Holder du af fornem arkitektur, lækkert design, herlige møbler og en sublim udsigt, så er jeg ganske sikker på, at morgendagens arrangement vil være noget for dig. Det omhandler arkitektur fra Lars Gitz i form af eksklusive boliger, der ligger direkte ud til liebhaversuppen, Øresund. Du kan komme med til en dag, der står i det gode livs tegn – læs med, se programmet og få den adgangsgivende e-mailadresse.
Skulle du mene, at du har set den fine matrikel før, så tager du ikke fejl – i hvert fald, hvis du mener, at det er i Liebhaverne, du har set den. Adressen er i øvrigt Gl. Strandvej 209 i Espergærde, og du kan læse mere om projektet på hjemmesiden her. Jeg vil i øvrigt selv aflægge arrangementet et besøg og sammenstrikke en reportage, så der bliver noget at læse om, hvis du ikke får fingre i en plads eller bliver forhindret i at komme.
Søndagens program er som følger:
Kl.12.15: Indslag om design af skønne møbler ved Thomas E. Alken, fra Formatdesign
Kl.12.45: Indslag om arkitekturen på Gl. Strandvej ved arkitekt Lars Gitz, fra Lars Gitz Architects
Kl.13.15: Indslag om kulinariske fristelser ved Thomas Rode, fra Kong Hans Kælder
Liebhaver-boligerne er blandt andet indrettet med møbler og interiør fra:
”¢ PP Møbler
Ӣ H. J. Wegner Flaglinestolen
Ӣ Trip Trap
Ӣ Loewe
Ӣ Kunst fra Maria Marstrand og Tobias Ginsborg
Ӣ Rug Company
Ӣ Bioburn

Det gode liv i logoform - samarbejdspartnerne skulle være på pletten med godter til gæsterne. We love sponsored love.
Efter et par hyggelige timer i godt selskab, vil alle blive begavet med en en goodie bag og billetter til Louisiana, hvor udstillingen KLEE og COBRA samt Ai Weiweis udstilling kan opleves. Se eventuelt mere på Louisianas hjemmeside.
Vil du med? Så gælder først til mølle – og først til e-mail. Send en mail på vip@falkronnekierkegaard.dk, og nævn, at du gerne vil med.