Ayala Champagnesmagning på R Vinbar

Forestil dig en fredag formiddag i City. Solen skinner, de forbipasserende hilser pænt, og så melder den fine sult sig. Således så min fredag ud – der var sat kryds i kalenderen klokken 11.00 med destination R Vinbar som mødested. Årsagen? Champagnesmagning”¦

Kom indenfor, og lur med på en herlig Champagnesmagning...

Invitationen var ikke for pressen, men for indkøbere og et par folk, som holder af Champagne. I den personlige intromail blev jeg kategoriseret som meningsdanner – det varmede. Og hellere det end vinanmelder – den slags er der andre, der gør bedre. Men jeg takkede pænt ja tak.

Ayala har jeg skrevet om en gang tidligere på bloggen, og jeg har haft lidt svært ved at få den oplevelse ud af hovedet. Jeg huskede oplevelsen som frisk og frugtig, og jeg var ikke helt galt på den. Jeg tog en snak med Raymond C. Ringeval fra Ayala, som herunder forklarer lidt om huset. Bid endelig ikke mærke i det lille øjeblik, hvor jeg taber tråden. Der var tale om en impulsiv Q&A med håndholdt kamera og fremmedsprog.

Programmet bød på fem smagninger og fantastiske anretninger som kunne nydes solo – eller til Champagnerne.

Spa tid feat. Ayala

Nå – vi lagde ud med husets Brut Majeur og deres Zero dosage. Førstnævnte er den mest frugtige og friske, mens der er klart mere bid i Zero Dosage’en. Basisvinen er i øvrigt den helt samme – det er kun det tilsatte sukker (7 gram pr. liter som jeg husker det), der skiller de to. Brut’en vil efter min mening egne sig bedst som intro /aperitif Champagne, mens Zero dosage vil gøre sig fint med lidt spise til.

NV Brut zero dosage og dermed fri for sukker - thumbs up!

Den skønne caviar rummer en historie i sig selv, for i modsætning til tidligeres tiders rovdrift på støren, så foregår det anderledes i dag: Når fisken spottes, bliver den ikke slået ihjel, men der tages derimod en snuptagsbiopsi, for at se om fisken har rogn – og om den er brugbar. Er det en nitte, ryger fisken retur og lever videre.

Skopudsecreme deluxe - der er i hvert fald ligheder til emballagen...

Videre til de lyserøde eller sart rosa roséer. Basisvinen er igen den samme og sukker vs non sukker devisen ligeså.

En sukkerfri og diabetikervenlig Ayala Rosé

Personligt hælder jeg til, at en rosé Champagne gerne må være lidt sødere og mildere end en traditionel Champagne, og derfor blev min foretrukne af de to roséer også Rosé Majeur

Vinder rosé'en - Ayala Rosé Majeur

Østers fadet blev sendt rundt og med et skævt tilsat citron, var lykken gjort. I øvrigt kom de fra Bretagne og endte således i en mave i København K.

Skopudsecreme deluxe - der er i hvert fald ligheder til emballagen...

Finalen var en 2002 Cuvée Perle d’Ayala, og hvis du tror på mantraet ”Det bedste til sidst”, så har du ret. Vintagechampagne er i min optik mere komplekst – vintagerne sendes jo på markedet, fordi de skiller sig ud fra non-vintage produktionerne. Således er det altid en anderledes oplevelse end en mere – nu er jeg kæk – folkelig non-vintage. Jeg tilstår, at jeg var solgt på stedet til 2002’eren. Første aromastrejf var som at stikke snuden i en skive nyristet brød, og smagen var fantastisk. Den fås også som zero dosage, men denne sagde gjorde det for mig. Det blev fortalt, at den nemt kunne gemmes i årtier, men ryger jeg på en kasse, er jeg bange for, at jeg ikke kan lade dem ligge så længe.

Hello darling...

I øvrigt skal der siges tak til Vinslottet.nu, som stod for arrangementet – og jeg kan lige nævne, at Ayala blev opkøbt af Bollinger for cirka fem år siden. Ayala bruger i øvrigt kun første pres af druerne, mens andet pres bliver solgt videre til andre. Husets kældermester arbejder i øvrigt på tredje årti for Ayala.

Syltet kanin - den skulle lige vises. Kogt i fedt og formiddagens tungeste ret. Til gengæld svært lækker og let smag.