Home Pindemadder Restaurant Congo – Frank, Lennet og Christensen indtager Store Kongensgade

Restaurant Congo – Frank, Lennet og Christensen indtager Store Kongensgade

written by Nicolai Klingenberg 24. januar 2013
Pin It

Jeg fik vist et tip om stedet her, som den første. Men så stak tiden af. Og historien var ude. Men skidt pyt. Jeg tog fat i to af gutterne bag. Den ene hedder Simon Frank, den anden Simon Lennet. Bliv klogere på duoens seneste tiltag, der også involverer Casper Christensen og nogle dygtige kokke.

Den har stået på bryllup, skilsmisse og en ballet. Frank og Lennet begiver sig nu også ind i restaurationsverdenen...

Den har stået på bryllup, begravelse og en ballet. Frank og Lennet begiver sig nu også ind i restaurationsverdenen…

En restaurant. Hvad blev der af skomager bliv ved din læst. Eller natklub”¦?
Frank: – For os er det her en naturlig udvikling. Vi har samlet en masse gode erfaringer gennem Simons, fået et fantastisk netværk og nu er vi klar til at prøve kræfter med noget nyt. Nu vil vi bruge det bedste fra vores verden i ny verden, der dog stadig indeholder elementer af at levere oplevelser. Vi har dog stor respekt for branchen og ved, at vi er de meget små fisk 🙂

Nå – hvad kan vi så forvente os af stedet?
Lennet: – Vi har bestræbt os på at lave et sted, der skal give en intim og social madoplevelse. Vi har hentet vores inspiration fra vores egne favoritsteder i udlandet som Breslin på Ace Hotel i NY, som kombinerer god mad og rimelige priser med gang i den. Vi laver den bare i den danske model, så der kommer et drys hygge indover.

Er det sandt, at man skal være medlem for at være spise med?
Lennet: – Nej, overhovedet ikke. Alle kan booke via vores hjemmeside www.restaurantcongo.com. I weekender dog skal man skrive en mail i stedet. Og så bliver det lidt som en gæsteliste, ligesom man kender dinner clubs i udlandet. Der sammensætter vi så menuen af gæster. Det er noget vi kan ha-ha”¦

Og det officielle logo...

Og det officielle logo…

Hvordan i al verden er Casper Christensen kommet med?
Frank: – Vi kender Casper privat og har arrangeret fester med ham i mange år. Så vi har længe snakket med ham om at lave et sjovt projekt sammen. Og det her var perfekt, for Casper elsker restauranter og god mad og ikke mindst at vaske op.

Hvad kan man forvente at sætte tænderne i?
Lennet: – Da vi selv har levet af take-away i 14 år, har vi sørget for at få de bedste, vi kender i branchen til at hjælpe os. Bo og Lasse fra I’m A Konbo har designet madkonceptet, og de er mildest talt gale og geniale. De har i mange år lavet pop-up restauranter verden over (for bl.a. Wallpaper), så man kan godt forvente at få en på opleveren madmæssigt. Men det smager godt tro mig. Og prismæssigt kan alle følge med. Desuden har vi fået Ronni Mortensen, vidunderet fra AOC og Geranium, i køkkenet til at føre hans visioner ud i livet og komme med sit pift. Det bliver Savanne-vildt”¦ Glæd dig i særdeleshed til BushMeat serveringen!

Og slukke tørsten i?
Frank: – Alt hvad der indeholder alkohol! Nej, drinks, cocktails og gode vine og herunder også champagner. Hvis du stadig tørster kan du få et shot Poppers.

Bliver der nogle forbindelser til jeres dansebar?
Frank: – Ikke andet end at det er samme ejere. Og har man lyst til at fortsætte, ligger klubben sjovt nok lige om hjørnet”¦ Vi mangler klart unge mandlige modeller i kæmpe rødvinsbranderter i vores klientel på klubben!

Efter Simon Lennets eget udsagn skulle dette være hans fødder...

Efter Simon Lennets eget udsagn skulle dette være hans fødder…

Hvad bliver det næste? I den vildeste fantasi?
Lennet: – Nu skal vi vi vist liiiiige have fod under bordet, som man siger. Men ellers føler vi ingen grænser. Så længe folk kan lide, det hvad vi laver. Og hvis det indebærer, at vi genopfinder cirkus-genren og åbner et sted som Circus Circus i Vegas på Nørrebro. Så gør vi det. Indtil videre ser vi, hvordan det her går. Det er en større mundfuld end forventet.

Hvor mange er der egentlig plads til?
Frank: – 50 spisende og 50 i baren.

Kan I være så venlige at løfte lidt af sløret for, hvad en aften på Congo kan byde på – udover mad og drikke?
Lennet: – Mennesker skaber steder. Vi skaber rammer, som vi håber vil tiltrække de rigtige mennesker. Altså mennesker der kan lide mad og sjove hyggelige rammer at spise i. Rammerne består en intim restaurant, med fremragende mad i et lokale, der indbyder til narrestreger.  Det er vigtigt, at stedet her bliver for alle, og det bliver det kun, hvis maden, servicen og pris/kvalitet forholdet er i top. Vi vil skabe en lille hule af god energi. Et sted man glæder sig til at komme igen, og hvor man er mæt, beruset på alle leder og kanter, når man går derfra. Vi satser højt, for vi ved, vi kan det der med at skabe det gode rum til oplevelser. Og med de folk der er inde over, ser det rigtig godt ud.

Congo ligger i Afrika – men restaurant Congo finder du på Store Kongensgade nummer 34 i City.

 

Vild med mad? Besøg kategorien pindemadder her <–

 

Pin It

You may also like