Under Klippen - en herlig spiseoplevelse i Holstebro

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg var i Holstebro – minderne er intakte. Både de menneskelige, men i særdeleshed også de spiselige. Der blev nemlig indtaget en frokost på Restaurant Under Klippen – og det var en oplevelse, der både kan anbefales og nu også dokumenteres. Kom med til bords – og se frem til en betjening af den bedste slags. Og lad os begynde med noget smør…

Smørret – fra Thise Mejeri

Det var en blæsende torsdag – og det var dansk sommer, når den er… mindre flatterende. Uden at træde nogen over tæerne, så kunne man fristes til at kategorisere det hus, som Under Klippen ligger i på samme vis. Det er ikke noget videre charmerende ydre, men andet dårligt er der sådan set ikke at sige. Indenfor? Lidt B&O på væggen, hvide duge og en varm, professionel velkomst – og guide gennem hele frokosten – af Kewin, som har back-up i køkkenet af gutter Dogan og Ismail. Sidstnævnte har i øvrigt arbejdet sammen med navne som Bo Bech, Kong Hans og Wassim Hallal.

Ismail – vist nok med hænderne på jomfruhummerne. Dem kommer jeg tilbage til – om en rets tid eller to…

Men nok snak – vi kommer til bords. Musikken spiller – vistnok klassisk, som jeg husker det. Og vi har knapt sat os før der kommer en surprise appetizer til bordet. Med stolthed i øvrigt. En bagt laks med geleteret tomatconsommé og pyntet med lidt grønt byder sig til. I en lun tallerken. Man har sans for detaljerne – og tilsyneladende også for at lave laks. Den er intet mindre end særdeles velsmagende, tilpas i størrelsen og med rette konsistens – mør og saftig.

Appetizer i lakseform

Der er selvsagt også en kurv ved bordet – med to slags hjemmebagte ciabattabrød. Og smørelse skal der til – i dette tilfælde fra Thise Mejeri.

Ingen grund til at være brødflov…

Skal det være fra havet, skal det gerne være dansk. Vi har måske ikke de største dyr fra saltvandet, men de forholdsvis lave vandtemperaturer gør, at dyrene vokser langsomt – men smager af meget. Og lur mig om de netop ankomne jomfruhummerhaler ikke kunne være danske. Der skal dog lige et røgslør til først, for retten ankommer med låg – under dette viser det sig, at der er røg af bøgeflis. For syns skyld? Ikke kun – for det pirrer næsen, og giver en let smag. De velsmagende haler er pakket ind i talrige lækkerier, der blandt andet tæller en soya-ingefær sauce, ærter og en kraftig glace. Det salte fra blandt andet soya’en klæder halerne godt, og der er brede smil over hele bordet. Velsmagen er ikke til at tage fejl af.

Jomfruhummerhaler

Det skal nødig lyde som frås, men vi er ej igennem endnu. Nok nærmere halvvejs. Der er talrige retter, men de to første – og den tredje – er af fornuftige små størrelser. Og ved nummer tre ret er vi stadig i havet. En ristet vesterhavspighvar ender sine dage i min mave – i smukt selskab af hvide asparges fra Torup Bakkegård, en karakterfuld hummersirup og en sauce mousseline. En lille bid – med masser af nuancer og som er pyntet med grønt. Det fungerer, det her. Og så er den fine fiske stegt i smør.

Hvide asparges og pighvar

Vi skubber stolen en anelse væk fra bordet, og mine minder siger mig, at jeg dufter noget grillet kød. Om det er erindringen, der driver gæk med mig, skal jeg ikke kunne sige, men jeg står ved, at næste ret er dagens tungest. En filet af krogmodnet dansk jersey har ytrer sit sidste muh for at glæde bordets gæster. Og glade det er vi. Vi taler minimum 60 dages modning på krog, lyder det. Stykkerne er saftige, tykke og godt røde. Det er kød, der smager – og man aner en diskret fedtsmag, som en sådan bøf bør have. I selskab med sauce bordelaise og morkler ønsker man nærmest, at der er tale om aftensmad – og at tiden ikke er en faktor. Mørhed bliver “krydret” med lidt havsalt, der løfter det hele op til et skønt herlighedsmoment.

Sig jersey til din bøf

Jeg må forlade bordet kortvarigt. Da jeg er retur, at min serviet foldet på ny – og muligvis udskiftet med en ny. Der trækkes en stol ud, så gæsten kan sætte sig – men uden at det bliver akavet, over-formelt eller for meget. Man kan mærke, at Kewin kan sit kram. Og at han holder af det, han laver. Og apropos personale, så får vi lejlighed til at hilse på flere af Under Klippens overskudsfolk. Rare, stolte og venlige.

Der serveres – og det er i øvrigt Kewin til højre.

Vi er kommet til det – eller de – sødere indslag. Først? Danske jordbær i forskellige teksturer. Og med kammerjunkere. Og koldskål. Hjemmelavet naturligvis. Og lækkert anrettet. Desserten er som de tidligere “tallerkener” – fint afstemte, delikate og velsmagende. Kaffen, der serveres samtidig bliver også forklaret – en arabica fra Guatemala.