Home Ure Tips til køb af brugte ure i Puerto Banus

Tips til køb af brugte ure i Puerto Banus

by Nicolai Klingenberg

Da jeg var på Solkysten for en måneds tid siden gik turen forbi en forretning, der gør sig i brugte ure og smykker. Førstnævnte har min største interesse, og besøget i forretningen endte med, at jeg blev en Rolex Day-Date rigere. Der er dog mere at komme efter – og hvad det er for sager, kan du se i dagens indlæg.

Ser det tomt ud? Så tro om igen... Jeg lover blandt andet platin og evighedskalendre.

Lad mig begynde med en tung drøm – et A. Lange & Söhne i platin, som netop var ankommet til biksen. Jeg skyder på en pris, der ikke ligger voldsomt langt fra en halv million kroner.

Suk. Det er så smukt det her A. Lange & Söhne i platin. Og tungt.

Og bagsiden skal du ikke snydes for.

Bagsidekræs - Lange & Söhne viser sig at være mindst lige så smukt bagpå.

Jeg har tidligere ejet et entry-level Panerai, og jeg bliver ved med at nævne det – måske fordi jeg savner det fra tid til anden. Men nok om dengang – er du til et ur med skumsprøjt, kunne denne sag velsagtens være noget?

Panerai Radiomir Regatta PAM 343 - nu med sejlsportsislæt og måling af 1/8 sekund.

Bagsiden er dog mindre festlig – noget mere blåt ville have pyntet og matchet skiven og visere.

Igen en mindre sexy bagside - forsiden på denne PAM holder til gengæld.

IWC – herligt brand, der har rangeret over Rolex, når det kommer til rigmandssignalværdi i Amerika for nogle år siden. Og så har jeg haft fornøjelsen af Kurt Klaus, som er deres pensionerede, men stadig aktive urmager.

En herlig IWC-sag - med månefase, evighedskalender og gang-reserve indikator. Modellen er en Portuguese - yderligere info modtages.

Bagsiden? En af de finere af slagsen, hvis du spørger mig.

Der står noget med limited på bagsiden, men jeg kan ikke greje, hvad det er for en eksakt IWC Portuguese, der er tale om. Input modtages.

Så blev det tid til en Jaeger LeCoultre – med tourbillon. Herlig sag, men jeg ville ikke drømme om at købe nedenstående model med mindre, jeg havde en Aston Martin.

Kører du Aston Martin, så kunne denne Jaeger-LeCoultre Aston Martin sag med tourbillon være en noget.

I øvrigt skal du vide, at Jaeger’en er limiteret til 300 eksemplarer. Bagsiden? Den får du lige her.

Minimalistisk bagside - her er jeg knapt så begejstret.

Manden, du skal sprøge efter, hvis du har mod på at høre mere om urene, hedder Kiko, og ham fanger du på mailadressen kiko.manzano@hotmail.com.

Manden med de mange ure og smykker. Og der kommer løbende nye sager til. Hils endelig.

Og bare rolig – han er reel, du får papirer og stemplede kvitteringer. Plus fin service. Hils i øvrigt gerne fra undertegnede, hvis du kommer på de kanter. Slutteligt hører jeg gerne, hvilken model, du synes bedst om?

You may also like

9 comments

Morten 17. juni 2011 - 08:08

Det IWC er en limtied edition lavet til, som der står på rotoren, Rabat, der er en spansk AD. IWC har tidligere også lavet andre limited editions specielt til dem.

Jeg har selv tidligere ejet et Portuguese 5001, som også er et lækkert ur, men blegner lidt i forhold til det viste – fantastisk ur.

Reply
Steffen 17. juni 2011 - 08:33

IWC’en er et ref: 5022-19.

Selvom Lange ligger øverst på ønskelisten, så havde jeg valgt IWC’en.

En lille fun fact er, at alle fire ure er ejet/lavet af Richemont.

Reply
Philip 17. juni 2011 - 10:02

Hej N!

Dit facebook-link-“description” hænger ikke rigtig sammen med indlægget? Kan det passe?

Facebook: “i den legendariske havn, hvor urmærker som A. Lange & Söhne, Panerai, Jaeger LeCoultre og IWC kan findes til priser, som ligger…”

Im confused man…!

Reply
Henrik 17. juni 2011 - 11:40

Der er ingen tvivl om, at A. Lange & Söhne er det mest klassiske af urene, og nok også det pæneste.

Jeg er selv ved at kigge på ure for tiden og er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skal købe nyt eller brugt. I min søgen er jeg dog stødt på en problemstilling, som jeg ikke havde set komme: Hvordan kan man vide om et ur er ægte/orginalt og ikke bare en kopi?

Reply
Mathias 17. juni 2011 - 12:14

Panerai Radiomir Regatta PAM 343 uden tvivl.. Jeg ville dog skifte remmen!

Reply
Nicolai Klingenberg 17. juni 2011 - 16:53

@Morten: Fornemt – jeg takker for info! Prisværdigt med informativ feedback. :O)
@Steffen: Godt fundet – og godt set med Richemont. Den havde jeg ikke tænkt over!
@Philip: Den kan smutte af og til – sådan kan det gå. ;O)
@Henrik: Hvis du køber hos en anerkendt second hand dealer, burde der ikke være nogle problemer. Man kan derudover lave en aftale om at mødes hos en autoriseret forhandler, som kan verificere sagen – særligt nyttigt, hvis man handler med en privat, man ikke kender.
@Mathias: Jeg er også ret begejstret for 343’eren – sort rem eller ej! 🙂

Reply
Steffen 18. juni 2011 - 11:04

@Henrik: Nu Nicolai ikke selv kan huske det, så må jeg jo hjælpe ham, men han lavede en fin guide for noget tid siden, som du kan kigge på.

https://my-pleasure.dk/2011/03/lidt-tips-til-kob-af-brugte-ure/

Reply
Nicolai Klingenberg 18. juni 2011 - 11:23

Tak til Steffen for back up – den gik lige min snude forbi. 🙂

Reply
Steffen 18. juni 2011 - 11:42

Var så lidt 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk