Så går det løs igen – og denne gang er datoen sat til torsdag den 3. maj. Det vil omhandle to herlige retter mad, drinks, bartendere, lækre cykler, natmads-surprise samt feel good ad libitum. Og du er inviteret.
Vi skal til det igen og efter tidligere succesoplevelser og positive tilbagemeldinger er endnu en event under opsejling. Locationen er sat til det indre København, hvor Scandic Front åbner deres restaurant gode mænd.
Geranium Premium London Dry Gin vil stå for aftenens spiritu(s)elle indslag i form af de to klassiske cocktails Dry Martini & Martinez. Manden bag Geranium Gin, Henrik Hammer vil kort fortælle om ideerne bag, og hvordan det lykkedes en dansker at skabe en af verdens bedste gin, mens Jannick Gram med følge fra Copenhagen Cocktail Academy vil stå for blandingen af de herlige drikkevarer:
“Den klassiske Dry Martini byder velkommen, og i den forbindelse vil vi ved præsentere CCA samt drinken og forklare lidt om drinksene Sazerac og Martinez, som begge har en interessant historie bag sig. Holdet af bartendere vil primært “stirre” deres vej igennem aftenen og løbende komme med gode råd og vejledning til, hvad du skal gøre for at mestre samme kvalitet i hjemmet”.
Alt i mens du sipper i velkomstdrinken, vil du også have mulighed for at kigge nærmere på tohjulede designlækkerier fra The Bike Collection, som har eneimport på cykler, du ikke ser på ethvert gadehjørne eller i det gængse cykelstativ. Er du trafiksikker, vil du ligeledes kunne få mulighed for at tage en tur på en af de smukke cykler.

Ludwig XIV står i spidsen for Schindelhauer familien: Han skinner med hovedet holdt højt over de andre. Udstyret med 14 gear fra Rohloff, lever han op til sit navn. Den nye Tourer er en skøn kombination af den fine Schindelhauer æstetik i form af det vedligeholdelsesfrie Gates Carbon Driveâ„¢ parret med ”‹”‹Rohloffs suveræne og effektive gearsystem.
Når klokken nærmer sig 19, skal vi til bords – menuen? Så gerne:
Forret: Stegte kammuslinger med Skagenskinke, mango og ingefær
Hovedret: Bøf og fritter med Bearnaise og/eller rødvinssauce
Du bliver desuden bud på et glas rødvin (med mulighed for at købe mere), samt en kaffe at runde af på. Der vil blive rig mulighed for at føre dialog med andre gode gutter.
Efter middag og kaffe bydes der på en drink mere, hvor CCA vil blande en Braastad Cognac relateret drink – og vi kan godt afsløre, at det ikke bliver en Cognac Tonic.
Slutteligt vil der arrivere en rullende natmads-surprise inden arrangementet slutter klokken cirka 23. Her vil det være valgfrit at spise med – derfor også for egen regning.
Prisen? Den er rørende. Hele arrangementet beløber sig til 175 kroner plus et fladt gebyr pr. mand. Og du må gerne opfordre dine venner til at tage med.
Du bestiller og betaler din(e) plads(er) på linket her.
Summa summarum:
Hvad: Herreaften med drinks, kammuslinger, bøf, rødvin og designcykler
Hvornår: Torsdag den 3. maj fra klokken 17.30 til cirka 23
Hvor: Scandic Front, Sankt Annæ Plads 21, 1250 København K
Hvor meget: 175 kroner pr. mand
Der opfordres til, at man(d) iklæder sig nydeligt – smid gerne et slips eller en butterfly om halsen og dit foretrukne ur om håndleddet.
Vi skal være 50, før eventen er en realitet – du må derfor hjertens gerne sprede ordet via de dertilhørende “Anbefal” knapper, som deler indlægget på Facebook, Twitter og Pinterest.
Tak til:
Scandic Front
Braastad Cognac
TheBikeCollection.dk
Copenhagen Cocktail Academy
Happy Kebab
Sprit & Co
12 comments
Hvordan til melder jeg mig?
Længere oppe i indlægget – eller her: http://www.billetnet.dk/event/Herre-event-med-My-Pleasure-billetter/HFO0305
Det ser som sædvanligt ud til at være et rigtigt godt arrangement du har skruet sammen, jeg ser om jeg kan samle tropperne 🙂 (og blive lidt mindre vissen denne gang 🙂 )
Super – tak for det Jonas! Håber på talstærkt fremmøde. 🙂
Så skal selvbinderen atter luftes, og trods de jyske aner er det ikke en reference til forgangne landbrugsmaskiner.
På gensyn! 🙂
Hva så drenge er I klar på en kanon aften?
I den grad! 🙂
Det lyder ikke så tosset 🙂
Vi kommer to til arrangementet!
Vel mødt! 🙂
Krydser fingre for en hyggelig aften – det plejer disse arrangementer jo at være,
Thomas
Så er vi to! Og jeg håber at se dig. 🙂