For et par uger siden fyldte jeg år – i den forbindelse bragte jeg et foto af en liste med pudseløjerlige ønsker. Nogle var uden for rækkevidde, andre var skrevet for sjov, og så var der et, der kom med posten. Jeg bringer i dag en rørende skrivelse fra et par unge iværksættere, der har kastet deres kærlighed på et slipse-brand med en god historie… Og tak for hilsenen i øvrigt.
Og hermed det personlige brev:
Kære Nicolai
Hjerteligt tillykke med din fødselsdag ønskes du af drengene bag RVR Neckwear.
En Yacht, en Porsche og et langt og sundt liv kan vi ikke garantere dig, men vi ønsker for dig, at du må opnå disse ting en dag. Selvom vi ikke kunne sørge for 90 % af dine ønsker, så var der dog alligevel ét ønske, vi mente, vi kunne leve op til; Et pænt slips.
I den sorte æske finder du vores bud på et pænt slips.
Men det er ikke bare et slips, det er et slips med en helt særlig historie og af en helt usædvanlig god kvalitet.
I 1966 rejser den stadig unge Ralph Lipschitz til Como i Italien. Her leder han, nøje beregnende og eftertænksomt, efter den mølle som skal væve silken til hans første slipsekollektion. Et år senere åbner Ralph ”Lauren” Lipschitz, med hjælp fra Manhattans største tøj distributør Norman Hilton, sin første butik som udelukkende sælger slips. Hans første slipsekollektion udgives i øvrigt under labelen ”Polo”. Ralph Lauren Lipschitz slipsebutik var ingen succes historie, men Ralph Lauren gav aldrig op og blot fem år senere “regnede” succesen ned over ham, da han modtager COTY prisen for sin herretøjslinje.
42 år senere får, også en Amerikaner, samme idé som Ralph Lauren i sin tid fik. Robert Jorge Valdez-Rodriguez, RVR for mange, har i 2 årtier været et ”Big shot” på Wall Street. Da RVR må kassere sit ”Lucky tie” er han på udkig efter et nyt. Men anno 2008 var det ikke, ifølge RVR, muligt at opdrive et pænt og klassisk slips. Derfor tog han sagen i egen hånd og rejste til Como for at finde en mølle som kunne hjælpe ham med at lave et sofistikeret, elegant og klassisk bredt slips. RVR måtte lede længe og med tiden udviklede han ideen om et nyt tøj brand, som skulle levere de mest eksklusive slips man hidtil havde set. På samme mølle som Ralph Lauren i 1966 fandt, møder RVR den 92 år gamle ejer Antonio Labranca. Med møge og besvær får RVR på halvt spansk og halvt italiensk fremlagt sin ide og uden nærmere eftertanke siger Antonio Labranca god for ideen. RVR som er vant til lange og besværlige forhandlinger er noget forundret over hvordan det kunne gå så let til og spørger således den 92 år gamle ejer; Perché mi aiuta? Som betyder hvorfor hjælper du mig?.. Hertil svarer Antonio Labranca; Hai lo scintillio stessa nel suo occhio, come Ralph Lauren. På dansk oversættes det til; Du har det samme glimt i øjet som Ralph Lauren havde.
Således var fundamentet for RVR Neckwear skabt.
Fire år senere sælges RVR Neckwear i mere end 90 eksklusive butikker i 16 stater i USA samt fra RVR’s egen webshop. Og med vores hjælp vil det forhåbentligt blive en lige så stor succes i Europa. Vi tror på det.
Slipset du sidder med i hånden nu har været 4 uger undervejs. Først væves silken på møllen i Como, dernæst behandles silken hvorefter det transporteres til Italiens mest anerkendte håndsyerske som er bosat i bjergene ved Como, dernæst køres det tilbage til møllen for at blive kvalitetstjekket og i sidste ende leveres det i forseglede kasser til os.
Det er 100% silke, 8 cm bredt og med double interlining.
Kun de mennesker, som har besøgt møllen, ved, hvad den hedder – da møllen ønsker at holde det hemmeligt. Møllen leverer bl.a. silke til Charvet, Ermenegildo Zegna og producerer selvfølgelig Pavens silkekjole og resten af Vatikanets klæder.
Vi håber inderligt, at du synes om dit nye slips og vi ønsker dig endnu engang et hjerteligt tillykke med fødselsdagen og et ønske om at du må få et langt, sundt og rigt liv.
Mange venlige hilsener
Peter Tuborgh & Jacob Arnth Nielsen
RVR Neckwear
Vil du se mere til RVR Neckwear, så besøg dem på Facebook her <—
2 comments
Fantastisk historie – og godt fortalt. Hvor forhandles RVR Neckwear?
Følg med på vores Facebook side, som der er linket til i artiklen. Her vil du, forhåbentligt snart, kunne se hvilke butikker som kommer til at føre RVR Neckwear.
Du kan yderligere se alle modeller på http://www.rvrneckwear.com og skulle nogen falde i din smag så sender du blot en mail til os på arnthagency@gmail.com og så ser vi hvad vi kan gøre for dig.
Venligst
Peter Arnth Nielsen