Home Ure En læser og hans ur – del IV

En læser og hans ur – del IV

by Nicolai Klingenberg

Endnu en læser kom til tasterne, da sidste indlæg om læserure ramte My-Pleasure. I dag skal vi lure lidt på tre vidt forskellige ure, som tilhører Mikkel R – og ikke mindst en på, hvordan urene opbevares… Derudover ønskes der bud på et eventuelt kommende ur med et klassisk design.

Vi skal blandt andet forbi Breitling - og et bryllup i dag.

Du har en tre ure – men hvilke tre er der tale om?
– Jeg har et G Shock, et Omega Seamaster Pro og et Breitling Super Avenger.
G Shock’en købte jeg for en del år siden på en rejse til Tyskland. Jeg har aldrig gået med det, men bruger det mere når det går vildt for sig.

Og noget helt andet - et Casio G-Shock til mere aktiv brug.

Omega’en købte jeg for nogle år siden i London. Det var mit første “rigtige” ur.
Da jeg sidste år blev gift, fik jeg Breitling’en i morgengave af min hustru. Det var fantastisk at vågne næste morgen ved siden af sin hustru. Jeg kiggede på bordet ved siden af sengen, og der stod den velkendte mørkeblå pose fra Hvelplund. Som en lille detalje havde hun allerede fået tilpasset lænken så det passede fra start af!

Hvad skal dit næste ur være for et?
– Jeg tænker en del over hvad mit næste ur skal være, men er langt fra nået til en konklusion. Formentlig noget klassisk i stil med IWC eller sådan noget. Nogle ideer? Jeg har lige bestilt en sort gummirem til mit Omega bare for at forandre lidt.

Har du et drømmeur?
– Breitling’en var mit drømmeur, jeg har faktisk ikke fundet en ny drøm endnu.

Breitling Super Avenger med Chronograph og bryllupsislæt.

Hvilke reaktioner har du fået på de forskellige ure?
– Omega’en gav lidt reaktioner i starten, men det er jo et ganske diskret ur, så det giver ikke de store reaktioner. Breitling’en er lidt mindre diskret, så der har jeg fået flere forskellige positive reaktioner. Alt fra andre ur-interesserede kollegaer, der synes det er fedt, til fulde folk i byen der skal spørge hvor meget det har kostet og om det er ægte.

Læserens første "rigtige" ur er en klassisk Omega.

Der er også noget med din opbevaring af urene?
– Når jeg ikke bruger urene, så ligger de i en urkasse. Den er købt over nettet i Tyskland, og er i sort piano lak med glaslåg. Jeg synes det er sjovt at opbevare sine ure på en ordentlig måde. I urkassen ligger også mine manchet knapper: Flere forskellige fra Paul Smith, et par lavet af Kgl Hofjuveler med mine initialer i hvid- og rødguld (skal nok pudses op), et par MontBlanc med kulfiber i midten – og lidt andre.

Opbevaringskassen er i hus - og der er plads til flere ure...

Har du nogle planer med urene?
– Lige for tiden har jeg ikke andre planer end at gå med dem, og så få monteret gummiremmen på mit Omega. Måske en kroko rem til Breitling’en.

PS: Har du et ur med lidt historie, og vil du dele dine tanker – anonymt om du lyster – så send en mail på nk@my-pleasure.dk – du kan skrive Læserur i emnefeltet. Og så var der lige det meget brede og åbne spørgsmål om et bud på et klassisk ur a la IWC – kommentarfeltet er åbent; også for dit link eller navn på et klassisk ur, du er lun på.

You may also like

5 comments

Thor 17. marts 2012 - 19:26

Med en så stor urkasse, så kommer der nok flere ure ind 😉 Godt at se jeg ikke er den eneste der har to “rigtige” ure. Men satser snart på udvide min samling med et Tag Heuer til eller PO’eren med orange krans med cal. 2500 værk.

Ellers en flot Breitling herren har. Jeg er lidt i tvivl om hvor meget jeg er til et hvidt ur, men er helt sikkert mere positiv end negativt stemt. Og så er det jo en aldeles fantastisk bryllupsgave at få.

Reply
Anonym 18. marts 2012 - 12:15

Det regner jeg også med – det er jo lidt en sygdom… 🙂 Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slippe. PO med orange krans har jeg været tosset med siden den kom første gang. Herlige sager. Og tak for input, Thor.

Reply
Connor Keppel 18. marts 2012 - 11:59

Nice waches. If you’re going for an IWC go for the Portofino Chronograph with Milanese mesh bracelet or a gold Big Pilot on brown leather strp. Both beautiful

Reply
Anonym 18. marts 2012 - 12:14

You’re mr IWC, Connor. 🙂 Questions are to be emailed. 🙂

Reply
Christian 30. marts 2012 - 12:32

pas paa med den sygdom, den er farlig men meget dejlig!

Dog vil jeg mene at urene boer opbevares i en watchwinder og ikke i en alm kasse…! :o(

Har selv vaeret igennem det meste af IWCs sortiment, men hvis det skal vaere mere klassisk er JLC eller GP et godt bud…

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk