Home Bobler Ruinart Blanc de Blancs – vind Champagne og lidt godt til næsen

Ruinart Blanc de Blancs – vind Champagne og lidt godt til næsen

written by Nicolai Klingenberg 20. oktober 2011
Pin It

Jeg var til smagning på Nimb Terrasse, og det omhandlede Ruinart Champagne. Husets Blanc de Blancs endda – men det handlede i lige så stor stil om at dufte og gætte. Tag med til bords – og læs, hvordan du kan vinde en herlig flaske Ruinart Blanc de blancs og et meget fornemt “aroma interpretaion set”, som du kan hive frem til din næste middag i hjemmet – for eksempel i stedet for Trivial Pursuit og saltstænger.

Det var herinde, det gik løs - sidst jeg var her, var det noget nær sommer og sol.

En hverdag bliver bare bedre, når man bliver inviteret ud – og i særdeleshed når man kommer i fornemt selskab. Med ved bordet var Amélie Viollet fra Ruinart, som ved en del om Champagne. Det samme gør Jacob Kocemba, som også gæstede bordet – og som kunne give mig et lille prej på aromaens til tider vanskelige vej. Det handlede nemlig ikke bare om at fylde i sig – vi skulle også quizze.

Nicoline i front - og Amélie bagerst i fotoet.

Jeg skal i øvrigt ikke glemme at henvise til en tidligere oplevelse på Nimb Terrasse, som også involverede Ruinart – den finder du her.

Lige før vi går til bords.

Nå, vi går til bords og første ret byder på stegt kammusling med syltet ingefær, æble og brunet smør. Sidstnævnte oplever jeg flere og flere steder, så måske vi er ude i det nye sort – eller en populær afløser for skum; uden dog at sammenligne smør med skum. I min verden en nyfortolkning af den højt værdsatte kammusling, og jeg har intet at udsætte på retten. Den smager himmelsk.

Kammuslingerne.

I glasset er der Ruinart Blanc de Blancs, og gættelegen går i gang. Vi har otte dufte, som vi skal gætte – og det er ikke så lige til. Er der for eksempel tale om “white pepper” eller “pink peppercorn” – og er det nu Lemon eller Citron, man kan snuse sig frem til.

De famøse otte dufte, som skal "parres" med otte navne på kendte krydderier. Der er 18 at vælge i mellem, men det gør det ikke voldsomt nemt.

Kocemba hjælper mig fra tid til anden, men jeg er glad, da jeg rammer plet et par gange. Og jeg lærer endnu engang et og andet om Champagne.

Der duftes.

Amélie fra Ruinart kommer med flere inputs – Ruinart Blanc de Blancs er, som du måske har gættet, lavet 100 % af Chardonnay druer, og man går efter et frisk og let udtryk. Og ditto smag. Derfor vil man heller ikke finde aromaer som toast og honning – disse kommer nemlig fra en længere lagring, lyder det.

Vi skal videre i menuen – og videre i duftsættet. En bressekylling kommer til bords – i øvrigt må det nævnes, at bressekyllingen er den fineste kylling, man kan opdrive. Den lever i frisk luft i Bourgogne området, hvor den nyder god kost og så har den en AOC klassifikation, hvilket vil sige, at den lever op til en række strenge krav, som jeg ikke kan på rygraden. En omgang selleri bryder retten delikat, og gulerødder i flere varianter fungerer også fint. En anelse tørt er kødet dog blevet, men skindet er sprødt og lækkert.

Den fornemme kylling.

Glasset til kyllingen med AOC stemplet er stadig Blanc de Blancs, men denne gang fra en magnum, som faktisk smager en anelse friskere. Det forlyder i øvrigt også, at magnumflaskerne – til trods for det er non-vintage – har bedre ældningspotentiale end en vanlig størrelse. Husk det, hvis du har en magnum i huset – eller i tankerne.

Høsten er i øvrigt i hus hos Ruinart, og det har været den tidligste høst i 24 år, og nu går tiden ellers med at smage på druerne og kældermesteren overvejer, om året måske skal føre til en vintage. Nuvel lyder det, og der duftes løs i stor stil om bordet.

Og så går det ellers hedt for sig, da en 1998’er kommer til bordet. Stadig en Blanc de Blancs, men altså nu en vintage, der har ligget 12 år i Ruinarts kælder. Den er mindre frugtet i sin smag og mere krydret. Vi bliver gjort opmærksomme på smagskurver – den udvikler sig ganske kvikt i glasset.

Dom R anno 1998. Jeg tog til London i en længere periode samme år - for at prøve kræfter med den finansielle sektor. Jeg returnerede med en overbevisning om, at jeg skulle lave noget kreativt i stedet.

Til Dom Ruinart er der oste på tallerkenen – og det et interessant at have noget kraftige spise til bobler. Bevares – det er en kraftig Champagne, så det fungerer. Men jeg mindes ikke at have nydt ost og Champagne før. Men det lyder nu godt – og smager ligeså godt, så det er vel ikke sidste gang.

Ostetallerkenen, som var interessant at parre med Champagne.

Frokosten er overstået, jeg holder en uundgåelig reaktion med luft i opadstigende retning diskret tilbage, og vi takker af. Det famøse sæt. kan ikke købes nogen som helst steder. Det kan opleves hos udvalgte Ruinart forhandlere, men hvorfor ikke vinde det i stedet. My-Pleasure er vist det eneste sted, du kan vinde det, så lad os da endelig takke Ruinart og Nicoline for den opbakning. De takker jo også mig for herlige indlæg, men vores rygklapperi skal altså komme dig til gode.

Wulffmorgenthaler siger det egentlig ganske godt og underholdende...

Du kan vinde ikke bare vinde en skøn flaske Ruinart Blanc de Blancs (fik jeg nævnt, at Ruinart er verdens ældre Champagnehus?), men også lidt godt til næsen i form af “duftsættet”. Jeg skal sådan set bare have dig bud på din yndlingsduft – det kan være alt en parfume til duften af nyslået græs, regn på asfalt, en kage i ovnen eller noget helt fjerde. Det bliver Nicoline fra Ruinart, som kårer vinderen, og vi trækker lod, når der er 100 bud i kommentarfeltet, hvilket ikke skulle være noget problem. Er du utålmodig, så anbefal indlægget – så går det kvikt med kommentarerne. Held og lykke!

 

Pin It

You may also like