Råt kød kan tage sig flot ud – i hvert fald på Café Quote, hvor en omgang kalvetatar for nylig blev indtaget til frokost.
Fin og elegant anretning - frokosttataren på Café Quote
Det var ikke en tatar af den rørte slags, som jeg ellers sætter stor pris på, men derimod en ren kalvetatar uden dikkedarer i kødet. Jeg har tidligere nævnt, at kalvekødet smager finere end oksekødet, hvilket også var tilfældet på Quote.
Anretningen? Jeg fristes til at sige simpel, men elegant. De syltede rødbeder og fine kapers gjorde det nok så fint på den hvide tallerken, som også bød på peberrod, skalotteløg & rå æggeblomme. Og kødet lå på smørristet rugbrød. Ryger jeg på en Quote-tatar igen, vil jeg nok forhøre mig om muligheden for at få fritter eller salat ved siden af – når nu man alligevel er i gang…
Og et lille close up af en syltet bede og kapers.
I øvrigt herligt at se at stedet var tæt på fuld booket en torsdag til frokost. Du kan se de andre frokosttilbud på Café Quotes hjemmeside.
PS: Er du mest til en rørt eller ren tatar?
6 comments
Ren tatar – uden tvivl! Der er en lille luksus i selv at kunne vælge, hvad ganen lyster 🙂
Begge dele er nu ‘æ så ringe’ – men foretrækker nok rørt. Især hvis det bliver gjort table-side.
Så får tjeneren også lidt at lave, og det er dejligt med lidt sammenspil imellem gæst og restaurant.
Ellers godt at se nok et mad-relateret indlæg, Hr. Klingenberg 🙂
@Jesper & Peter: Der deler I vandene – jeg tror dog, jeg tilslutter mig Peter og den rørte tatar. :O)
Tak for feedback!
Jeg er klart til ren tartar. Sådan helt lavpraktisk er fordelen, at man ikke bliver prakket noget på man ikke bryder sig om. Tartar bliver jo ikke just serveret med jordens mest pleaseragtige tilbehør. Jeg vil næsten vove den påstand, at minimum halvdelen af befolkningen har mindst én ting i det klassiske tilbehør, som de ikke kan lide. Så der er det jo fint, at man ligesom selv kan styre slagets gang.
Derudover handler det også lidt om at vide hvad man putter i kæften. Råt kød kan hurtigt udvikle sig til en kulinarisk omgang russisk rulette….og en snu kok kan altså hurtigt få en dag eller mere ekstra levetid ud af det rå kød, hvis man giver ham carte blanche til at røre alt muligt skrammel i. En ren tartar er imidlertid umulig, at fuske med. Hvis den ikke er frisk og håndteret korrekt er man ikke i tvivl! 🙂
Slutteligt synes jeg også bare det smager bedre, når tartaren er ren. I min gane er der en kæmpe forskel på at røre noget i tartaren og så samle den rene tartar med tingene på gaflen. Man får simpelthen glæden af noget kvalitetskød PLUS nogle forskellige andre spændende nuancer fra tilbehøret, hvis man holder tartaren ren.
@Vinnør: Tak for input – jeg kan godt følge dig. Bliver sagen blandet ved bordet, kan man dog selv vælge til og fra, og så får man kun det, man bryder sig om. 🙂 Tataren skal være helt frisk, og jeg gruer for, at der en dag bliver snydt med holdbarheden. Kødskandaler har vi haft nok af… Har du – eller andre – et anbefalelsesværdigt tatarsted, er kommentarfeltet åbent.
Hej Nicolai
Ja det har du naturligvis ret i. Tror bare det er et af de få steder jeg er lidt pivet. Jeg har ellers ikke de store kvaler med den slags, bare tingene er interessante – jeg har svært ved at gå forbi et gadekøkken, uden at købe et måltid, når jeg er ude at rejse. Men tartar er jeg forsigtig med, så det skal være ublandet…også selvom jeg ser dem blande det 🙂
Det er faktisk lang tid siden jeg har fået tartar. Det sidste sted jeg fik tartar var da jeg var i Odense, sidste sommer så vidt jeg husker. Det var på Cuckoo’s Nest og tartaren var faktisk rigtigt fin. Det var den helt klassiske, med peberod, pickles osv.. Så hvis man kommer forbi de kanter og craver tartar kan den bestemt anbefales – de har i øvrigt også et ganske udmærket vinkort.