Skotterup Spiseri & Enotek – Strandvejsidyl på Nordkysten

Er der noget som en flok unge mennesker, der brænder for det, de laver? Det skulle da lige være et opleve deres laden og gøren på egen krop. Således blev der takket ja til en invitation, og turen gik til Snekkersten. En tur, du bør unde dig selv, hvis du er til 1700-tals lokaler og god mad.

Feel good fra Strandvejen i Snekkersten. Kom du bare med på en læser i dagens indlæg.

Jeg vil indlede med at nævne den flotte besætning – og her tænker jeg ikke (kun) på de venlige ungersvende, men også på de talrige borde, der var besat på en stormfuld mandag aften. Jeg skyder på, at 75 % af bordene var optaget, og den slags synes jeg er nævneværdigt. Men nu til bords. Om lidt.

Det var mørkt, men hyggeligt.

Italien spiller en væsentlig rolle på menuen og på hylderne bagerst i den store spiseafdeling – ejerstaben håndplukker flere elementer, som dernæst finder vej til Danmark. Og det er ikke kun Snekkersten, for ejerne står også bag vinbaren Il Senso i København, Magstræde 16, Nyhavn 14 og La Vecchia i 2840 Holte. Og i Snekkersten bliver man fulgt til bords, hvor en herlig velkomstanretning i form af maltbrød og olivenolie venter.

Skudt sidst på aftenen, men bemærk de mange reollækkerier fra Italien.

Men der er fem retter på dagens menu, og vi lægger ud med “Rimmet og lynbagt laks”, som er i selvskab med røgeost, pære og syltet løg. En skøn kontrast mellem rugbrødsknas, som også er en del af retten, og den bløde ost giver et herligt “konsistensparameter”, som bør nævnes. Det bør laksen i øvrigt også, som har været i en let sukker-salt lage, som giver betegnelsen “rimmet”.
I glasset findes Vermentino di Gallura Superiore “Monteore” fra Sardinien.

Rimmet laks med knas

Jeg må i øvrigt lige indskyde at ejerstab og personale alle er under 30 år (næsten!) – også Mads Gramkow, som har inviteret på visit. Han er restaurantchef og tidligere tjener på stedet. Og Alexander, som du kan se herunder.

Alexander med en af aftenens flasker.

Nummer to kommer til bordet kort tid efter, vi har takket for ret nummer et. Her står den på “Risotto med safran, sprød pancetta og karse”. Pancetta kan man godt være lidt fræk at kalde for bacon, men hos Skotterup Spiseri & Enotek er den peberrøget. Og det klæder den fint. Karsen giver en smagskontrast til risottoen, hvis ris kan betegnes som al dente – de er alt andet end udkogte, og det er smagssag, om man kan lide dem således. Det kan jeg dog – og retten bliver mindre grødet.

Al dente ris i form af risotto.

I glasset slænkes en Riesling anno 2010 fra den nordlige Alto Aldige region. En vin, der efter min smag, smager bedre en den første.

Ret nummer tre står i selleriens tegn, men inden du som eventuel sellerihader begynder at ærgre dig, kan du i stedet glæde dig. Jeg er ikke sellerifan, men jeg blev positivt overrasket over selleriens forklædninger, som gik under betegnelserne puré, saltbagt, syltet og tyndtskåret. Og nå ja – så skader det jo ikke, at sellerien kun var en del af tilbehøret til oksemedaljoner (som var skåret over ved servering) som også kom med sauce, gremolata (hakket persille, citron og hvidløg) og estragon.

Oksemedaljoner med selleri i flere former.

I glasset en Morelliono du Scansano fra Toscana  – lagret otter måneder på fad og to måneder på flaske.

Men vi nyder maden, knurrer espressoapparatet i baggrunden, og der samtales ved bordene – og musikken kan anes fra baggrunden. Her er uformelt og meget hyggeligt.

Rustik entre med kig til bagvedliggende spiseborde.

Egenimporten kendetegner ret nummer fire, som er italienske oste på rustikt bræt og med herligt tilbehør. Af nævneværdigt tilbehør peger jeg ivrigt på de balsamicosyltede perleløg, som spiller fint, fint sammen med ostene. Der var blandt andet en pecorino fra et familieejet mejeri, som var ung i alder og smag. En hjemmetgjort pimangcreme gjorde sig også rigtig godt til både ost og for sig selv.

Ostebrættet med de herlige løg.

I glasset en hedevin fra Sardinien – Anghelu Ruju Riserva. En kraftig sag som godt kan sammenlignes lidt med en portvin – den holder i øvrigt 18 %.

Pause – i form af en appelsingarnité, som klargør mundtøjet til aftenens dessert.

Mundrenser a la appelsingarnité

Vi bliver præsenteret for en dessert med flere elementer: Chokoladekage, æblekompot, karamel, citronsorbet og karamelliserede boghvedekerner, og velsmagende overtager fornuften, hvorfor det alt for sent går op for mig, at fotoet ikke bar i hus. Det rådes der kvikt bod på, som indlæggets svært stemningsfulde introfoto gerne skulle illustrere.

Desserten. Runde II – men de spiste den selv.

I glasset får vi i øvrigt Asti (vi har jo med et italiensk spiseri at gøre), og dennes friskhed giver fint modspil til chokoladens sødme og tyngde.

Det er muligt, at Snekkersten ligger et stykke vej fra København, men til gengæld får du fri parkering. Og en udsigt til havet, hvis du kommer før solen går ned. Derudover er rammerne både historiske og hyggelige, og man er ikke karrig med den gode service.

Glimrende cortado. Husker i hvert fald det var en sådan, jeg bestilte.

Du kan bestille bord på 49 22 50 60 eller besøge Skotterup Spiseri & Enotek her.

Vintermenuen.