Home Gæstebloggere Tatoveringer – det bør enhver mand vide om blækket

Tatoveringer – det bør enhver mand vide om blækket

by Nicolai Klingenberg

En læser ved navn Morten skrev for nylig til mig. Han læser flittigt med og kunne godt tænke sig at vide noget om tasker til mænd. Det indlæg er under opsejling, men dialogen på email udviklede sig. Morten, der driver en af landets største tatoshops, er glad for ure og det gode liv i bred forstand, og pludselig blev en Q&A til et indlæg, du får i dag.

Apparater til tatovering

Du står bag The Old Barbershop, men tatoverer ikke selv – hvor kom din interesse fra for at begive dig ind i den blækfyldte verden?
– Jeg fik min første tatovering som 16 årig og var sikker på, at det var den eneste, jeg skulle have. Jeg skulle på handelsskolen og derfra i lære på kontor, hvilket jeg kom. Men den første tatovering havde tændt noget i mig og stille og roligt begyndte flere og flere at klæde min blege drengekrop. Som tiden gik tænkte jeg nærmest konstant tatovering og kropsudsmykning, og da jeg ikke kunne tegne, gik jeg i lærer som piercer og blev en af Danmarks første udlærte piercere. Efter at have arbejdet for andre i en årrække, begyndte lysten til at drive mit eget sted at forme sig, og da jeg fik mit første barn (Leroy, der i dag er fire år), åbnede jeg min butik. I begyndelsen var det tøj og piercing, jeg beskæftigede mig med, men hurtigt begyndte jeg at lede efter tatovører og et større sted. I dag er der fem tatovører og to piercere ud over undertegnede i Danmarks vel største tatoveringsshop!

Manden med forretningen: Morten. I øvrigt glad for ure, god mad og et preppy look.

Hvordan har begrebet “at lade sig tatovere” udviklet sig inden for de sidste 50 år?
– Før i tiden var tatoveringer typisk noget, man forbandt med fiskere, sømænd, letlevende damer og forbrydere, men der har da også været pænere borgere, som lod sig dekorere – der i blandt Danmarks gamle konge… Den dag i dag kommer stort set alle samfundslag ind og bliver tatoveret – der ikke rigtigt længere en gruppe, som er repræsenteret mere end andre.

Som jeg husker det, hedder denne stil noget i retning a la American Advertising - af ældre dato såklart.

Hvad bør enhver mand vide om tatoveringer?
– Man skal gøre sig klart, at det går ikke af igen, og at det gør skide hamrende ondt. Og endnu mere ondt, hvis de skal fjernes igen. Derfor: Omtanke før man lader sig dekorere. Ellers er det bare den bedste følelse i verden, og personligt synes jeg, alle bør prøve det kick, det giver! 🙂

En af "tegnerne" - han har i øvrigt også lavet logoet til The Old Barber Shop.

Hvad er det, der gør, at for eksempel tribal-armbånd og lændetatoveringer kun er populære i et årti, mens for eksempel sømandstatoveringer holder i 100 år?
– Faktisk er tribaltatoveringer mere end 1.000 år gamle – der er for eksempel fundet mange nedfrosne lig med fine tribals på kroppen og i ansigtet. Mennesker, der afgik ved døden for mere end tusinde år siden. Tribalisme er faktisk på vej tilbage, og jeg tror, at det snart er det store hit igen. Sømandstatoveringerne er jo også oppe i tiden, og det, tror jeg, skyldes nostalgi: At man kan huske bedsteforældre onkler og lignende med svaler, et anker eller en skonnert et eller andet sted på kroppen.

Hvad er den mærkligste tatovering, I har lavet?
– Den mærkeligste tatovering er uden tvivl en stor panda med en lyserød penis pegende i panden. Den lavede vi på fire fyres højre balle, den var sgu speciel!

Custom made - til dig, der ikke vil have en hyldevare, er det selvsagt muligt at få noget tegnet i hånden. Som her for eksempel, hvor en kunde har bestilt "noget med jordbær".

Og hvad er jeres hyppigst tatoverede motiv?
– Det mest brugte motiv er vel nok stjerner eller sommerfugle.

Kan du nævne nogle “gentlemen” gennem tiden, som vi måske ikke vidste, var tatoverede?
– Hmm, den gamle Konge, Prins Frederik, Johnny Deep, Nicholas Cage, Sean Connery og på rygteplan har jeg hørt, at Winston Churchill havde et anker på armen. Ellers er der jo et utal af kendisser med tattoos.

Hvilke af de nuværende tendenser mener du, vil kunne leve i 100 år frem?
– Helt sikkert tribals, skrift (altså navne) og sikkert også Sailor Jerry tattoos, mens jeg tvivler mere på new School/Grafitti tattoos. Men det går i ring med tatoveringer som med mode, så det hele kommer igen. 🙂

Navnet på Mortens forretning: The Old Barber Shop.

Hvad går man som mand aldrig galt i byen med, når det kommer til tatoveringer?
– Det kommer jo lidt an på, hvilken mand man er, men jeg vil nok pege på de klassiske sømandstatoveringer. Når de er rentegnet og finpudset, er de, i min verden, utrolig elegante og gør sig godt til alt slags tøj – også fint tøj kan bære en flot lavet skonnert. Den signalerer både god stil, men også meget mandighed.

Hvad er den største skrøne, når det kommer til tatoveringer?
– At det ikke gør ondt!

Slutteligt et lille klip med H.K.H. Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg – måske bedre kendt i folkemunde som Kong Frederik den 9. Klippet illustrerer, hvorledes man hælder kaffe i en kop, tilsætter sukker – og nyder en udsigt med lettere spændte muskler.

You may also like

9 comments

Ras 7. september 2011 - 10:07

Synes nu også Kong Frederik d. 9 viser os hvordan badebukser skal bæres!!

Reply
Allan 7. september 2011 - 10:37

Og at der i den grad skal sukker i kaffen…

Super indlæg, har selv været forbi The Old Barbershop to gange

Reply
Jesper Poulsen-Hansen 30. september 2011 - 11:38

Tatoveringer har to rigtigt gode ting kørende for sig og 2 ikke så gode ting kørende for sig:

Bonus:
1) Det stråler af mand og nosser og commitment.
2) Det er en ældgammel tradition med sin egen historie og sin egen betydning.

Knap-så-bonus:
1) Der er ingen regulering om, hvilke typer pigment tatovører må bruge. (man kan principielt gå ned i Flügger og handle stort ind)
2) Der er ingen fortrydelsesret og mode er kun mode i et stykke tid af gangen. (Men en del af det seje er præcis, at der ingen fortrydelsesret er – og tatoveringer er jo mere end mode)

Derfor 3-1 til bonus og lad os så blive inket op!!

Reply
Anonym 6. oktober 2011 - 19:03

Ink-up it is! 🙂 Tak for for-og-imod, Jesper.

Reply
Anonym 6. oktober 2011 - 19:03

Ink-up it is! 🙂 Tak for for-og-imod, Jesper.

Reply
Danielalimooti 5. oktober 2011 - 13:35

jeg har den panda! Med pik!

Reply
Anonym 6. oktober 2011 - 19:02

Der må være en sjov historie bag den “tegning”… 🙂

Reply
Anonym 6. oktober 2011 - 19:02

Der må være en sjov historie bag den “tegning”… 🙂

Reply
Askepeter 23. december 2011 - 10:38

hey , også mig.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.