I dag handler det endnu en gang om ure – en læser er fascineret for brugte ure – og vintagechronographer i særdeleshed. Læseren – som vi kan kalde JH – fortæller her om sin fascination for ure – og lidt om perlen i samlingen.
Fascination og mekanik på højt niveau.
Først og fremmest – hvor stammer din interesse for ure fra?
– Min urinteresse startede faktisk med noget dårligt. Jeg har i mange år rejst verden tynd i Asien og Europa. Altid med min fars Eterna Matic 3000 på armen. Netop det ur betød noget, for jeg mistede far, da jeg var 25 og huskede ham altid med det ur. Samtidigt var det et meget smukt og tyndt ur. Eterna 3000 var banebrydende ved, at det værket var med automatik med en rotor, der virkede begge veje og var med kuglelejer. Samtidigt var det meget tyndt. Eterna havde en værkside, som hed ETA, og værkerne er de værker som siden har siddet fast, helt op til i dag, i let modificerede former under navnene ETA 2824 og 2892.
En simpel og fin skive – Eterna it is.
Nå, du spurgte, hvor det startede, og det var da jeg efter en overnatning på et hotel, glemte uret på natbordet. Hotellet sagde det var borte – og jeg måtte i gang med at lede efter et identisk. Det førte mig til bl.a. Ebay, og inden jeg fandt et identisk ur, havde jeg fundet en hel del andre, som jeg også kom til at købe. Fascinationen var skabt.
Med lidt frækhed kunne man kalde Eterna’en her for et Nupo ur.
Du har en begejstring for gamle vintage chronographer – hvorfor lige disse ure?
– Et af de tidlige ure jeg fandt, var netop en Eterna kronograf fra ca 1938 med en smuk art nouveau kasse som ses på billedet. Jeg faldt for skiven og kassen. Maskinen der trak det, sagde mig intet. Siden har jeg så sat mig lidt ind i hvad disse værker egentlig er for fantastiske små stykker teknik.
Jeg er specielt faldet for kronografer med kolonnehjulsfunktion. Det er en halvdyr sag at producere, og i en lang periode fra 1960 og op til 2000 gik de fleste urfabrikker væk fra den produktion, men i dag er den på vej tilbage, nok fordi ure ikke bare er noget, der laves for at vise tiden, men for at tilfredsstille mænds ønske til noget fint med ægte mekanik.
Fascination og mekanik på højt niveau.
Bruger du nogensinde chronographfunktionen i urene – og i så fald til hvad?
– Jeg bruger ikke kronograffunktionen ret meget. I begyndelse var det noget med at se, hvor lang tid fly var om lette fra det speedede op der var det eneste ”nyttige” ved dem. Oprindeligt har ure med kronograf dog været brugt til mange formål. I 1900-1940 havde de blandt andet en funktion til at bestemme afstanden fra en fjendtlig artillerikanon, ved at vise afstanden mellem lysglimtet den gav, og braget. Man startede kronografen når man så glimtet, og stoppede den når man hørte braget. På en skala kaldet telemeter, som også ses på min Eterna kunne man så aflæse afstanden til den fjendtlige kanon. Det var aldrig vanskeligt at indstille egen kanon til at skyde i retning af fjenden, men at få kuglen til at slå ned i den rigtige afstand, var næsten umuligt, indtil man havde ure med telemeter.
Jeg kan for sjov bruge den til at kende afstanden til lyn. Mange tror det er 1 sekund, det kan man hurtigt på en telemeterskala se er forkert. Der er ca 3 sekunder mellem lyset og lydens hastighed per km så regn med 3 sekunder fra lyn til torden per km.
Man har på kronografer normalt to skalaer. Den omtalte telemeter skala til afstande, er vist med fordi den er smuk, men tachymeterskalaen har været langt mere brugt. Den er enklere. Den viser helt enkelt hastigheden f.eks. en bil kører over en afstand af f.eks. en km. Helt simpelt, tager det 1 minut at køre en km, vil sekundviseren stoppe ud for 60 = bilen har kørt 60 km i timen. Stoppede man kronografen ud for et halvt minut, ville den vise 120 km i timen.
Denne funktion blev meget brugt ved billøb, rally o.l.
Jeg har også et par originale Omega Speedmaster kronografer. Disse er vel mest kendt for at have være ude på månen og fra Apollo 13, hvor en datafejl lukkede de elektriske systemer, som skulle styre dem sikkert tilbage til jorden ned. Kun ved hjælp af Omega kronografen var astronauterne i stand til at starte og stoppe styreraketterne så præcist, at de kom korrekt ind i atmosfæren. Filmen med Tom Hanks i hovedrollen, viser skønt betydningen af en armbåndskronograf.
Hvilken chronograph er perlen i din samling?
– Jeg regner min Eterna kronograf med Valjoux 22 værk som perlen i min samling. Ikke så meget på grund af værdi, men på grund at den udstråling. Jeg går i det hele taget ikke meget op i værdi, og i mange år var netop gamle kronografer heller ikke specielt dyre. Det har ændret sig de senere år, og priserne er desværre gået meget op.
En anden perle er en Breitling navitimer med kolonnehjuls værk Venus 178 fra 1963. Den opfylder alle mine krav til netop sådan et ur. Dels er den med hvide subdials på sort bund, hvilket jeg synes udseendemæssigt er bedst til det ur, dels har den en såkaldt ”beads of rice” krans, med små stålperler hele vejen rundt. Den er dermed en af de første med hvide subdials, og samtidigt nok den sidste med kransen med små stålperler, så 1963 var et fint år i navitimeren. Den var i den tid i den version kun solgt gennem ”Aircraft owners and Pilots organisation” hvilket også fremgår af det lille guldskilt på skiven med ”AOPA”
En af JH’s perler er denne fine Breitling Navitimer fra 1963
Hvilke reaktioner har du fået på de to ure?
– Begge ure giver altid venlige bemærkninger fra folk, der interesserer sig for ure, men ellers tror jeg mere der er os ur-entusiaster, som bemærker ure specielt. Jeg har tilbragt samlet lidt over to år i et flysæde under rejser, og her har jeg optrænet en vis evne til at spotte andre passageres ure. Der er ikke så voldsomt meget at lave på en 11 timers rejse til Beijing, men havner man ved siden af en person, med et spændende ur, har man altid en god indfaldsvinkel til en hyggesnak over en gin/tonic.
Hvilke ure rummer din samling ellers?
– Under min tid som ur-mand hvis det kan hedde det, har jeg haft for lidt fokus vil de fleste samlere sige. Jeg har købt for spontant, og jeg har derfor alt for mange retninger. Alt muligt fra armbåndsvækkeure, til kronografer og dykkerure er faldet i kurven. På det seneste, har dykkerure haft min store interesse. Jeg dykker selv lidt, og går derfor om sommeren med min Omega Ploprof. En alt for stor og tung sag egentlig, men så pokkers velforarbejdet, at jeg alligevel nyder den. Den bryder lidt med min interesse for ældre ure, da den jo er helt ny, men den har taget sit klumpede udseende fra den oprindelige gamle ploprof, og så er den tilført det helt nye Omega in-house værk Kaliber 8500 og med en fantastisk kvalitet i kasse og krans med safirglas beskyttelse.
Omega Ploprof – en herlig sag
Ellers er det absolut mest gamle dykkerure, helst fra perioden omkring Cousteau jeg samler på. Her er perlen absolut min Aquastar Deepstar, som jeg jagtede i mange år, inden en god ven fra urforumet ”vintageure”, viste mig vej til den perle jeg i dag har i samlingen. Nyd billedet af en skøn dykkerkronograf med den hel specielle store hvide subdial. Der er ikke mange af dem i omløb, og det er nok det som driver min urinteresse. Det at kunne finde sjældne perler, selve jagten betyder nok lige så meget som selve det at have urene.
Aquastar Deepstar – fundet via et internetbekendtskab
Hvis du skulle købe en ny chronograph, hvilken skulle det så være?
– Jeg ville ikke købe en ny kronograf i betydningen ny, men skulle jeg ha mere i samlingen, og var det lige til at finde i god stand, blev det en Universal Geneve Tricompax med 4 subdials i 400 mm.
Hvor mener du, at den største forskel på gamle og nye ure ligger?
– Når jeg ikke interesserer mig for nye ure, ligger det ikke i, at jeg ikke er helt klar over, at værkerne naturligvis kan være bedre end de gamle, men helt enkelt i, at de intet siger mig. Jeg vil ha historien med, og jeg fascineres af værker, som kan være 60 år gamle, holde tinden pænt, og som stadigt vil gå, når mine børnebørn en dag arver dem. Begge mine egne unger, som er omkring 30 år, elsker ure. De har mindst 5-6 af mine ure hjemme og kommer så tit og bytter et par ud med et par andre.
Jeg har alle mine ure i bestikposer liggende nede i banken. Bestikposer beskytter mod ridser og fylder meget lidt. Egentligt er det nok overflødigt, for mine ure er ikke så dyre, at de ville give en tyv nogen større glæde. Kun få af dem kan egentlig indbringe noget større, men det ville være hulens besværligt at skaffe de samme ure igen, så jeg henter en 5-6 stykker i boksen og bruger i en måned, inden jeg bytter ud med andre. På den måde har jeg ofte et ”nyt” ur på.
Ploprof’en med en mesh lænke – udenfor brugstid ligger sagerne i bestikposer i boksens mulm og mørke.
Har du solgt et ur, som du efterfølgende har fortrudt salget af?
– Jeg handler ikke med ure, og er derfor også så heldigt aldrig at ha solgt et ur, og siden fortrudt. Jeg har byttet lidt ure her og der med venner fra ur forum, men det er mere for at vi begge skal få noget der passer os bedre, end for værdien.
Har du et drømmeur?
– Jeg har egentlig ikke et drømmeur. Naturligvis ville en gammel Patek med repeater/kvarterslag og så mange komplikationer som muligt være sjov at eje, men jeg vil slet ikke bruge de penge, som de virkeligt dyre vintageure koster. Der har jeg nok været heldig, at min interesse ikke faldt på Rolex. Netop Rolex, og endnu værre de specielle Rolex Comex dykkerure, er så tossedyre, at jeg aldrig ville ha været med. Jeg vil langt hellere ha mindst lige så gode ure fra langt mindre kendte mærker, til en helt anden pris.
Der er lys i… lynetten.
Hvad mener du, at enhver mand bør vide om ure?
– Den kan jeg ikke svare spændende på. Jeg mener faktisk ikke, man behøver vide noget som helst om ure. Egentlig er interessen for vintageure noget nørdet snak, og dybest set er det noget, som man må have for sig selv. Man skal ikke bilde sig ind, at helt almindelige mennesker, synes det er særligt spændende. Jeg tror, det er en ”fornemmelse”, man må have, glæden ved et stykke mekanik, der svinger og viser tiden. Var det for at kende tiden, ville et batteri-ur fra Brugsen gøre det mindst lige så godt, og jeg er vel aldrig uden min iPhone, hvis jeg skulle ha behov for at kende tiden, men jeg har et helt andet behov dækket med mine vintage ure. Fornemmelse af historie, og et design som tiltaler mig, og kan fungere lige godt til casual jeans og shorts, og til det sorte jakkesæt kan slet ikke opfyldes af andet end netop de ure jeg kan vælge mellem.
Har du et ur, møbel, kunstværk eller et køretøj med en god historie? Eller brænder du for noget, som vi andre skal høre mere om? Så send venligst en mail på nk@my-pleasure.dk
