Home Ure Ulysse Nardin bød på Michelinbespisning og auktion

Ulysse Nardin bød på Michelinbespisning og auktion

by Nicolai Klingenberg

For ganske kort tid siden inviterede Reeslev til særdeles fornem komsammen i Brøndsalen på Frederiksberg. Anledningen var launchen urmodellen Black Sea, som Ulysse Nardin står bag. Jeg havde ikke tidlige hørt om Brøndsalen, men den ligger lige ved Frederiksberg Runddel, hvor et fint havestykke tager imod dig – og på eventdagen var der rullet et par italienere ind på plænen. Der var oven i købet sørget for vallet parking, men det faktum havde jeg desværre glemt. Lur med på en aften med herlige ure!

De skånske farver i form af røde Ferrarier og den gule Brøndsal

Repræsentanter fra Formula Auto, Ulysse Nardin og Italiens bedste kok anno 2011 var ligeledes på pletten for at kræse om gæsterne, mens DJ Wendelboe vendte plader og serverede feel good rytmer.

Maritime klokker fra Ulysse Nardin

Nå – tilbage til urene, som var omdrejningspunktet. Ulysse Nardin har skabt ure siden 1846, men der er sket en hel del siden da. I 1983 gik biksen konkurs, men en velhaver kom til – han havde drømmen om at eje sit eget urfirma, og det kom han så til. Problemet var dog, at der ingen arbejdskraft var tilbage, da han overtog, hvorfor han begyndte på ny. Og det var ikke helt nemt – men ej heller dumt.

Steming, ure, pindemadder og godtfolk

I løbet af 30 år, som Ulysse Nardin kalder den nye æra, har firmaet udviklet avancerede funktioner såsom en mekanisk alarm, perpetual calendar og tourbillon, og Ulysse Nardin har også været indehaver af verdens mest komplicerede ur på et tidspunkt.

Med undtagelse af den lille node, har jeg ikke noget at udsætte på denne sag. Virkelig et herligt ur med en mindst lige så herlig og velklingenede alarm.

Det var som sagt modellen Black Sea fra Marine Collection, der så det skandinaviske lys for første gang, og det var med tildækkede montrer og ur-piger, at afsløringen fandt sted – ganske højtideligt, men stadig i øjenhøjde.

Introduktionstale til Black Sea som gemmer sig æskerne...

Alt imens de italienske pindemadder blev serveret i selskab med boblende tørstslukkere gik snakken ved bordene om alt fra drømmeure til biler og besigtigelse af Black Sea – en sort sag med en diameter på 45,8 millimeter, som tåler vanddybder på 200 meter.

En af stjernekokkens kreationer - tun med østers.

Derudover får du power reserve indikator (kald det bare gang reserve, hvis du vil), samt dato og small seconds. Remmen? Den er i gummi med dele af ceramig og så er der herligt foldespænde ved lukningen.

Hvad boksen gemte på - Ulysse Nardin Black Sea

Black Sea nummer 1 røg i øvrigt på auktion, og hammeren dundrede ved 65.000 kroner. Beløbet gik i øvrigt til skæbner, som har været involveret i human trafficking – en sag som Reeslev ejerne støtter flittigt op om.

Det blev lidt "shaky", men det det er altså pladevender Wendelboe.

Skulle du have mod på en Ulysse Nardin model, kan du besøge Reeslevs hjemmeside her.

Der mingles.

Postscriptum: Det skal nævnes, at Torben fra Reeslev havde brugt en flot portion penge på maden og kokken, hvorfor ordet “pindemadder” kan klinge en anelse underspillet. Pindemadder er blot et flittigt brugt ord her på bloggen, som dog er garant for herlig mad. Tak for en god oplevelse – spiselig såvel som tidsmæssig.

You may also like

2 comments

Steffen 27. juni 2011 - 22:39

Det ligner lidt, at de er i gang med, at synge den schweiziske national sang på billede 5.

Reply
Nicolai Klingenberg 28. juni 2011 - 09:13

Good one, Steffen! 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk