Cay Brøndum – en kunstner taler ud

Der er mange måder at møde folk på – og endnu flere måder at komme i kontakt med dem på, og det er dagens indlæg et glimrende eksempel på. Et af mine gamle ure skiftede for nylig hænder og havnede hos Micki fra Dreamwatch. En potentiel køber kom i spil – og kontaktede mig. I hans mail så jeg et link til hans hjemmeside – og så var dialogen i gang. Mød Cay Brøndum, der kan et og andet med farver og pensler.

Det er blandt andet dette maleri, som Cay står bag - men det handler også om ure og kunst...

Det begyndte så vidt jeg ved med illustrationer – hvodan kom du på at tage skridtet videre til kunst?
– Det var tilbage i skoletiden, hvor jeg “stod for” dekoration af skoletasker, penalhuse, tavleguilander og den slags. På et tidspunkt får jeg en pose med brugte Marker efter en praktik uge på et reklamebureau. Dem er jeg pave stolt af, der var ikke mange i skolen der havde en taske fyldt med tuscher til en 50 stykket. En af mine venner spurgte om de nye tuscher ikke kunne tegne hele endevægen på han værelse. Jeg tænkte over det, men jeg indså hurtigt, at væggen ville æde alle mine tuscher, så jeg købte noget billig hobbymaling. Hans mor var så ikke så vild med vægmaleri-ideen, så hun forslog at jeg kunne male på en gammel træplade istedet. Det blev til et lærred, og så var jeg igang.

Hvordan beskriver du bedst din kunst, hvis folk ikke har mulighed for at se den?
– Fuld fart på farverne – og så kan du altid se, hvad det er, jeg maler.

Igangværende projekt på afstand.

Hvordan er dit arbejde fordelt i dag?
– Det er selvfølgelig varierende som selvstændig, men ca. 25 % maleri, 25 % tegning, 25 % newbuizz og 25 % motion.

Giv det tid - der dukker flere og flere spændende figurer op.

Hvad har været den mest spændende opgave til dato?
– Den mest spændende opgave er altid den, jeg har gang i – altså den aktuelle.

Jeg er ganske begejstret for farvespillet - og nå ja, selve motivet.

Du arbejder på et Rolex-relateret værk – hvad går det ud på?
– Nu er jeg jo en dreng og er vild med mekanik, udfordringer og gode historier. Og så rammer man jo ind i Rolex før eller siden. Lige nu arbejder jeg på maleriet (The Explorer) hvor Rolex heltene Hillary og Tenzing har sneget sig ind. Jeg blev pludselig grebet af bjerge og vulkaner. Hillary og Tenzing var de første på toppen af Mount Everest og testpersoner for Rolex med Explorer modellen.

Cirkus - med talrige andre elementer.

Hvad har du selv om håndleddet?
– Rolex Milgauss – et meget klassisk ur, hvor Rolex som detalje har monteret et orange lyn som sekundviser. Den orange viser minder mig om en tegneserie fra 50’erne med Flash Gordon. Det syntes jeg er morsomt at se på noget, der ellers er ganske klassisk.

Cay the man - i øvrigt med det Rolex-inspirede værk i baggrunden, hvis jeg ikke tager meget fejl.

Hvad skal enhver mand vide om mænd, som er kunstnere?
– Nogle er Kunstnere, nogle er kunstnertyper, nogle vil gerne være kunstnere, og så der dem, der ikke gør den store kunst ud af det….Jeg tilhøre nok den sidste kategori, ha ha! Den nemmeste måde at definere dem på er nok ved at se på deres kunst. Så gi’r resten som regel sig selv..

Klichéspørgsmålet, som dog stadig er interessant: Hvor samler du inspiration?
– Det er meget enkelt. Jeg holder mig i gang! For mig er inspiration ikke noget, jeg kan opsøge eller samle – den opstår, når jeg er igang med noget.

Close-up af introfotoet - benzindunk, ungt menneske og hjort. Der må tolkes frit.

Hvornår er noget kunst efter din mening?
– Det er jo heldigvis meget individuelt. For mig er god kunst noget, der indeholder kunstnerisk værdi, noget der påvirke mig positivt. Som regel er det ikke på museer og den slags steder, hvor jeg mærker oplevelsen af kunstnerisk værdi. Det er mere ting, jeg kan forholde mig til, noget jeg i hverdagen støder på og tænker, Fu** det er fedt det der. En stol, et ur, et gavlmaleri en tegning på køleskabet…You name it.

Hvordan er du blevet modtaget i udlandet?
– For nylig har jeg solgt et par værker i L.A, og det er jo fantastisk – dog primært fordi malerierne nu slipper den for dansk kulde… Mit seneste maleri er lige blevet sendt til Schweiz, hvor jeg har en kunde. Nu er det jo sådan, at jeg cirka producerer  fem-ti malerier om året og aldrig serier. Derfor har valgt at arbejder med freelance agenter, som salgskanal frem for den mere offentligt og tradiotionelle form med gallerier og messer.
Det gør, at jeg ikke kan hvile på kunstkritikernes røst, men må forholde mig til den feedback jeg modtager fra kunder, samt de 400 – 500 daglige som pt. besøger min blog. 

Selvskudt motiv - hvor turen gik til, fik jeg aldrig spurgt om.

Hvad byder fremtiden på?
– Forhåbentligt flere spændende samarbejdsmuligheder med med folk fra erhvervslivet. For mig er det alfa og omega at finde frem til forretningsfolk, som kan omsætte min kreativitet og kunstnerisk vinkel til cool cash. Jeg mener, det må være lige så kedeligt at være kunstner, der ikke ejer penge, som det må være at være rig og ikke at eje kunst. Derfor ser jeg det som vigtigt, at jeg bidrager med alt, hvad jeg kan, ellers bliver det kedeligt – ogikke kun for mig…

Du kan læse mere om Cay Brøndum og se flere kreationer på hans hjemmeside her.