Home PindemadderBobler L'Etoile – Københavns nye cocktailbar

L'Etoile – Københavns nye cocktailbar

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Fredag. Weekenden er om hjørnet, og du er klar til at fejre de næste par dages “frihed”. Eventuelt med et glas i hånden og i godt selskab. Jeg blev underrettet om en ny cocktailbar, og selvom jeg endnu ikke har været på L’Etoile, så fik jeg skubbet en række spørgsmål over til Morten Drastrup, som er en af initiativtagerne bag baren. Svarene? Dem får du i dag.

Uden for åbningstid. Foto: Lior Zilberstein

 

L’Etoile er Københavns nyeste bud på en cocktailbar, men hvad er forskellen fra de andre?
– Den største forskel er vores approach til service. Personlig og høj service er vores dogme. Hvor man traditionelt skal op i baren for at bestille, vil vores hovedfokus være på bordservering. L’etoile vil blive drevet som en finere restaurant, med mulighed for bordreservation etc.

Hvem står bag?
– Det er undertegnede (som også ejer cocktailbaren 1105, og som endvidere står bag en lang række københavnske cocktailbarer igennem de sidste 10 år), en frankofil iværksætter og Phillip Frederik Binau (senest kendt fra baren på Mash i København) der står bag L’etoile.

Kortet skal luftes... Foto: Lior Zilberstein

I har åbnet de fleste af ugens dage – og søndag til klokken 01. Kan dansken hives ud en søndag aften?
– Igennem de seneste 10 år har gå ud mønstret ændret sig en del i København K. – folk går mere og mere ud på hverdage og søndagen. Jeg tror ikke søndag bliver vores største dag 😉 Men jeg syntes der skal være mulighed for at få en fantastisk cocktail i smukke rammer for dem der går ud og spiser der etc.

Hvad vil en fredag eller lørdag aften byde på hos jer?

– Et fantastisk udbud af cocktails, champagne, vin, snacks og høj service alt sammen leveret med et glimt i øjet”¦ hvad mere har man brug for

Minimalistisk lyssætning. Foto: Lior Zilberstein

Har I en signaturcocktail på kortet – og hvad består den af?
– Vores cocktails er alle klassikere eller twists af”¦ Måske en gang i fremtiden vi laver vores helt egen kreation”¦

Hvad skal enhver mand vide om L’etoile?
– Det er det perfekte sted at tage en date med, at gå ud med kæresten / konen og gode venner, idet man kan bestille bord, er du sikker på at komme ned at sidde sammen med dit selskab. Herefter er det bare at læne sig tilbage og nyde de smukke rammer og det gode udvalg

Slå dig ned med en sanseforkæler og gode venner. Foto: Lior Zilberstein

Hvem/hvilke typer kan man forvente at skåle med hos L’etoile?
– Service lovers, cocktail aficionados, godtfolk, livsnydere, kærestepar, gode venner af huset og alle andre der kun ønsker sig det bedste”¦

Slutteligt – hvad kan champagneelskere se frem til?
– Well, det er jo først og fremmest en cocktailbar… Det er det vi helst vil kendes for… Vi har et udmærket udvalg af Champagne fordi mange af vores gæster også efterspørger det… Jeg ved dog ikke om champagneelskere vil elske os for det…

Du finder L’Etoile i Galleri K i City – men du kan også se deres cocktailkort på hjemmesiden her <—

Pin It

You may also like

0 comment

Asdasdasd 11. maj 2012 - 08:22

Lækkert. Men drop de der smiley’er, det er for teenage-agtigt.

Reply
Jensen 11. maj 2012 - 10:23

Kunne ikke være mere enig. Det virker uprofessionelt sat op i mod de fantastiske billeder.

Reply
Anonym 11. maj 2012 - 10:48

Det skal ikke hedde sig – de bliver fjernet straks. Det var en del af svarene dog.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk