tage overtøjet, som den største selvfølgelighed..Det blev jeg da ikke hjælpeløs af..Tværtimod..;-)
Han holder døre for ældre mennesker osv..uden tanke for, hvad han kan få ud af det..
Når han er hjemme, mens hushjælpen er der, laver han da kaffe og henter brød..Ingen skal da mangle noget her i huset..
Han har altid behandlet sit personale, som han selv gerne vil behandles..
Det har heldigvis også smittet af på vores datter. Hun er blevet en kvinde, som ved hvad hun kan og vil. Lige som hun naturligt gør noget for andre, både som hustru, mor og personalet i hendes virksomhed..
Høflighed koster ingen penge..;-)
Mens jeg gennemlæser ovenstående, må jeg lige dele kommentarerne på Facebook – gode meninger og holdninger:
http://www.facebook.com/photo.php?fbid=10150111324092801&set=a.411413147800.177421.338026222800
A. Lange & Sohne sådan et er jeg nød til, at eje en gang ude i fremtiden.
Jeg kan ikke lade være med, at tænke når jeg læser indlæget, at det er fint, men en stor del af den danske befolkning er ikke klar til det, de er stadig på kravle stadiet, hvor man skal lære, at skrald skal i affaldsspanden, man spytter ikke på gaden og hundens efterladenskaber skal i en lille pose og samme vej som ens skrald etc., når man har mestret de ting kan man begynde, at tænke over de små ting som, at hjælpe den gamle dame over vejen, holde døren, trække stolen ud etc.
Jeg kan ikke lade være med, at smile når jeg ser folks overraskelse over, at der findes folk der tænker på andre og at man gider give en hånd med, at løfte barnevognen ind i toget eller hjælpe den ældre dame over den is glatte ve,j selvom man selv står med hænderne fulde.
p.s. Synes det er lidt sjovt, at folk vælger, at kommentere en blog på Facebook i stedet for på selve bloggen, så man har to sideløbende debatter om det samme emne 🙂
Fornemt Hr. Klingenberg! Jeg har et lille spørgsmål. Når man på forsiden af din hjemmeside, og man trykker på billedet istedet for teksten ved en artikel, kunne man så ikke lave sådan at det førte en ind til artiklen, istedet for at det bare forstørrer billedet, giver det mening hvad jeg skriver?
@Steffen: Et Lange & Söhne er absolut et hit – og en dyr ud skrivning! :O) Men meget klassisk!
Debatten har det med at sprede sig her og der, men jeg giver dig ret i, at det ville være herligt at have hele molevitten samlet et sted…
@Markus: Tak for det – med hensyn til billeder og link af disse, skal jeg lige se, hvad der er muligt. Men tak for input!