Sidst det handlede om ure, fik jeg et link. Linket første til en dialog med en mand i Amerika. En dialog, der udløste et par pressebilleder og lidt information, som jeg i dag deler med dig. Det handler om urremme til Rolex ure”¦

Daytona med sort skive og ditto rem - sidstnævnte i gummi. Et ikke helt tosset bud, hvis du spørger mig.
For over et år siden skrev jeg om natoremme – og remmenes virkning på urene. Herunder Rolex. I dag handler det næsten om det sammen, men sagen er dog anderledes med Rubber B, som den Miami baserede virksomhed hedder. De slår sig på at lave remme i vulkaniseret gummi, der – efter deres eget udsagn –er den bedste type, der findes. Der findes remme til GMT, Explorer I & II, Daytona, Sea-Dweller, Submariner, GMT II og Yachmasteren
Nå – det største plus er i min verden, at sfolde-og-lukkepændet på Rolex urene integreres i gummilænken. Dermed bliver der ikke gået på kompromis med den nok så kendte og velfungerende Rolex-lukning, der har en smuk ”klik-lyd”, såfremt spændet altså er stramt.
Remmene bliver i øvrigt fremstillet i Schweiz, og det er muligt at bestille remme til Danmark – så ved du det. Der er pt. ikke en færdigudviklet rem til de nye Subs med glidelock buckle, men der arbejdes på sagen.
Jeg er ganske spændt på at høre din mening om konceptet – kunne du hitte på at købe sådan en sag? En rem koster godt 1.100 danske kroner, og du kan få den på Rubber B.
Og lige en til damerne herunder.
14 comments
Jeg synes næsten det er synd, at smide en gummirem på et Rolex og ikke noget jeg ville kaste mig ud i, nu vi er ved anderledes remme og dyreure,så fandt jeg det her den anden dag.
Du skal lige være obs. på, at prisen er ikke 220$, men 250$ inkl. forsendelse, hvilket gør at hvis de sender fra et ikke eu land, så kommer du over skats bagatelgrænse og skal derfor betale told og moms af de 250$ og så er vi lige pludselig meget tæt på prisen, på en lækker læderrem.
Tak Steffen – kan du huske, hvor bagatelgrænsen ligger? Jeg linker i øvrigt til dem, da der som oftest er “noget med småt”, når man handler med ikke EU-lande.
Og sikke en kombi du har spottet – er du sikker på, den er ægte? Logoet over Patek Philippe husker jeg ikke at have set på andre modeller…
Hvor vidt det er ægte, skal jeg lade være usagt, men lad os håbe den er en kopi. 🙂
Skat har en fin guide her
bagatelgrænsen hedder 1100 Dkk. Hvis remmen koster 250USD incl forsendelse, skal man påregne 28% told og moms, da du blir bonet for told og moms på både produktet OG fragten – Så vi havner på 320 USD for en rem, før du har den i DK. Dertil skal du nok lægge et par hundrede kroner ved en urmager for at afmonteret låsen på din Rolex lænke og montere det på din Gummirem.
Det er selvfølgelig forudsat at din Rolex Pusher overhovedet vil gøre det for dig. De ser jo ikke gerne at man modificerer Rolex og derfor nægter mange AD’er at lave “customizations…..
320 USD er en høj pris, men jeg fornemmer også at kvaliteten er noget specielt. Vulkaniseret gummi er LANGT fra det samme som almindelig gummi. Når man vulkaniserer så øger man gummiets elasticitet og materialet føles mere “tørt” hvor almindelig gummi tit føles fugtigt eller klæbrigt – Og så bliver materialet i øvrigt også stærkere….. Der er en grund til at producenter som IWC og Jaeger LeCoultre har lavet hhv hele urkasser og remme i stål og titanium, som så efterfølgende er pålagt vulkaniseret gummi. Se evt på IWC aquatimer Galapagos og JLC Diver serien…..
Jeg kunne sgu godt finde på at købe sådan en rem til mit Rolex….
Og den der Patek ser sgu lidt “shady ud” hvis du spørger mig……
Tak for fyldestgørende info, Morten. Men hensyn til skift, så tror jeg nemt, at man selv kan klare det. Da jeg købte natostraps hos Singularstraps, fik jeg et værktøj med, og det burde være nok, tror jeg.
Er der nogen, der ryger på, før jeg eventuelt gør det, hører jeg gerne om erfaringerne. Og ja – PP’en holder vist ikke hele vejen til en kopiretsag… 🙂
Hej NK (og Steffen),
Reglerne for internethandel kan studeres nærmere på denne side:
http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=1770313
Tager man derimod selv afsted og henter sagerne, så er grænsen for toldfri handel 3.250 kr. jvf. denne side: http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=78270&vId=0
Med hensyn til gummiremme… Jeg ville nok ikke udsætte mit Explorer II for det – men idéen, om at man ret markant kan skifte “ur-look”, kan jeg godt lide.
God weekend!
Tak Peter – det er noteret, hvis jeg skulle lægge vejen forbi www-shoppen. Med hensyn til et skift, så er mine favoritter sort eller brun rem til enten Sub eller Daytona. Ikke permanent, men fra tid til anden – og så kan der matches med bælte og sko. 🙂
Jeg synes de er ret fraekke – giver da et kedeligt Rolex lidt kant!! ;o)
Check lige http://www.singularstraps.se – det er efter min mening de eneste remme, som hører hjemme på en Submariner. Stærkt inspireret af en meget ung Sean Connery naturligvis: http://2.bp.blogspot.com/_Cv-0TBEhWVE/SR_FTII0NHI/AAAAAAAAF80/0rDfRNv_t10/s1600/James-Wrist-Shot.jpg
Det var netop singularstraps, jeg skrev om sidst. 🙂 Se blot introen i dagens indlæg.
Fedt nok, det havde jeg overset. Nu har jeg studeret urene nærmere, og synes faktisk gummi klæ’r Daytona mindst lige så meget som læder. Jeg har også overvejet det, men det går efter min mening slet ikke til en Datejust.
Og jeg må altså sige, at der kommer noget råt over en sort gummisag, hvis den mokkes på en Sub. Ak ja – mulighederne er mange…
Et falsk kopi Rolex ur, koster kun USD 10,- på Canal Street i New York. Du kan købe så mange du vil, og få rabat ned USD 5,- perr ur. De handles på Canal Street i næsten alle shops. Hvis du vil købe kopier, så betal ikke mere end højst 10 dollar (ca. 60 kr.) for et kopi ur. Et rigtigt Rolex er vandtæt og ALDRIG leveret med læder-rem, eller gummirem. Så alt over kr. 60,- for et falsk Rolex ur, er snydepris. Mange kopi købere har aldrig været uden for Danmark, og er ofre for helt vanvittige priser på falske produkter. Alle ved at et Rolex-ur er vandtæt. Derfor leverer Rolex ikke læderrem. (Kombinationen af Rolex og læder, er latterlig) og viser uret er falsk. Så hvis du betaler mere ned 60 kr. for et fastelavnsur, blir du snydt af pirater der har købt uret på Canal Street i New York, for måske kun 5 dollar (30 kr.)
Hej Christian! Der er tale om et ordspil – blot til orientering. Du får et “nyt” ur – altså “look” med en gummirem. Rolex leverer dog nye ure med læder – se deres Sky-Dweller i rødguld.
Tak for input.