Home JUKE Nissan Leaf – på tur i Årets Bil 2011 feat. The Sound of Silence

Nissan Leaf – på tur i Årets Bil 2011 feat. The Sound of Silence

written by Nicolai Klingenberg 1. april 2011
Pin It

Jeg var i London, hvor et tæt program med fire hjul og en elektrisk motor var omdrejningspunktet. Nissan inviterede til en blanding af fremtid og nutid, i og med at el-bilerne – eller EV’erne om man vil – er en realitet nu og her, men i den grad også i fremtiden, hvis man skal tro spådommene. Sæt dig ind, spænd sikkerhedsselen, kør med, og giv din mening til kende.

Kørt grønt - i en blå Leaf. Eller en hvid.

Det første der slog mig, da jeg hørte om turen, var, om man i helt gamle dage, da for eksempel benzinmotoren blev en realitet, også var skeptisk over, at et automobil nu skulle drives af nye midler frem for kul, koks eller damp. I øvrigt er el-bilerne er som sådan ikke spritnye – og flere og flere producenter kaster sig over dem. Også i de sporty udgaver såsom Tesla. Men ny er Leaf’en, og den er vist også en af “dem”, der egner sig bedst som daily driver – og altså mere end en konceptbil.

Placeret i højre side og så ellers gennem Londons heftige trafik. En rundtkørsel og en ambulance med fuld udrykning var dagens stress moment.

Første møde med Leaf’en overrasker ikke – det vil sige, at den ligner en normal bil (designet vender vi lige tilbage til) med undtagelse af et manglende udstødningsrør og et tankdæksel.

Klar til prøvekørsel!

Kabinen? Den er som en normal bil – der er spækket med informationer og udstyr. For det første fås Leaf’en kun i en version, og den mangler intet: Du får blandt andet Xenonlygter, klimaanlæg, Bluetooth, navigation (med live-opdateringer af nærmeste ladestation og andre praktiske informationer), kørselsstatus, energiniveau og meget, meget mere.

Det er ikke spejlvendt, men blot en engelsk version - skudt fra bagsædet i øvrigt.

Ekstraudstyr? En ting! En spoiler med solceller. That’s it. Testbilen var i øvrigt indrettet i lyse toner (lyder nærmest som en boligreportage), så børn med tilsmudset fodtøj bør stille træskoene”¦, lad mig omformulere”¦ tage skoene af eller side stille med benene, hvis ejeren har smudsfobi.

Eneste ekstraudstyr: En spoiler med solceller...

Designet
Altså. Jeg er ikke ovenud begejstret med det komplette design, men enkelte detaljer kan jeg godt give thumbs up. Det kunne være endnu mere crazy, hvis det stod til mig. Jeg kan ikke greje, om designet er valgt for at tiltrække flest mulige, men enkelte kiksere såsom de hvide baglygter, gør det ikke for mig. Til gengæld tror jeg, at man som potentiel elbilsejer, vægter konceptet højere end designet. Det ville jeg i hvert fald gøre. Og kunne jeg finde på at gå all in på the electric boogie? Muligvis – hvis jeg må have en anden bil ved siden af. Såsom 912’eren.

De hvide lygter går ikke helt rent ind hos undertegnede...

Grunden? Hvis man, som jeg, godt kan lide lækre sager, så er Leaf’en ikke lækker nok at se på. Men idéen og konceptet er lækkert. Jeg bryder mig fint om tanken om de mange fordele, der følger med: Gratis parkering, ok til kørsel i busbanen (i nogle lande), gratis opladning i City (så længe det varer), ingen afgift, ingen forurening og så fremdeles. Og hvis jeg alligevel har to biler, så kunne jeg være med til gøre en forskel, hvis JUKE blev til Leaf. Skulle jeg være 100 % miljøvenlig, ville det kræve, at jeg afskaffede sommerbilen, men det kommer altså ikke til at ske.

Jeg kan bedst lide Leaf’en forfra – og jeg kan bedst lide den i hvid. De brede hofter ved bagskærmen duer fint.

Xenon - og fin designdetalje.

Og så er instrumentering pivfræk – blinkende lamper, et hav af indikatorer og lækkert layout.

Night rider anno 2011

Sagde du noget?
Kan du lide ro, kan du lide Leaf. Du hører stort set intet, når du trykker klampen i bund. Og det er faktisk ok. En motor efter min mening kun høres, hvis det er en motor, der lyder godt. Altså noget stort eller gammelt. Havde det ikke været for et par elektroniske lyde, som kun kan høres af fodgængere og ikke inden i bilen, ville Leaf’en have været den perfekte snigerkarl. Her er ingen brummen, summen eller lyde. Den ruller bare. Den slags mærkes også i kabinen. Folk med hang til pinlig tavshed skal være forberedte på, at have radioen kørende eller nedenstående sang på repeat…

Om end jeg ikke er bilanmelder, så kan jeg ikke komme uden om nogle af de ting, der slog mig bag rattet. For eksempel så er det en helt anden følelse at glide af sted. For jeg synes ikke, du kører. Ingen ryk ved gearskift, for du har et gear. Du har samme ”power” konstant – du trykker på pedalen, og kan snildt overhale i trafikken og på motorvejen. Du rammer i øvrigt 100 kilometer i timen på lige omkring 11 sekunder, og sætter du Leaf’en i eco mode, så omdannes bremseenergi til køreenergi – ikke meget, men  noget giver det.

Det ligner en fræk rekvisit fra et air hockey spil, men der er altså tale om en gearknop - med fire indstillinger. Parkering, bakgear, drive og eco drive.

Så er der det med afstanden. Hvor langt kan du egentlig køre på en opladning? Nissan siger 175 kilometer, men en udefrakommende sagde minimum 200. Det afhænger selvsagt af kørestil (motorvejen er en dræber), men ifølge talrige opgørelser, så er de 175 kilometer nok til at dække 90 % af de fleste menneskers daglige kørebehov.

Night rider anno 2011 - og med indikator for kørsel til højre.

Målet er i øvrigt, at de kommende ejere eller leasere vil tanke op på arbejdspladsen – eller i hjemme om natten. En fuld opladning i hjemmet vil koste omkring en flad halv halvtredser, og den giver så cirka 200 kilometer retur. Altså billigere end de fleste traditionelle motorer. Serviceudgifterne er i øvrigt også væsentligt lavere.

 

Det er powerstationer som disse, der er planlagt rigtig mange steder - om som i begyndelsen vil være gratis at bruge. Forvent 30 minutters ladetid - cirka.

Og apropos mål, så får en bil, der måler 445 centimeter, hvilket gør, at Leaf’en sniger sig op i den større ende af C-bils segmentet.

Tasken er ikke til indkøb, men til opbevaring af laderkablet - bare så du ved det.

Batterierne? Dem er der garanti på. Efter fem år spår man, at der er stadig er 80 % af de oprindelige kræfter tilbage, og når de ikke længere kan gøre nytte i en Leaf, så ryger de videre til et nyt liv, hvor de for eksempel kan indgå i strømgivende batteriparker.

Lille stik til de "almindelige ladninger" - såsom ved hjemmet.

Og den store basse til kvikladninger - jeg vil ikke anbefale, at du selv roder eller justerer på strømstyrken...

Leaf’en vil efter største sandsynlighed kunne leases for at sikre de usikre – kan du lide den efter de 36 måneder, kan du vælge selv at købe den, eller også gør din forhandler. Og til den tid vil selve batteridelen i øvrigt være videreudviklet. Prisen på de fem markeder bliver lige omkring de 30.000 euro – også her i landet da afgiften som sagt er ikke-eksisterende.

Logoskilt som siger det hele. Zero afgift er i øvrigt også gældende...

I øvrigt forlød det sig, at Leaf’en har slået hastighedsrekord! 145 kilometer i timen blev det til – i bakgear! Det skete i England på en testbane, og der var i øvrigt fjernet en hastighedsblokering for bakgearet. Passende musik? Så gerne:

Summa summarum:
Set med min designbrille er det ikke verdens smukkeste bil. Til gengæld er tanken smuk, hvis jeg tager miljøbrillen på. Du får en bil uden afgift, en hel del fordele, et billigere køreregnskab og udstyr ad libitum. Jeg kan dog nemt forestille mig, at debatten kunne blive heftig, når mænd skal tage stilling til sagerne – derfor kan vi jo passende begynde her. Er du til el-biler eller ej?

 

Pin It

You may also like