Home Ure En læser og hans ursamling med et Rolex Submariner og andet godt

En læser og hans ursamling med et Rolex Submariner og andet godt

written by Nicolai Klingenberg 6. februar 2013
Pin It

Det handler om endnu engang om ure – og det handler blandt andet om at erhverve sig et ur bag om ryggen på den bedre halvdel. Og om vanligvis at kategorisere luksus som familierejser til eksotiske lande. Og så er der noget med, at luksusure kan være en anelse overflødige. Læs du bare med her…

Og her har vi så lidt af løjerne...

Og her har vi så lidt af løjerne…

Først og fremmest – hvor stammer din interesse for ure fra?
Det aner jeg faktisk ikke. Det er vist lidt som med biler – er du mand, kan du ikke lade være med at være lidt fascineret!

Din første erhvervelse var et Rolex Submariner – hvor og hvornår fandt du det?
– Jeg købte det brugt hos Edmund Arnold tæt på Strøget i København kort før jul. Det var lidt impulsivt og lidt planlagt. Jeg besøgte først en af de andre forretninger, der sælger brugte ure, men udvalget var ikke spændende og urene ikke sådan rigtig pæne. Men hos EA fik jeg en virkelig fin behandling – og ejeren gav sig god tid til at vise mig forskellige, spændende ure. Jeg  var meget i tvivl – ikke mindst fordi, jeg ikke helt havde indviet min kone i projektet…

Hvorfor blev det netop dette ur?
-Inden valget endte med et Sub med dato fra 1999, var der gået cirka 25 år med fascination og to års intens jagt på det rigtige ur. Med et budget på 30.000 har jeg været ind over mange forskellige modeller: Omega Planet Ocean, Speedmaster, diverse IWC modeller og så fremdeles, men for mig var det nok vigtigt at få sat flueben ud for Rolex først. Rolex har en ikonisk tiltrækningskraft, og jeg måtte bare prøve at eje et.

Der var den. Sub'en fra 1999.

Der var den. Sub’en fra 1999.

Hvilke reaktioner har du fået på uret?
– Der skulle gå tre uger fra jeg havde købt mit første Rolex, til jeg fortalte det til min kone. Næsten 30.000 for et brugt ur er ikke hverdagskost i min omgangskreds, hvor rejser for hele familien til eksotiske lande og økologiske frilandskotteletter er mere legitime luksusvarer. Og det sjove var, at der heller ikke var nogen, som opdagede, at jeg havde skiftet til et Rolex Submariner, men det er jo nok også lidt forventeligt taget i betragtning af, at netop det design er det mest kopierede ur-design i verden.

Min kone tog det i øvrigt pænt, altså at jeg havde købet et ur til 30.000 uden at konferere med hende, som hun sagde, så kan man jo altid sælge det, hvis vi mangler penge, og det kan hun have ret i. Jeg håber bare aldrig det bliver nødvendigt, tværtimod – jeg er jo allerede begyndt at kigge mig om efter det næste…..

Hvordan vil du sammenligne det at købe et ur kontra en rejse til stort set samme pris?
Et ur er et statement, det er en fuldstændig unødvendig, egoistisk og i disse tider nytteløs indretning. Og et automatisk vintage ur er om muligt endnu mindre relevant. Adam Smith var en af de første, der teoretisk beskrev, at en vares pris og dermed uopnåelighed for een person, gør at varen opnår en værdi, der langt overstiger dens praktiske nytteværdi og produktionsomkostninger, for dem der har råd. Og at dem der har råd, opnår en højere status ved at eje denne unødvendigt dyre ting. Det er jo netop det, et dyrt ur repræsenterer, den der bærer et ur til mange tusinde kroner, må have gjort et eller andet rigtigt for at have råd til at sætte en så dyr ting på armen. Det er også derfor, vi så gerne fortæller om det på dine sider.

Tidsmaskiner i flere afskygninger.

Tidsmaskiner i flere afskygninger.

Rummer din samling andre ure?
Sub’en er ikke mit første specielle ur. Samlingen består af et Zenith, tre gange Omega, et Certina Sauber limited edition og en lang række andre knapt så spændende modeller. Zenith uret er købt for en tyver på et loppemarked af en kvinde, der tydeligvis ikke anede en pind om, hvad hun solgte. Det gik fint og er i meget pæn stand. Siden har det kostet en mindre formue i rensning og nye remme, men det er stadig et fedt ur. Den ene Omega er også fra et loppemarked, en pæn håndoptrukken model fra 50’erne, og den anden er en Seamaster fra ca. 1963, som har tilhørt en vens morfar.

Den sidste Omega er lidt en trist historie. Det er min fars guld Seamaster fra omkring 1970, som desværre røg en tur i en tørretumbler på det plejehjem han boede på. Det kunne det ikke holde til, jeg har stadig stumperne, men det bliver nok aldrig til ur igen.

Der er vist ingen grund til at prøve tumbleren i eget hjem...

Der er vist ingen grund til at prøve tumbleren i eget hjem…

Er der nogle af dem, du aldrig vil skille dig af med – og hvorfor?
– Seamasteren har jeg købt af min ven med den klausul, at jeg ikke sælger det, og det har jeg heller ikke nogen planer om. Min Zenith har jeg en ide om, at jeg forærer væk en dag, jeg skal bare lige tage mig sammen til at skille mig af med et så fint ur. Vi må se…

Har du et drømmeur?
– Det har længe været en Daytona, men nu er jeg begyndt at kigge lidt i retning af noget Patek Phillipe, Hublot eller måske AP Royal Oak.

Et par ældre tikkere

Et par ældre tikkere

Hvad mener du, at enhver mand bør vide om ure?
– Jeg har ikke ambitioner på andres vegne, men jeg vil bare gerne vide mere. 😉

Har du et ur, en bil, et møbel eller et kunstværk med en god historie, så lad os høre den. Send en mail på
nk@my-pleasure.dk

 

 

Tosset med ure? Besøg kategorien her <–

 

Pin It

You may also like