Home Living Stouby Furniture og Naver Collection – to bud på kommende møbelklassikere

Stouby Furniture og Naver Collection – to bud på kommende møbelklassikere

by Nicolai Klingenberg

I dag handler det om lidt godt til hjemmet. Og med danske afsendere. Det er dog hverken Arne Jacobsen eller Børge Mogensen, men derimod to nyere pust på den danske designhimmel. Forholdsvis nye dog – men nyt kan være godt, og jeg vil mene af dagens to nyheder begge er gode. De er efter min mening begge smukke og gode bud på, hvad vi kan sende ud på verdensmarkedet under etiketten Dansk Design. Velkommen til Stouby Furniture og Naver Collection.

Jeg synes, der er vintage inspirerede produkter i spil overalt. Og jeg kan lide det. Her er det AK 2750, som vi kommer tilbage til lidt længere nede…

Lad mig begynde med biksen Stouby Furniture – ordet Furniture klinger ikke super dansk, men Stouby har mere end 100 år på bagen, og er dermed pæredansk. Der har dog været et par udefrakommende designere med i spil – de er også danske, og de to mænd hedder Bo Strange og Morten Kjær Stovegaard – sammen står de bag firmaet FurnID.

En gryde med horn? Et tyrehoved med hornene fremme? Frost vækker flere associationer.

Der spilles på en del af den danske designarv fra to vigtige årtier – 1940’erne og 1950’erne – og stolen Frost har da også tidligere vundet Boligmagasinets designpris ”Bedste Danske Designer 2011″. Nyheden? Stolen Frost fås nu i læder. Du må bladre lige knapt 12.000 kroner af for stolen, men så får du også en mere eller mindre lovning på, at stolen vil blive et kommende designikon.

Det blev straks lidt mindre hårdt med en pyntepude.

I og med man anvender læder, kan de kommende ejere også se frem til en patineringsproces, som vil gøre stolen (endnu) smukkere med årene. Og så holder læder i øvrigt også bedre end stof, men det er smagssag, hvad man er til. Personligt ville jeg vælge at smide ekstraudstyr på stolen i form af den ekstra pude, som kan tilkøbes for 985 kroner – og der skulle være flere farver og mønstre at komme efter.

Limegrøn? Helst ikke i min verden – det hørmer lidt for meget af 2003.

Og fluks videre til et andet eventyr. Tilbage i 1995 for så firmaet Naver Collection dagens, danske lys – men repertoiret for resultatet af den seneste kreation, går væsentligt længere tilbage. I begyndelsen af 60’erne fik Ebbe Gehl svendebrev fra et københavnsk snedkeri, og omtrent et årti senere, slog han sig sammen med  Søren Nissen, og de dannede designduoen Nissen & Gehl MDD. Den konstalation har skabt den svært, smukke AK 2750 skænk, som blandt andet fås i ask, eg og valnød.

En anelse for damet og lys i farven – men hver sin smag.

Jeg modtog nyheden med et informationsskriv, som oplyste, at skænken “indbyder til orden i service og dæktøj”. Skulle jeg en dag blive en heldig ejer af en sådan skænk, ville brugsformålet nok være ganske anderledes. Omend jeg ikke har siddet ved sagen, ville jeg måske forsøge mig med at bruge møblet som en “light” arbejdsstation. Det nævnes dog også, at man kan tage den smukke kreation i brug som barskab. Hellere det en tallerkengarage, om jeg må bede.

Måske for høj som arbejdsmøbel – men hvilket møbel. Smukt!

Prisen begynder ved 17.953 kroner – og prisen inkluderer hvid Corian, hvor du ser hvidt på møblet.

AK 2750 med spidse fødder.

Du kan få mere info om skænken fra Naver Colletion her <– og mere info om Frost stolen fra Stouby Furniture her <–

Er du glad for artikler om møbler og living? Så læs mere her <–

 

 

You may also like

2 comments

slickfandango 27. september 2012 - 12:35

Er personligt helt forelsket i Nave Collection – især dette skrivebord:

Reply
nicolaiklingenberg 28. september 2012 - 11:17

Uhyggelig lækkert!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk