Home Pindemadder En frokost på Signatur Spisehus

En frokost på Signatur Spisehus

by Nicolai Klingenberg

Der skulle samles op på et og andet – herunder gratuleres med en forlovelse og diverse idéer udi forretningsøjemed. Den slags kan nemt gøres over en frokost, og således et bord til to indtaget på Kongens Nytorv – nærmere bestemt på Signatur Spisehus.

Menuen - og den fås også på dansk...

Menuen – og den fås også på dansk…

Jeg kom lidt før min ven og slog mig ned ved et lidt tilbagetrukket bord. Jeg har spist på Signatur to gange før, men begge gange har været om aftenen. Og tættere på vinduerne ved den nok så prominente plads. Et foto blev skud, og den medspisende kommer til. Alt er godt. Og det er rart at se, at der er ganske flot besøgt på restauranten.

Et lidt hengemt bord.

Et lidt hengemt bord.

Signatur Spisehus slår sig på smørrebrød, når maven rumler ved frokostid. Priserne ligger fra 80 til 105 kroner, og der bliver tale om en dobbelt op for de to gæster. Vi begynder med en omgang tatar af kalv med lidt grønt og pickles. Anrettet på rugbrød i øvrigt. Vellavet, flot størrelse og god smag – dog mener begge spisende, at rugbrødet nemt kunne være bedre. Jeg håber, det bliver taget ad notam, når nu råvarerne og smagen er langt over niveauet på rugbrødet.

En flad med tatar af kalv.

En flad med tatar af kalv.

Min sidste oplevelse med svinekød på stedet var sublim, så jeg vælger sikkert, da ordren på smørrebrød nummer to bliver afgivet. Lun flæskesteg med rødkål og agurk. En syltet en af slagsen endda. Sværen er sprød, kødet saftigt og rødkålen med masser af smag. Rugbrødsproblematikken er stadig til stede, men til gengæld er retten mindre fed en den klassiske flæskestegssandwich, man kan få til aften. Årsagen? Ingen mayo. Og det er helt i orden.

Svinegodt.

Svinegodt.

Det hele er ganske rustikt på Signatur Spisehus, og uden at skulle gentage mig selv for meget, så bliver det dejligt uhøjtideligt. Ingen duge på bordene, tataren er serveret på “træ plader” med “tilfældige pyntekrummer”, og træet har ikke taget smag fra opvasken. Det kan ske, at den slags sker, har jeg tidligere erfaret andetsteds.

Ved samtlige tre besøg har jeg fået sublim service af manden her.

Ved samtlige tre besøg har jeg fået sublim service af manden her.

Afslutningsvis? En lille, særdeles velsmagende cortado, der kvikker en anelse op, men afrunder frokosten perfekt.

Tak for cortado.

Tak for cortado.


Skal du se skrivelsen om aftenbesøget på Signatur, så tryk her <–

Vil med mad og restauranter? Så besøg kategorien Pindemadder her <–

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk