Af og til at kan der ryge en verbal finke af den imaginære pande, som bare ikke lyder særlig fornuftig. Andre gange stikker det helt af – og så er der bare de ting, man(d) så absolut ikke bør ytre. Sådanne bud får du i dag flere eksempler på. Og du skal være velkommen til at fortsætte listen.

En dialog mellem to mennesker kan være givende - men nogle udtalelser kan være direkte tåbelige. Se et par bud i dagens skrivelse.
Og lad os bare komme direkte til sagerne – hermed talrige bud på, hvad enhver mand bør afholde sig fra at sige:
Hvad min machohalskæde er for en? Det er såmænd 56 karat guld med similismaragder – det dyreste dur kun til mig.
Pokkers… Gæt, hvem der har fået skægpest på brystet.
Goddag, jeg vil gerne bestille en streamer med følgende tekst: Rigtige mænd laver hjulspind.
Kan jeg få 45 kroner over beløbet – der er en her, der skal i byen”¦
Nu har jeg jo givet en kop kaffe – måske du skulle give en middag?
Hov – jeg tabte lige mit kontoudtog. Prøv lige at se, hvor mange penge, jeg har på kontoen”¦
Jeg tror godt, jeg kan blive model – overvej lige, hvor meget mærketøj, jeg har.
Jeg har så mange kendte venner – altså på Facebook, men det er jo det samme.
Shit hvor folk bare konstant kigger på mig – det er ikke nemt at se så godt ud.
Du husker lige adressen på den lighter der, ik’?
Flyt dig! The dance floor belongs to one person – og det mig!
Hold nu kæft, hvor kunne jeg bare tylle fire, fede, fadbamser lige nu!
Er der nogen, der ligger inde med ham der Michael MonetZ work-out program?
På beløbet – på mit plantinkort, hvis du altså ved, hvad det er…
Kan du se, der står Carpe Diem på min amulet? Det lever jeg efter. Hver dag! Det burde du også – hvad er det værste, der kan ske? Hva’?!
Mangler der et par sætninger? Ganske givet – smid dem i kommentarfeltet herunder. Det er åbent af selv samme grund.
7 comments
Et glas vin? Nej føj. Har du Mokai?
Ha ha! Spot on! 🙂
Det er fandme old school at være på Facebook…
Er det hér Sauce Béarnaise? …den smager ikke som den fra Knorr!
Efterfulgt af: Og hvad er det der for nogle grønne ting, der flyder rundt i sovsen?
Grande latté, single-shot, på minimælk, ekstra varm og med ekstra skum
Good one – også selvom jeg ikke kan frasige mig at have bedt om noget “damemælk” fra tid til anden, når der skulle bestilles kaffe. Beklager. ;O)