Der er ikke noget som en pæn bow tie. Det skulle da lige være det, den bliver præsenteret sammen med. Og voila. De århusianske drenge fra S.T Valentin har valgt at præsentere deres nyeste bow ties i samspil med skjorter, hynder, knapper og lettere fugtige skjorter. Udvalget af herremodeller var ikke tilfredsstillende, hvorfor man måtte tage det andet køn i brug...
I har lavet et salgsfremstød for jeres senest tiltag: Egne bow ties. Men hvorfor har I valgt at fokusere på bow ties?
– Vi har altid haft en kærlighed for accessories og startede for fire år siden S.T VALENTIN, hvor vi designer eksklusive tasker- og accessories til mænd. Vi synes generelt, at udvalget af lækre selvbindere er meget begrænset og introducerede derfor sidste år vores første kollektion af sløjfer. Der blev taget utrolig godt i mod kollektionen, og der var udsolgt, inden vi havde set os om. Derfor lancerer vi nu vores anden kollektion med et lidt anderedes photoshoot 😉

Skal det være lidt casualt, kan man jo lade sløjfen hænge. Foto: Jannick Børlum / www.jannickboerlum.com
Og idéen til kampagnen, hvordan blev den så til?
– Bow-ties bliver ofte forbundet med stilede velklædte mænd, og det er selvfølgelig også sådan, det bør være. Vi har efterhånden lavet rigtig mange photoshoots med stilede mænd og havde denne gang lyst til at skubbe lidt til folks opfattelse af den ‘klassiske’ bow tie. Derfor valgte vi udelukkende at bruge piger og ‘dresse’ dem op med en bow tie, en lettere gennemsigtig herreskjorte og intet andet.
Er det for tidligt at svare på, om sexyness sælger”¦?
– Der er vidst ingen tvivl om at sexyness i hvert fald skaber en masse interesse, og det er den primære årsag til, at vi har lavet denne kampagne. Det vigtigt at bryde glansbilledet en gang i mellem og provokere en lille smule, dog uden at gå helt over stregen.
Hvad byder jeres egen kollektion ellers på for tiden?
– Vi er fuld gang med at designe en ny kollektion af tasker, sleeves & bælter og har samtidig gang i et meget spændende tøjprojekt, som vi desværre ikke kan løfte sløret for endnu.
Derudover er vi allerede i gang med at designe den næste kollektion af både ties og bow ties og det bliver ikke kedeligt.
Hvordan ser I på en bow tie anno 2012 – og 2013?
– Der er ingen tvivl om, at bow tie anno 2012/2013 bliver en mere og mere integreret accessory i mandens garderobe hver eneste dag. Indenfor de sidste sæsoner er der sket rigtig meget med folks opfattelse af bow ties. Hvad der tidligere var ret klassisk og forbeholdt mænd i jakkesæt, ser vi i dag masser af mænd der sætter deres bow tie sammen med et meget mere casual udtryk. Vi er selv store tilhængere af at blande vores bow-tie sammen med et par jeans, grove læderstøvler, en oxford skjorte og en lækker blazer om man vil.
Er det sandt, at de bedste ting i livet kommer med en sløjfe omkring?
– Ja, så længe man selv binder sløjfen!
Sulten efter mere? Og din egen bow tie? Så besøg S.T Valentin her <–