Volkswagen Beetle 2012 – på hjul og i havnen

Selvom jeg havde researchet mig frem til, at Boblen så dagens lys i 1938, så siger Volkswagens hjemmeside noget andet – så er du advaret mod en mindre talefejl i dagens video. Jeg har haft fornøjelsen af at køre The Beetle i en herlig 2,0 TSI udgave med DSG gear og 200 hestekræfter, og den slags går ikke langsomt for sig – ej heller ukomfortabelt i øvrigt. Men inden du får video og billeder af den nye Beetle, skal vi lige et par årtier tilbage i tiden…

Det blev faktisk også til et stop i skoven før havnen...

Medio 1980’erne havde jeg fornøjelsen af et par reservebedsteforældre, som var nabo til mine egne forældre. De hed Villy og Stine, var pensionister og mere end alle tiders. De hentede mig af og til efter skole, og de var elegant kørende i en gammel Bobel. Den var cremehvid, jeg sad bagi, turen var kort, og bilen velholdt som få. Når vi nåede svinget, der førte ned til deres hus, blev motoren slukket, og Boblen sat i frigear, så vi kunne trille det sidste stykke – hvad der er sparet, er tjent, tænkte man dengang, hvor en oliekrise og en kartoffelkur var på dagsordenen…

Skudt bag- og ovenfra. Dobbelt udstødning uden at det bliver vulgært.

Det var dengang. Nu er det mig selv, der er blevet…. i stand til at køre bil, og den sidste uges tid, har stået i Beetle’ens tegn. Måske husker du, da den forrige generation kom frem i 1998? Den var langt fra den oprindelige Beetle, men lighederne var til at få øje på. Man spillede – i modsætning til den spritnye Beetle – på flower power relationer, hvorfor man blandt andet kunne finde en lille vase i bilen, som efter sigende skræmte nogle mænd væk. I dag skal der sikkert mere til, men ikke desto mindre er vasen historik, gearet fås med ny automatik i form af DSG, og på trods af der er tale om en ny model, er den stadig genkendelig.

DetSmarteGear. Der kan i øvrigt skiftes gear fra rattet, hvis du er til den slags. Og smider du stangen i S (sport), sker der for alvor noget...

Mere maskulinitet i form af en spoiler. Damerne må dog gerne køre med.

Og lad os så komme på motorvejen med lidt info i levende billeder…

Selvom jeg ikke er den store tilhænger af ordet retro – det er blevet brugt i flæng og alt for flittigt – så er det svært at komme udenom ordet og betegnelsen i The Beetles tilfælde. Og det giver mening at bruge ordet, når du ser bilen: Du skal ikke bruge mange millisekunder for at afkode, hvad det er, du ser på. I min verden bør godt design i nye klæder være nemt at genkende. Og gerne videreudviklet til et udseende, der har respekt for det oprindelige, men som samtidig formår at integrere “nutidens” toner såvel som tekniske muligheder.

Dagens vejr matcher farven...

Lille, men nævneværdig detalje er det "gamle" handskerum med hyggelig åbning.

DSG gearet er selvsagt nyt i forhold til 80’erne og 40’erne, og selvom det ikke er opfundet i 2012, er looket på stangen nyt. Så langt, så godt. Det er selvsagt også muligt at koble lidt teknik til vognen via AUX, mens en USB tilslutning havde været at foretrække som standard. Som det blev nævnt i videoen, er det legendariske handskerum genopfundet med respekt for den originale lyd. Det samme er stropperne – dog uden lyd – men det skal nævnes.

Radioen - med plads til herligt mange forprogrammerede stationer. Og der kan skiftes fra rattet. Nogle vil kalde det ratbetjent musikanlæg.

Jeg er sikker på, at min mor ville gribe efter stroppen her, hvis der blev givet fuld pedal - og gerne ledsaget af et: "Du det er femtio kilometer här!" (Frit oversat fra svensk: Hov hov du - man må køre 50 kilometer i timen her!"

Hatten af – og eventuelt op på hattehylden – for den flotte aflæggerplads, som jeg sværger til, når jeg “flytter ind” i en bil. Dybe kopholdere til tørstlukkere, stor flade på dashboardet, armlæn med hulrum samt plads til småting under klimaanlæggets kontrolpanel. Bagagerummet havde sine udfordringer med at rumme mine to fiskestænger (jo, jo de følger ofte med rundt), men et vip fremad med bagsædet – uden at smide det helt ned – klarede problematikken.

Brugbar aflæggerplads på dashboardet - dermed er jeg fri for stopfulde lommer. I hvert fald under køreturen...

Jeg nævner, at bilen ikke er den mest praktiske – og det skal den heller ikke være. Folk, der måtte kaste sig over en Beetle, køber den ikke for at montere en sigøjnerfinger (anhængertræk) bagpå eller for at have en rummelig bil. Som med så meget andet “livsstilsrelateret”, der kan spores tilbage til fortiden, handler det om proveniens, signalværdier, minder og nostalgi. I hvert fald for mit vedkommende. Og der rammer Beetle mig lige i mit nostalgiker gen – og til dels hjerte.

Tonede roder? Jeps.

Sulten efter mere Beetle info? Så klik her, og ryg videre til vogntøjets officielle side <—