Home Pindemadder Første besøg på Restaurant Congo

Første besøg på Restaurant Congo

written by Nicolai Klingenberg 4. februar 2013
Pin It

Vi skal til bords, og det skal vi på den nok så hypede Restaurant Congo. Aftenen bød på en drilsk ventilator, jalousi over en slipsenål, pisket smør, et manglede foto af en flank steak og en lampe af brød. Og så er det faktisk lige om lidt – tirsdag den 5. februar – at stedet officielt åbner.

Baren er åben. Og det er Congo også lige om lidt.

Baren er åben. Og det er Congo også lige om lidt.

Hvis jeg har været spændt, må initiativtagerne og kokkene have været mindst lige så spændte. Natklubsejere og en komiker, der pludselig skal være restauratører kunne nemt blive modtaget skeptisk, men hvorfor egentlig ikke? Kald det bare oplevelsesøkonomi, hvis du vil. Tilsat fantastisk spise. Så er det sagt. Men hvordan ser der ud derinde? Der er mørkt. En sort tråd til natklubben Simons, om du vil. Men mere hyggeligt. Og pænt. Forvent lasergraverede sten på væggen, som er en ung arkitekts værk. Og så lidt lyst træ mellem bordene og på nogle af væggene.

Det vi kigger op mod her er barområdet. Og wc'erne. Der står i øvrigt en automatriffel bag døren til disse gemakker. Den er dog ikke ægte.

Det vi kigger op mod her er barområdet. Og wc’erne. Der står i øvrigt en automatriffel bag døren til disse gemakker. Den er dog ikke ægte.

Musikken spiller. Der er velkomstdrinks, mingling og hej-hej. Der er en anelse nervøsitet at spore. Og med god grund. Det er ikke bare endnu en fest. Det er en restaurant, og man vil gerne gøre det ordentligt. Derfor har man trukket to gutter fra I’m A Kombo til stedet, samt Ronni Mortensen, der tidligere har været på Geranium og AOC.

Simpelt, men fint.

Simpelt, men fint.

Og der er tale om et ”koncept”. En ting er den lille lampe i brød, der står ved bordet. Den kan brækkes i stykker og spises. Sammen med en omgang pisket smør, der smager forrygende – smørret er på sin vis en af de syv plager, da det er blandet med tørret græshoppe og urten solskærm.

Pisket smør (uden skrig) og en lampe af brød. Så har jeg set - og smagt - det med.

Pisket smør (uden skrig) og en lampe af brød. Så har jeg set – og smagt – det med.

Vi er ved bordet nu. I godt selskab i øvrigt. Vi taler musik, læder og anekdoter fra hist og pist. Første ret ankommer. En letsaltet helleflynder med en urtepuré, grillet brød, en ”disc” af friskost og en mayo. Det er – for mig – ikke bare en ny smagsoplevelse. Det er voldsomt velsmagende. Det grillet brød har let brændte områder, som bryder brødets vanlige smag, mens osten smuldrer ved let berøring med bestikket. Der er noget blødt, noget sprødt og en masse velsmag.

Under friskosten gemmer sig svært velsmagende løjer

Under friskosten gemmer sig svært velsmagende løjer

Jeg må forlade bordet for en kort bemærkning og finder vej til wc’et. Damernes faktisk. Her har man også været konceptuel. To toiletstole hænger side om side, således at kvinderne kan samtale, mens de lader vandet løbe. Ikke fra vandhanerne, men altså – du forstår nok, hvad jeg mener. En sæbe med særlig scrub effekt står ved håndvaskene. En lille, men fiks detalje.

WC skud - med fokus på sæbe med scrub frem for tønder.

WC skud – med fokus på sæbe med scrub frem for tønder.

Tilbage til bordet. Næste ret ankommer. Det er stegte kammuslinger med  salturt, broccoli i flere afskygninger og sprødstegt spæk. Sidstnævnte er knassprød og herlig salt, mens broccolien smages tydelig. Og det er første gang, jeg kaster mig over broccoli og kammuslinger i samme anretning. Nok ikke sidste dog.

Scallops aka kammuslinger i nyt selskab

Scallops aka kammuslinger i nyt selskab

Jeg bemærker at stofservietterne nemt kunne bruges som et sengetæppe i en dukkeseng – store og kraftige. Der er discomusik på spillen, og det er ikke utåleligt højt. Den drilske ventilator er nu fikset af Nils Petter aka Skuggan, der har pådraget sig et mindre hak i fingeren, efter sin heroiske indsats. Ventilatoren var i øvrigt også drilsk, da Simon og Simon slog dørene op til deres første aften på Simons for år tilbage. Pudseløjerligt sammentræf.

Nils Petter - også kendt som Skuggan - og den rare Anders Aagaard.

Nils Petter – også kendt som Skuggan – og den rare Anders Aagaard.

Jeg skal beklage, at den næste ret ikke er affotograferet. Jeg må tilstå, at jeg ikke husker hvorfor, den er glippet, men noterne og min erindring om smagen fejler ikke noget. Det er en ”plebs” fri flank steak, der kommer til os. Masser af saft og smag, og en fin smag – jeg ville næsten gætte på, at det var kalv og ej okse, men jeg ved det ikke. En sauce med lidt stjerneanis og en varm mayo udgør de nye smagselementer, mens en omgang spinat udgør det sunde. I øvrigt er der en omgang friteret polenta med mozzarella og parmesan, som kan tilkøbes for 38 kroner.

Tak til Kim T for dette herlige skud, som må være stand in for en flank steak.

Tak til Kim T for dette herlige skud, som må være stand in for en flank steak. Den kunne i øvrigt godt hedde en Simon Frank steak.

Retterne er et udsnit af kortet, hvor man anbefaler, at man vælger mellem to og fire retter. Priserne? Mellem 35 kroner og 286 kroner – sidstnævnte for en halv, dansk hummer. Derudover findes der den konceptuelle ret, Bush Meat, hvor alle ved bordet smider 424 kroner, for dernæst at gå ombord i et orgie af delevenlige retter.

Aftenens vin - serveret ved kølige grader. Det var passende.

Aftenens vin – serveret ved kølige grader. Det var passende.

Finalen er desserten. Og sikket et cirkus. Således hedder husets eneste dessert også, og den ankommer på en vogn, hvorefter der jongleres med alt fra industriel flamingodåse med flødeis til youghurtfromage, brændte skumfiduser, citrusgranité, mazarinkage med kandiserede pistacienødder og ”jeg-skal-give-dig”. Eneste element, jeg ikke mener, passer ind er lakridspiben. Den er ”for nem” – og for kendt.

Cirkus - et desserteldorado

Cirkus – et desserteldorado

Vi drikker kaffe nu. Vi er enige om, at Congo ikke er en by i Rusland. Men en succes. Dedikeret personale, der kan svare på nysgerrige sjæles spørgsmål. Kaffen bliver afløst af en sidste sjus på Congo. Det har været en god aften. Og et fantastisk måltid.

Honda kiggede forbi og gav knuckles

Honda kiggede forbi og gav knuckles

Jeg har lovet at nævne, at det var en prøvemenu, hvorfor det ikke kan garanteres, at alle nævnte retter vil være i sortimentet. Men man har vel lov at håbe.

Book dit Congo bord her <–


Tosset med madoplevelser? Så besøg kategorien Pindemadder her <–

 

 

Pin It

You may also like