Home VW Volkswagen Polo BlueGt – den længere skrivelse med talrige fotos

Volkswagen Polo BlueGt – den længere skrivelse med talrige fotos

by Nicolai Klingenberg

Holland lagde for ganske kort tid siden asfalt til en testkørsel – Volkswagen Polo BlueGt skulle tilbagelægge et par hundrede kilometer (omtrent), og der blev både spottet vindmøller og træsko.

Klar til afgang fra Schiphol. Uden vindmøller og træsko i øvrigt.

Inden vi tager til Holland skal vi tre årtier tilbage. Og lidt til. Samt 13 millioner Poloer. Således står vi i 1975, som er året, hvor Polo blev præsenteret. Det høje tal er antallet af solgte biler til dato, og der er så sandelig sket meget siden.

Kvalitetspræget interiør – rattet med den flade bund bryder jeg mig fint om.

I min familie har vi haft en Polo. Og det var en ikke helt almindelig en. Nuvel – motoren var på 1,6 liter og havde 75 hestekræfter. Som standard. Men af en eller anden grund, som jeg ikke behøver at komme ind på her, blev den sorte Polo udrustet med en chip. Året var 1999, hestekræfterne steg til 110, og smilet var bredt fra min side, når vogntøjet blev presset lidt på omdrejningerne. Min mor, der var den faste fører af bilen, har med garanti ikke lagt mærke til før og efter raffinementet med chippen. Hun er – lad os kalde det – heftig afstandstager fra kvikke overhalinger, og at tage en chance i trafikken er utænkeligt.

Scenen er din – de medkørende gutter

Nok pludder. Polo BlueGt er en nyhed – og i høj grad, når man kigger under frontklappen. Jeg vil love ikke at blive for teknisk, men jeg vil love, at den flytter sig hurtigere end den gamle, førnævnte sorte Polo. Den nye motor er en 1,4 TSI med en aktiv cylinderkontrol, der går under navnet ACT. Kort fortalt formår en datamat at slå to cylindre (ud af fire) fra, når forholdene er til det. Det mindsker forbruget af brændstof, som i forvejen pynter positivt på kontoudtogene.

GT-linjer

I snit bruger vognen 4,5 liter benzin pr. 100 kilometer – og husk venligst på, at vi her har med en vogn at gøre, der rammer 100 kilometer i timen på 7.9 sekunder. De to førnævnte cylindre sendes på afspadsering, når omdrejningerne typisk ligger mellem 1.400 og 4.000. Hvis du vælger at kaste dig over bilen uden at være klar over dette faktum, vil du med stor sandsynlighed heller ikke mærke noget fysisk til det – frakoblingen af cylindrene foregår i løbet af få millisekunder, og du kan ikke mærke det, men kun se det i displayet.

Det er ikke til at se det, hvis man ikke ved det, men dette foto er skud fra bagsmækken af en forankørende bil. Og vi er altså i fart.

Teknik mig her og der. Hvordan ser den ud? Jo, altså den er sporty uden at være direkte udskejende – i hvert fald indvendigt. Udvendigt har man mokket 17 tommer alufælge på som standard, man har sænket bilen omtrent 15 millimeter, front- og bagspoiler er ligeledes standard, men vi har med Volkswagen at gøre, så det bliver ikke svulmende.

Uden de førnævnte gutter

Man er gået noget mere stille til værks indenfor. Sammenlign du bare kabinen med et jakkesæt – af høj kvalitet, men uden dikkedarer. Der er blevet plads til lidt spræl i sæderne i form af  sublim støtte, men også lidt farver og materiale miks, der med et ondt sind kan sammenlignes lidt med en badebuks fra 80’erne. Omend bademode henvisning virker hånlig og knapt så smuk, så fungerer det altså i sædeform.

Ikke et ord om badebeklædning…

Jeg sværger vanligvis til DSG-gear, og jeg er fint klar over, at det kan være forbundet med en mindre sportslig “feeling”. Til gengæld er brændstoføkonomien opgivet som værende bedre end ved manuelt gear. Jeg mener dog ikke, at forskellen er af en sådan karakter, at man vil vælge DSG for at spare brændstof, men teknikken gør det nu bedre end os selv – i hvert fald på papiret.

Jeg lagde ud som medpassager…

Vi får lejlighed til at prøve en BlueGT med manuelt gear, og jeg er lidt “mellem” – jeg mener jo, at jeg har prøvet den optimale med DSG-gearet. Men altså – jeg overraskes over det manuelle gear. Positivt vel at mærke. Det er fast, kvikt gear, der glider nemt, og som føles – måske ikke så overraskende – mere sporty. Selvom jeg “nok stadig” ville vælge DSG, så står min overbevisning til en mulig ændring. Dertil skal det nævnes, at DSG-gearet beløber til en merpris på 29.000 kroner – og bilen koster i omegnen af 255.000 kroner.

Det manuelle – og et par køre-muslibarer.

Hvor man ved andre bilmærker måske kan finde flere elementer, der er lavet for syns skyld, så fandt jeg ingen elementer, der ikke tjener et konkret formål i vognen. Og selvom vi er i en forholdsvis lille bil, så hyrevognsskinnen at finde i Polo BlueGT. Om det er standard, husker jeg ikke, men den er vigtig for mit vedkommende.

Frokosttid et sted i Holland – Polo’erne bliver parkeret og pudset i pausen.

Polo BlueGT forventes at komme til Kongeriget i første kvartal 2013 – så ved du det. Skrivelsen er i øvrigt præsenteret i samarbejde med VW.

Og fra siden så klart..

Det skal oplyses, at der findes flere skrivelser om Volkswagen – dem finder du her <—

 

You may also like

6 comments

Kristian Jørgensen 24. juli 2012 - 09:44

Jeg synes du glemmer at nævne komfortniveauet. Kan ikke forestille mig, at sådan et par 17″ fælge (og en sænkning) på en Polo ligefrem gavner, men jeg kan jo tage fejl?

Og så vil jeg i øvrigt håbe, at VW implementerer samme teknik i deres Golf, men kan ske det først kommer, når den nye Golf lander.

Reply
Anonym 24. juli 2012 - 18:38

Det er jo en sporty sag, så det mere “hårdt” en komfy og deraf også den 17 tommer. Er selv spændt på den kommende Golf!

Reply
Steffen 24. juli 2012 - 09:24

Så kommer spørgsmålet, kører den reelt 22km/l eller KAN den kører det, når man kører 50kmt i 5 gear.

Reply
nicolaiklingenberg 27. juli 2012 - 07:13

Jeg er sikker på, at den både kan køre mere – og mindre på literen, hvis man virkelig gør sig umage. 🙂

Reply
Svssvs 8. august 2012 - 16:22

Hyrevognsskinne??????

Reply
nicolaiklingenberg 8. august 2012 - 22:01

Yes – armlæns slang om man vil…

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk