Der er ikke noget som en god frokost – det skulle lige være en god frokost med Champagne. Og således blev det. Dom Pérignon inviterede til smagning af årgang 1996 og Oenothèque 1996 på Kong Hans, og jeg var på pletten med klud, pen og blok.
Oenothèque dækker egentlig over en anden eller til tider tredje realease af en Vintagechampagne. Som du måske ved, sender Dom Pérignon udelukkende årgangschampagner på markedet i modsætning til andre huse, som producerer non-vintage og vintage Champagne. Er høsten fra et givent år ikke i top efter Dom Pérignons mening, kommer der ingen flasker på markedet.
Vi fik fortalt, at 1996 og Oenothèque 1996 kan sammenlignes med et tvillingepar, der har forladt hjemmet på to forskellige tidspunkter – og det giver mening. Vintage 1996 forlod matriklen først, mens Oenothèque 1996 har ligget længere. Man gemmer altid nogle få flasker med en given årgang, som man lader udvikle sig yderligere, og fra tid til anden smager kældermesteren – undskyld Chef de cave – på de gemte flasker.
Champagneflaskerne står med bunden i vejret i et stativ (kaldet en pupître), så gæret samles ved proppen, og flaskerne drejes jævnligt med enten maskin- eller håndkraft. Når man fjerner gærresterne, åbner afmonteres prop eller skruelåg, og således sprøjter de uønskede elementer ud – processen kaldes degorgering eller dégorgement. Typisk har man frosset det yderste af flaskens hals, så der spildes mindst muligt af de herlige dråber. Når der smages på sagerne, tilsættes der af og til sukker. Og er kældermesteren solgt på smagen, ja så er tidligere Vintage på vej til at blive en Oenothèque.
Ved bordet fortalte Dom Pérignons udsendte, at årgang 1996 var en ”Vintage made by the wind” – luften kom fra øst det år, og den var både lun og tør, hvilket modnede druerne hurtige end vanligt., og det skulle give mere syre.
Inden vi kommer til lidt smagsnoter, får du lige fire friske fotos af tryllerierne fra Kong Hans’ køkken.
Appetizer i form af lækker røget laks med små stykker selleri – og ramsløg.
Rødspætte carpaccio med bittesmå stykker kartoffel, stenbiderrogn, jomfruhummer og persilleemulsion (oliebaseret vil jeg gætte på).
Bagt kulmule med grønne asparges & smørsauce med knasende brød – og lidt kapers.
Sidste ret – og dagens foretrukne – bryst af pouissin med morkler, svært delikat æggeblomme (langtidsbagt), foie gras og det delikate fjerkræsbryst var svøbt i herlig brikdej, som gav tynd, men virkelig crispy ydre. Desuden en række spændende, men seje rødder til.
Klapsalve til brødet i øvrigt – og særligt smørelsen af gammeldags ymer med brunet smør beviste, at livet – og maden – til tider er rigtig fedt.
Tilbage til Champagnen. Kort fortalt, så er Oenothèque’en i min optik den mest friske af de to. Og de to ved min side var i øvrigt enig i denne sammenligning. Jeg har det med at hælde til bobler med friskhed og syre, hvorfor Oenothèque 1996 blev min foretrukne at de to, vi fik. Robert Parker har givet sagen 97 points, og den spås en fremtid med et stort investeringspotentiale. Jeg blev fortalt, at ti år fremme i tiden, vil den nemt være det femdobbelte værd. Prisen , som jeg netop har modtaget, lyder på 2.200 kroner, men jeg har allerede set den til 4.995 kroner i en dansk webshop.
1996’eren sælges ikke længere via de oficielle kanlaer, men kan med lidt held opstøves hos diverse forhandlere. Til gengæld har Dom Pérignon sammensat en side-by-side pakke med dem begge, som står til 3.999 kroner.
Vi blev desuden enige om, at jo længere tid de to Dom’er stod i glasset, jo mere begyndte de at minde om hinanden – både i duft og smag. Skulle jeg vælge mellem et friskskænket og køligt glas af de to 1996’ere, ville jeg vælge 1996 Oenothèque.
Tak for mad, drikke og en lærerig frokost.
16 comments
Hej Nikolaj
Endnu et dejligt indlæg – dog staves det poussin ! …I know..jeg er fintfølende 🙂
Hej Peter!
Tak for ord og rød markering! Det vidner blot om, at du læser sagerne grundigt, hvilket glæder mig. 🙂
Mit navn staves i øvrigt Nicolai, når nu vi er inde på bogstaveringsområdet.
Lyder da egentligt som en release jeg gerne ville have været med til:)
Hov, når man nu godt vil investere, hvor kan jeg så købe sættet henne?
🙂
Venligst,
Thomas – Der er en kende misundelig
@Anders: Det forstår jeg godt! 🙂
@Thomas: Den vender jeg lige tilbage med! 🙂
Så endte jeg med at finde, samt bestille, dem på http://www.godevine.dk – “kun” 500kr. over den pris som Dom Perignon havde listet – http://www.godevine.dk/vin.aspx?productid=90916&groupid=mousserende
Tilgengæld er æsken til salg fra steder til den nette sum af 6.995kr
Thomas
@Thomas: Tillykke! Skal den gemmes eller nydes?
Tak for feedback!
Jeg har fornøjelsen af at blive gift senere på sommeren, så mon ikke at Dom Perignon anno 1997 skal drikkes til et kommende sølvbryllup, Oenothèque skal gemmes til guldbryllupet eller så den kommende kone kan drikke den, når jeg en gang stille træskoene. – Livet er en fest 🙂
Thomas
Det er nu aldrig godt at lave så mange stavefejl som jeg præsterede i ovenstående – beklager, men håber at det nu alligevel giver god mening 🙂
Tak for en mundvandsfrembringende artikel – jeg er slet ikke misundelig! 🙂
Jeg vil dog lige tillade mig at rette på en par enkelt ting.
Det er ikke “Dom Perignon”, der har lavet de to vine. Huset hedder Moët & Chandon og de fleste kender sikkert deres NV champagne Brut Imperial. M & Cs prestige cuvee (eller deres topvin, om man vil) hedder Dom Perignon og er i øvrigt opkaldt efter en sagnomspunden munk ved samme navn. Med andre ord fremstiller producenten altså også vine de år, hvor man ikke mener kvaliteten lever op til at lave en vintage.
@Vinnør: Tak for fornemt input. Jeg er helt med på, at det er M&C, som står bag – beklager formuleringen. Jeg dog sikker på, at de fleste beder om en flaske Dom Perignon og ikke en Moët & Chandon prestige cuvee, men altså – beklager hvis det kunne misforstås. 🙂
Hej Nicolai
Ja naturligvis, vinen hedder jo Dom Perignon Oenotheque, så det er naturligvis hvad folk kalder den 🙂
At producenten ikke fremstiller NV champagne er imidlertid fuldstændigt forkert, hvorfor jeg blev ledt til at tro der herskede lidt forvirring omkring hvem der rent faktisk laver disse herlige dråber. Det var dermed blot en servicemeddelelse og så er der i øvrigt ingen skam i ikke at vide hvem der laver Dom P 🙂
Det mellem linjerne var naturligvis, at dine læsere også kunne begive sig i kast med nogle af M&C’s mindre dyre vine. Huset har jo, som de fleste champagnehuse, sin egen stil, og denne kan faktisk følges hele vejen gennem deres sortiment. Det betyder naturligvis ikke, at man lige så godt kan købe en brut imperial, som en Oenotheque. Det er bestemt to vidt forskellige vine og brut imperial’en kan på ingen måde måle sig. Men hvis man er nybegynder og måske ikke lige er klar til at lange 2-4 af de lange efter en flaske champagne, så er M&C’s billigere cuveer faktisk et rigtigt godt sted at starte. Personligt er jeg ikke stor fan af brut imperialen, men den udtrykker alligevel M&C’s stil ret flot. Derudover kan man jo så også få brut imperial i en vintage udgave og her begynder det at lugte lidt af fisk.
P.S. Hvis man i øvrigt er i besiddelse af et Metro-kort, så har de faktisk nogle af markedets bedste priser på M&C. Jeg kan ikke huske hvad de tager for deres Dom P, men resten af serien har jeg ikke umiddelbart set billigere andre steder (Brut Imperial ligger på små 270,-).
Jeg købte den for 269,- hos Skovgaard Vine for et par mpåneder siden. (Til dem der ikke har metrokort)..
Jeg købte den for 269,- hos Skovgaard Vine for et par mpåneder siden. (Til dem der ikke har metrokort)..
Ved degorgering fjernes prop eller kapsel. Aldrig skruelåg… Beklager flueknepperiet, men jeg bliver altså nødt til at gøre opmærksom på fejlen..
Godt fanget! Tak, Rolf