Home EkviperingGrej & grooming Movember event på Custom House torsdag den 1. november

Movember event på Custom House torsdag den 1. november

by Nicolai Klingenberg
Pin It

Årets Movember kampagne er skudt i gang. Det handler om overskæg, et godt formål og øget fokus på mænds sundhed som fx prostatakræft. Det kan du læse meget mere om her på siden eller på den danske Movember side. Gillette er ikke de eneste, der bakker op om den gode sag. Hele måneden er der masser af gode tiltag rundt omkring – blandt andet på Custom House i København.

Det er her, det går løs over flere omgange i november – og vi sætter fut i skægget på torsdag. Du skal være mere end velkommen.

Movember så dagens lys i 2003, da nogle australske gutter sad på en bar og fandt på ideen om at lade deres overskæg (”mo”) gro til fordel for kampen mod prostatakræft. Det har siden spredt sig til flere lande, og sidste år samlede Danmark 873.516 kroner sammen via 7.608 danske overskæg.

Kan du gro noget lidt så fornemt, så bør du gøre det. Det omhandler mænds sundhed. Og muligheden for at indsamle mønt.

Startskuddet til kampagnen i Custom Houge regi lyder på torsdag, hvor du kan kigge forbi matriklen på Havnegade 44. Og du kan komme med skægstubbe om du lyster, for i samarbejde med huset og Gillette har man skaffet en professionel barber, der vil sørge for, at give dig en “Shave Down” mellem klokken 15 og 18. Dermed er du officielt klar til at lade overskægget gro måneden ud – og skaffe penge til et godt formål.

Om det er i en af de to røde, du kan blive barberet, vil jeg ikke love, men kom du bare forbi.

Efter barberingen, disker husets bartendere op med en omgang Movember cocktails, mens en fotograf tager snapshots af alle deltagere, som senere kan bruges i dokumentationen af det heftigste skæg. De første 30 personer, der stiller op til ”Shave Down”, bliver desuden begavet med en fornuftig goodiebag, som er sponseret af Movember og Gillette.

Der bydes på en lille en i anledning af din opbakning…

Du kan som deltagende tilmelde dig på hjemmesiden her http://dk.movember.com/en/?home, hvor du kan lave et team eller gå solo – dernæst kan du hamstre stemmer, som giver penge til forskningen og støtte til mænds sundhed – blandt andet prostatakræft.

Skæg-festen stopper dog ikke her – fredag den 16. november giver Custom House nemlig 50% rabat i baren til alle med overskæg, men der er 50 % rabat på hele regningen i Bar & Grill onsdag den 21. november, såfremt man er udstyret med krøl på overlæben ved besøget.

Det er skæg… Og alvor på samme tid.

Umiddelbart tænkte jeg først, at det var sært at mene, at et overskæg skulle kunne gøre en forskel, men ved nærmere eftertanke er det genialt. Har man(d) vanligvis ikke overskæg, så vil der utvivlsomt blive spurgt til, hvorfor man pludselig har skiftet stil eller anlagt en nye frisure under næsen. Og det er så her, dialogen kan udvikle sig – og med dialogen kommer der ganske naturligt et fokus på det, det hele handler om: Mænds sundhed.

Men hvad med dig selv, tænker du måske. Jeg skal være ganske ærlig og sige, at jeg ikke har truffet nogen beslutning endnu, mens jeg sidder ved tasterne..Er du på? Så er jeg muligvis også!

PS: Ses vi på torsdag?
Læs mere om Movember her <–

 

Pin It

You may also like

2 comments

Lucky Lunkan 29. oktober 2012 - 13:36

Du kan regne med mig Hr. Klingenberg – Det skal nok blive skægt!

Reply
Jesper Stenderup 29. oktober 2012 - 15:06

Der ses frem til kig på Mo Bro Klingenberg i den nærmeste fremtid.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk