Turen gik gennem naturen på min tohjulede ven – dels fordi det ville være hurtigere end at tage bilen, men også fordi vejret var til det. Og måske lidt fordi, at frokosten skulle akkompagneres af en øl. Velkommen til Restaurant Skipperhuset…
Hvis du synes, det ser hyggeligt ud, så vent, til du ser udsigten fra bagsiden…
Det var dansk, når det er bedst: Høj sol, mørkegrønne blade, fuglekvidder og vindstille. Sensommer, men en følelse af højsommer. En snert af barndommens minder passerede gennem tankerne, mens jeg trampede i pedalerne. Minder om eviggode somre med sol fra morgen til aften og i hele sommerferien (som i øvrigt gerne varede seks-syv uger) stod ganske tydeligt på nethinden. Det er som om, at somrene bare bare bedre dengang. I hvert fald i hukommelsen, men ikke i virkeligheden.
Er man kuldskær – eller regner det – kan man faktisk også sidde inde. I restauraten altså.
Cyklen blev parkeret, og jeg hilste på min medspisende ven. Der skulle roses – ikke hinanden, men omgivelserne. For de er og bliver fantastiske. Du sidder – når vejret tillader det – tilpas tæt på vandet, at du kan se fiskeyngel foran fødderne og Nøddebo på den anden side af søen. Er du lokal nok, kan du sågar fortøjre din båd til bådebroen, bestille et bord og nyde livet. Jeg vil mene, at det ikke fås meget bedre.
Er det en Riva? Nej. Er det en smuk beliggenhed? Så afgjort ja.
Kokken Jakob, der i den grad er glad for mad og endnu mere glad for at lave den, hilste med vanlig begejstring. Han har haft sin gang på stedet i årevis, og jeg krydser fingre for, at det bliver ham, der overtager, når de nuværende ejere snarligt takker af efter cirka to årtier på matriklen. Jakob kunne ivrigt berette om sin første jagt, hvor en sommerbuk måtte lade livet. Selv samme buk skulle nu udgøre en surprise anretning, som kom til bordet. Den smagte skønt – og ikke ret meget af vildt.
Jægeren (og kokken) Jakob med sit jagtbytte. Husk solcreme, Jakob…
Menukortet blev gransket. Sidst jeg var her, stod bestillingen på en kartoffelmad. En velsmagende en af slagsen, men denne gang faldt jeg for laksen. Den var komponeret på ny, og i stedet for at jeg kloger mig på fisken, som ikke stammer fra den nærliggende sø, overlader jeg ordet til førnævnte jæger…
Se det var ikke så lidt. Gik det for kvikt, kan jeg repetere, at laksen – blandt andet – er i selskab med rygost, radiser og ærteskud samt marinerede agurker og rugbrødscroutoner. Og laksen er i øvrigt varmrøget. Og anretningen koster 148 kroner.
Laksen, stemningen, søen og sommeren. Det bliver ikke bedre.
Har du tid til en unik frokostoplevelse med de nuværende ejere, vil jeg anbefale dig at lægge vejen forbi. Dels fordi sæsonen slutter den 30. september, og dels fordi stedet er så unikt. Du kan besøge Restaurant Skipperhuset via linket her <–
2 comments
Som altid Hr. Klingenberg, krydre du dine velskrevne blogindlæg med korte relevante videoer. Jeg har sagt det før, og har intet imod at gentage mig selv – bliv ved med det!
1.000 tak Jacob – det varmer! Jeg skal gøre mit ypperste for at køre lidt mere video i stilling!