Home PindemadderBobler Sinful suburban – invitation til herreaften

Sinful suburban – invitation til herreaften

by Nicolai Klingenberg

Den 12. januar forener vi – det vil sige My-Pleasure med følge – flere elementer fra det gode liv – og et par lovlige laster. Er du til Cognac, cigarer, ekvipering, køkkenindretning deluxe, biler og en goodiebag, der (næsten) kræver en trailer, bør du læse videre. Du kan også vinde en bil i en weekend, men det kræver du tilmelder dig vores event, som vi har valgt at navngive Sinful Suburban.

Flyer til folket.

Januar hører til blandt årets mindre festlige måneder, men det laver vi om på. For at hylde det gode liv, samler vi omkring 50 mænd, der har øje for det gode liv og interesse i at afsætte et par timer torsdag den 12. januar fra klokken 18 til cirka 20.

Det er her, vi skal samles om det gode liv.

Du får mulighed for at tilbringe et par timer hos andersen & nielsen, hvor du kan opleve biler fra Peugeot, jakkesæt efter dit hoved – og krop – fra Axel, vinrelaterede lækkerier fra Le Creuset, Cognac fra Braastad og made-to-measure emfang fra Gutmann, der snupper røgen fra Macanudo cigarerne. Og i anledning af vinterens tilstedeværelse, vil det være muligt at nyde alle elementerne indenfor – cigarerne inklusiv.

Der er noget om snakken - der skal Braastad med i pakken.

Peugeot er på pletten med herlige biler.

Den er god nok - det er et Gutmann emfang, som rejser sig fra dybet på din kommando.

Vi trækker desuden lod om lækkerier, der kan peppe dit hjem og liv op til nye højder: En sort vask i silgranit med tilhørende armatur (med udtræksslange så klart), en køkkenkværn, der eliminerer alt det, du ikke gider fiske op af vasken, en lækker bordlampe fra GUBI, vinrelaterede lækkerier fra Le Creuset og gavekort til et og andet.

Le Creuset er på pletten - med mere end potter og pander...

Og fik vi nævnt, at du også kan vinde en Peugeot RCZ i et par dage? Du kan køre hjem i den fra eventen, og du skal først aflevere den igen om mandagen.

Denne her kan du komme til at køre hjem i: Peugeot RCZ. Og den er endda på danske plader.

De næste to fotos går ud til tøj & røg samarbejdspartnerne…

Axel er på pletten med opmåling og metervarer til dit personlige jakkesæt.

Vi lader tæppet gå og røgsløret stå - der skal nydes Macanudo cigarer!

Der vil desuden blive budt på lidt godt til både hals og mave i form af pindemadder og Cognac. Og du skal være mere end velkommen til at tage et par venner med – men vi har kun begrænsede pladser, som sælges efter først til mølle princippet på linket her.

Hvornår?
Torsdag den 12. januar klokken 18 til 20 – vi bliver måske lidt længere. Og det må du også gerne.

Hvor?
I det elegante showroom hos andersen & nielsen as på Meterbuen 2-4 i 2740 Skovlunde. Kig efter rød løber og fakler. Det er nemt at finde – og ligger 20 minutter fra Rådhuspladsen.

Hvem?
Mænd med hang til det gode liv, som samtidig har lyst til at få en anderledes aften, hvor du kan trykke hænder med ligesindede og udvide netværket.

Hvorfor?
Fordi det ligger lige til højrebenet.

Pris?
Vi har gjort det rørende billigt – 150 kroner, som du kan betale online lige her

Hvad mere?
Dresscode – ja. Gør gerne lidt ekstra ud af dig selv på en vinterdag. Det kan være et jakkesæt, en blazer, en butterfly eller et slips.

Hvad med den der goodiebag?
Den får du, når du skal hjem fra arrangementet, men du kan forvente gode hilsener i produktform fra blandt andet Le Creuset og Braadstad Cognac. Plus lidt andet godt.

Vi glæder os til forhåbentlig at se dig i selskab med en ven eller to. Og I kan betale online lige her.


Er du rar at dele dette indlæg? Så får du en virtuel high-five på husets regning.

You may also like

9 comments

Rikke 21. december 2011 - 08:07

Så venter vi bare på, du disker op med et Girls Only arrangement i samme skuffe… 😉

Reply
Anonym 22. december 2011 - 21:46

Kommer tid, kommer… tøseevents. 🙂

Reply
Heidi Sanda Reka Johansen 21. december 2011 - 08:26

Den

Reply
Heidi Sanda Reka Johansen 21. december 2011 - 08:26

Ups, der skulle stå ditto (til Rikkes kommentar)!

Reply
Falkentoft 22. december 2011 - 20:47

Hvis det kan passe i kalenderen så kommer jeg. Til tøserne kan jeg foreslå én af den andre ganske udmærkede kvinde-relaterede sider, som findes på nettet. 😉

Reply
Anonym 22. december 2011 - 21:47

Vi ses – og gerne med vennevedhæng, Claes! 🙂

Reply
Hkg 8. januar 2012 - 17:17

øv er der ikke stripper show 🙁

Reply
Jonas Manley 9. januar 2012 - 10:10

Tropper og med en lille flok (en pose om man vil, hvis man snakker den snak subkultur sprog)

Reply
Anonym 9. januar 2012 - 12:02

Sådan! Vel mødt!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk