Home Pindemadder Mother i Kødbyen – og Simons i kælderen

Mother i Kødbyen – og Simons i kælderen

written by Nicolai Klingenberg 28. oktober 2011
Pin It

I fredags blev det hele lidt spontant. Så spontant som det nu kan blive, vel at mærke. Aftalen var krydset i kalderen i forholdsvis god tid, og det var et par af herrerne, der skulle ud. Først til en bid mad og senest til en drink på en natklub – med eventuel opførelse af “robotten”. Nuvel – sagerne gik som planlagt, omend det først planlagte sted blev erstattet med et andet. Tag med på et lille fredagseventyr, hvor fotokvaliteten kunne være bedre.

Mother - nu med surdej og svinghjul, som leverer skiveskåret pizzafyld.

Jeg har sådan set aldrig besøgt Kødbyen særlig flittigt – og jeg bliver nok heller aldrig stamgæst derude. Men der skal prøves nye sager med åbent sind, hvorfor destinationen Mother var blevet udvalgt af en af de medspisende. Pizza – hvor folkeligt, kunne jeg fristes til at sige, men det gør jeg ikke. Jeg holder af den populære spise og særligt, når den er lidt atypisk. Det er den på Mother – her opererer man nemlig med en surdej, som skulle være god for glutenfordøjelse og gøre dig danseklar en halv time efter indtagelse. Det minuttal er jeg ikke helt enig i, men lad os lige lægge ud med et glas.

Bobler til venstre - rødvin til højre.

Omdrejningspunktet hos Mother er Italien, og således blev det også italienske bobler, der lagde introbunden i flydende form – dog efter en enkelt sjus på en noget smudsig beværtninger med livemusik og bartendere i afklippede skjorteærmer. Et sted, jeg ikke husker navnet på, men som ligger i selv samme kødfulde område som Mother.

Letsyltede sager, som jeg husker det.

Der er et vældigt lebend på Mother – og stemningen er ganske uformel, hvilket passer fint til det, der skal serveres og bestilles. En pizza er dog ikke bare en pizza, og kvaliteten fejler intet. Jeg havde måske forestillet mig en mere sprød bund og ditto kant, men det serverede resultat er mere blødt og sprødt. Det er nok min forestilling om det sprøde, der gør, at jeg ikke er himmelhenrykt over konsistensen – til gengæld smager råvarerne glimrende.

Close up af min spise. Det kunne med lidt god vilje godt ligne et bjerglandskab. Og nej - det italienske køkken er i dette tilfælde ikke det smukkeste.

Omgivelserne er rustikke og hyggelige, og du skal ikke være bange for spilde på duge eller skramle for højt med kniv eller gaffel. Der serveres kvikt, men venligt, og jeg vil hellere end gerne anbefale stedet som “Uformelt og godt, hvis I er flere, der skal ud”.

Rustik hygge med slagterfliser, stålkanter og flora i form af basilikum.

Pizzaen er indtaget, vi nyder lidt vin fra Støvlelandet, og så går turen med hyrevogn til dansestedet Simons. Her er linet ud med overskuelig kø grundet nedskribling af vores navne på den famøse liste, og fluks går turen et par trin ned, hvor bananer, rygesalon, discjockeys og en finansmand med høj cigarføring er blandt de første elementer, der rammer “slænget fra Mother”.

Så er der laser. Stik den Jean Michel Jarre.

Tørsten melder sig og en flaske Belvedere med dertilhørende reality-tv mixers (Burn), får ben at gå på.

G&T? Nej. B&B - Belvedere og Burn.

Vi får lavet robotten – endda i et sandt inferno røg fra røgmaskinen og en dertilhørende laser, der ville have gjort Jean Michel Jarre (laser)grøn af misundelse.

En lille sluder med Simon fra Dværgbaren fører til et par øl, og robotterne beslutter sig for at ringe af. Det har været en fornøjelig aften. Danseklubben har formået at skabe en god fest for dem, der har rundet de 30 år, og som har fået autentiske grå strøg i håret – uden at disse føler sig udenfor. Publikum er både over og under vores alder, og det vel det, der kendetegner en god fest.

Slutteligt skal jeg beklage den knapt så gode fotokvalitet – jeg havde et gammelt maskineri med i inderlommen, som ikke gør det helt så godt som det vanlige apparat.

Pin It

You may also like