Home Gæstebloggere Mænd og biler i følge Christian Grau

Mænd og biler i følge Christian Grau

by Nicolai Klingenberg

Han er bogaktuel, han mestrer hidsige gearskift i små biler, og så er han meget glad for biler. Han lever af at skrive om dem, køre i dem og det skal i dag komme dig til gode. Tag venligst godt imod Christian Grau – en good guy med humor, der i dagens indlæg blandt andet fortæller om hans drømmebil, det perfekte øjeblik i bilen, men også om at føle sig tilpas i en bil – og et par bud på kommende og oversete klassikere.

Manden, der taler ud i dagens indlæg. Christian Grau.

Du er svært begejstret for biler, men hvornår og hvorfor opstod interessen?
– Jeg har interesseret mig for biler ligeså længe jeg kan huske, så vi er tilbage i min tidlige barndom. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er min far, der har plantet interessen. Jeg er skilsmissebarn, og når vi var hos min far fordrev vi ofte tiden med at køre en tur i bilen – til Møns Klint, Gåsetårnet i Vordingborg eller Vikingebyen i Lejre. Det var nok sådan lidt zen-agtigt, glæden ved at være undervejs og ikke målet i sig selv. Når vi så sad der i bilen, og der komme en lækker forbi, afbrød min far al sang og samtale for at pege den ud, og det har smittet af på mig.

Hvad kører du selv?
– Jeg er den lykkelige ejer af en Jaguar XK8 fra 1996. En bil der er købt alene med øjnene og hjertet. Man gør jo gerne det, at man først rigtig aktiverer hjernen efter købet, når man skal rationalisere det overfor sig selv, hvorfor det lige blev den bil. Det gør jeg så ved at betragte det som en stor oplevelse at have sådan en bil, og det alibi fungerer egentlig meget godt for mig.

Graus vogntøj - en Jaguar XK8 anno halvfemserne.

Hvad kommer vi aldrig til at se dig køre i?
– Altså man kan jo se mig i alverdens biler som motorjournalist, og i det øje med synes jeg faktisk, det er sjovt at prøve ALT. Men der er nogen biler jeg har mere travlt med at understrege ikke er mine egne end andre. Jeg skal aldrig have en MPV. Hvis jeg havde mange børn eller brug for pladsen ville jeg købe et rugbrød – aldrig en MPV. Jeg går heller ikke rundt i lystfiskervest, selv om det er smart med alle lommerne.
Jeg har desuden svært med at se mig selv købe en koreansk bil – og listen med mulige japanere er også kort, men der er trods alt nogle stykker jeg godt kan lide – Datsun 240Z, Toyota 2000 GT osv. Koreanerne er historieløse og japanerne mangler sjæl. Det er som om det er en dimension, de slet ikke dyrker. Koreanerne er gået fra bare at være billige til også at ville vække følelserne, men det er altså de forkerte følelser, de vækker i mig. Jeg er bilsnob, så lægger vægt på historien, traditionen og æstetikken. Det fungerer for mig, men jeg forstår godt at folk, der ikke deler den glæde og opfattelse disponerer anderledes.

Toyota 2000GT

Hvis der var frit valg på alle hylder, og du måtte vælge tre automobiler, hvilke skulle det så være?
– Det er en leg, jeg jævnligt fordriver tiden med, dog i en mere gavmild version med fem biler. Tre er simpelthen ikke nok, man skal mindst have fire, men ok jeg tager udfordringen og siger, at så må det blive en bil til familien, en til mig selv og en klassiker. Det jeg så savner er den cabriolet, som burde være en menneskeret, men det vender vi tilbage til. Til familien venter jeg lige på den nye Audi A6 AWD. En bil der kan det hele – plads, komfort og fremkommelighed under alle forhold. Til mig selv hopper jeg på en Porsche 911. Bare en Carrera S, ikke firehjulstræk og ikke en GT3 med hele det der spoiler-helvede. Jeg er selvfølgelig fristet at en Ferrari, men der ville være for mange dage, hvor det gjorde ondt at sætte sig ud i den. Porschen kan holde til at blive brugt, og så er det samtidig en diskret sportsvogn, som ikke  kræver at du hele tiden forholder dig til omverdenen, fordi alt liv fryser, og alle kigger på dig. Så kan jeg jo nappe en klassisk Ferrari som tredje bil, og det bliver hævet over enhver tvivl, en Ferrari 246 GT Dino. Det er den smukkeste Ferrari i mine øjne, og en meget sanselig bll at køre. Det var tre, men jeg forlanger af få en cabriolet også, og det bliver en Maserati GranCabrio – den smukkeste åbne bil på markedet.

Den nye 911.

Hvornår ved man, at man er havnet i den rette bil?
– Man er havnet i den rigtige bil, når man ud over den almindelige glæde eller stolthed føler en form for samhørighed. At bilen modtager dig som en god ven på fortovet, at du kan køre den fuldstændigt intuitivt, fordi den gør, som du siger, og den ikke behøver at skære tænder for at få dig til at trykke koblingen helt i bund. Ofte vil man også fornemme det på omgivelsernes reaktion – at de ligesom opfatter dig og din bil som en slags team. Så er man ved at være der.

Hvornår er en bil en klassiker?
– Nogle biler bliver klassikere, andre bliver bare gamle. Tre ting kan gøre forskellen. Bilens æstetik, smukke biler er mere tilbøjelige til at blive klassikere. Bilens præstationer indenfor motorsport eller teknologi – de biler der skriver sig ind i historien, bliver klassiske. Bilens folkelige udbredelse – landeplager bliver klassiske, fordi det giver et stort nostalgi-potentiale at så mange folk ejer dem og får et forhold til dem. Endelige må man konstatere, at mærket gør en forskel – Alfaer og Mercedeser ender ofte som liebhavere, Toyotaer og Seater gør det sjældent. Det handler igen om historie og tradition.

Hvilke biler, der har set dagens lys indenfor de sidste fem år, spår du en klassikerfremtid?
– Som sagt bliver næsten alle Mercedeser klassikere, men SLS er nærmest født til udødelighed og vil altid være sindssygt eftertragtet. Citroën DS3 er en bil, som virkelig har flyttet Citroën og lokket nye kunder ind, den er et hit i dag og en nyklassiker om 25 år. Audi A5 coupé fordi den er smuk og markant – der er ellers langt mellem de klassiske Audier, men en dag vil du kigge på en A5, som man i dag kigger på en Peugeot 504 coupe og tænke, at den bare en fuldendt. Lexus LFA – igen en outsider, men den er så ekstrem og selvstændig i sin stil, at den kun kan blive klassisk – og det er jo ingen kunst at udråbe Alfa 8C og Maserati GranTurismo til klassikere, so why bother. Til sidst får jeg lyst til at nævne VW up! Fordi den ligesom redefinerer billigbilen til at handle om moderne minimalisme og ikke om sparsommelighed. Det er cool.

Peugeot 504 Coupé fra 1974

Hvilke(n) bil(er) af ældre dato er voldsomt overset?
– Der mange synes jeg, og mange af dem kommer fra BMW, der sært nok aldrig har været så stærke i klassikere, BMW 2002 og måske endnu mere BMW 635 CSI. Lancia Fulvia og i det hele taget Lancia herhjemme. Plus Fiat 124 Spider, som jeg selv har haft. Det i øvrigt alle er biler, som mange har råd til. I den dyre ende er der sådan noget som Renault Alpine A110, Jaguar XJS og Mazda Cosmo.  

Hvad bør enhver mand altid have i bilen?
– Man bør have det godt i bilen… Jeg er ikke den store accessory-mand, så alt det der med kørehandsker og sixpence er ikke på min liste. Medbring ting, der gør dig glad. For mit vedkommende god musik, mine solbriller, en kuglepen, en notesblok og et tæppe.

Graus bog - den kan købes ved at trykke på fotoet.

Beskriv det perfekte automobil øjeblik…
– Du drejer nøglen, og bilen starter… Som sagt har jeg en Jaguar. MEN det gælder faktisk alle biler. Pålidelighed er vigtigt, fordi det modsatte er en trussel mod al køreglæde. Har du nogensinde hørt en mand rose sin bil, uden at benytte sætningen, den starter hver morgen? Der plejer så gerne at komme et men, og det handler nok om, at det mest er kedelige biler, der starter hver morgen, eller at evnen til at starte, nærmest fremstår som en bonus, hvis man som mig elsker sin bil. Anyways, det er faktisk en fed følelse, bilen starter, eventyret kan begynde.

Hvad er det første du gør eller lægger mærke til, når du skal teste en ny bil?
– Det første man ser er jo eksteriørdesignet, og vejen til mit bilhjerte går gennem øjnene. Så jeg kigger rigtig godt på den, går rundt om den. Ikke bare fordi, jeg gerne vil afgøre om jeg kan lide den, men også fordi jeg mener, at de løfter, som designet giver skal indfries af bilens køremåde. Derfor er det vigtigt at vide, hvad man sætter sig ind i.

Hvilken lancering har overrasket dig mest i 2011?
– Lamborghini Aventador – jeg havde ikke lige regnet med at tabe mit hjerte til en Lamborghini. Det er normalt alt for bling og se-mig-agtigt til min smag, men lige den her kan noget. Som alle Lamboer er det en spektakulær bil, men den her ikke bare en bøvs i kirken. Det er form med indhold. Hver designdetalje på bilen synes at have en funktion, så den ikke bare er der for syns skyld, men fordi den bidrager med noget. Og så gemmer der sig en helt ny-konstrueret og ekstrem racerbil nedenunder. Den er smuk og teknologisk helt fremme – det kan man ikke sige om alle Lamborghinier.

Hænderne op, fristes jeg til at sige. Der er tale om en Lamborghini.

Smuttede den med Graus bog? Så får du linket til bogen Mænd & Biler her hos Saxo.com
Kører du bil, hører jeg gerne, hvordan du definerer dit perfekte automobil moment.

You may also like

8 comments

Steffen 22. november 2011 - 10:30

Hvorfor nogen vil vælge Audi A6 C8 over BMW 5xx F10/F11 forstår jeg ikke, da bimmeren er langt mere harmonisk, at se på.

Jeg må give ham ret i, at de gamle bmw’ere er stærkt oversete klassikere og vil ønske, at folk begyndte, at grave lidt dybere når der skal købes “gammel bil”.

Reply
Anonym 22. november 2011 - 10:53

Førstnævnte er jo en smagssag, men jeg kan godt følge dig i “nummer to”. Synes for eksempel at de gamle 6-serier er ganske fine. 🙂

Reply
Steffen 22. november 2011 - 11:41

Ja, det er det mit største klagepunkt med den nye a6 (C7 hedder den og ikke C8) er C stolpe og bagud på avanten og sæde designet, S6 har de været noget heldigere med sædet designet. (har du egentlig ikke den nye a6 sedan som “konebil”) 🙂

En bil som bmw 2800cs er i min bog ufatteligt undervurderet.

Reply
Kristian Jørgensen 22. november 2011 - 13:41

Han skriver udtrykkeligt A6 AWD (om han så mener Allroad ved jeg ikke) for øget fremkommelighed. Og man køber jo ikke en BMW 5-serie med firehjulstræk, gør man? Designmæssigt er jeg enig med dig, men som Nicolai skriver er det jo i høj grad en smagssag.

Reply
Steffen 22. november 2011 - 17:41

Det er så spørgsmålet, men det ændre ikke så meget rent designmæssigt udover længere ben og lidt plast lir og da allroad kun laves i avant.

Hvilket gør at den stadig har den popo jeg ikke kan lide, resten af bilen er mig bekendt det samme inkl. diff etc.

Personligt skulle det ikke genere mig, at købe en 530xd eller 535xd touring, selvom det nok er overkill 90% af tiden, med 4×4 og 300 diesel hk.

Reply
Falkentoft 22. november 2011 - 13:57

Hvor var det en god kommentar den med, at hvis bilen faktisk starter så er det bare en bonus. Fed, fed kommentar. Når man har det sådan, så har man fundet den rigtige bil. 😉

Reply
Morten Haastrup 22. november 2011 - 19:17

Jeg har sådan en Fulvia som Grau nævner til salg, hvis nogen skulle være interesseret ?

Reply
Anonym 22. november 2011 - 19:29

Morten – den skal du da sælge i mit forum! Det er gratis i modsætning til fx DBA og Bilbasen. Se bare her:

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk