Home EkviperingKluns Alberto Fasciani – håndlavede sko fra støvlelandet

Alberto Fasciani – håndlavede sko fra støvlelandet

by Nicolai Klingenberg

I dag skal vi til Italien – du ved støvlelandet. Og apropos støvler og fodtøj, så skal vi hilse på Alberto Fasciani. En hesteglad mand, der i forbindelse med sin første erhvervelse af en hest – også kendt som en kødscooter (tak til Adam Duvå Hall) – valgte at kaste sig over en en produktion af det, der i hans øjne skulle være de ultimative sko og støvler.

Et par færdige sko fra Alberto Fasciani, men før vi når hertil, skal vi lige et smut med bag kulisserne…

Forvent italiensk håndværk fra A til Z, sublime materialer og et ganske klassisk design, som ved første øjekast kan ligne “de andre”, men som ved først “træd-i-moment” føles ganske anderledes. Ved mit snarlige besøg hos Axel, som sælger skoene, vil jeg afprøve ikke bare et par sko eller støvler, men også postulatet. Dog med et lille “de skal spadseres til, før de sidder, som de skal” in mente.

Signatursål

Hos Fasciani er man ikke bange for at bladre af, når der skal indkøbes materialer – således byder lageret på materialer såsom alligator, kalveskind, amerikansk Horween læder og andre fornemme skindtyper.

Fin håndlavet detalje.

Når en sko skal kreeres, skal fodtøjet gennem en længere proces, som blandt andet involverer ophold i tønder, hvor sko og støvler bleges – men kun en anelse. Jeg har set billederne, og det er ikke et smukt syn, men det er resultatet til gengæld.

Elegant. Simpelthen.

Prikken over i’et er finishen, som selvsat også foregår i hånden – en let pudsning eller polering foregår med særlige typer af voks, og man blander gerne for at få en særlig nuance eller farve. Tag for eksempel det fine Betis læder, som er en type high end kalveskind – når en sko har været i førnævnte kar, skal fodtøjet nyde godt af en seance, der minimum tager fire timer. Seancen består af en form for sko-massage, hvor læderet vokses og nusses til den store guldmedalje. Resultatet? En særlig glød – og en unik sko. Det forlyder, at ikke to sko eller støvler vil have den eksakt samme farve.

Er du mere til det lidt højere look, så klares det også.

At alt foregår i hånden og af forskellige individer er ligeledes medvirkende til, at de færdige sko ikke er 100 % ens. Og når nu vi er ved det unikke, så har Alberto Fasciani ligeledes en særskilt afdeling, som varetager custom-made skolæster til dem, der vil have noget helt unikt fyld til til de mindst lige så unikke sko.

Skomager bliv ved din læst. Og det gjorde han så. Her er vi ved den spæde start…

Støvlerne er netop kommet på hylderne hos Axel i Århus, men du kan også kigge forbi sortimentet i Axel.dk’s herlige webshop, som sælger
Alberto Fascini her <—

Der findes talrige andre skrivelser om ekvipering og looks her på siden – de ligger her <—

You may also like

2 comments

Jonathan 3. august 2012 - 13:22

Mener du håndlavede eller håndsyede sko? Alle sko – også dem fra Nike – er håndlavede…

Reply
nicolaiklingenberg 3. august 2012 - 18:05

Jeg er på sagen – men alt, hvad der kan laves i hånden, skulle være lavet i hånden… 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk