Laps i Firenze

I dag skal vi til Firenze. Manden, der tager os med, hedder Morten Krøier, og han har tilbragt et par måneder i den italienske by. Her gjorde han sig en række observationer, som han deler i dagens indlæg – endda i selskab med et par stemningsfulde fotos. Tak til Morten for ord og fotos, som er hans herfra.

Det gode liv i Firenze…

Når man ankommer til Firenze, oplever man straks at byen er anderledes, end hvad man er vant til i Københavns gader. Der er dog nogle ligheder; de er begge gamle byer med historie, brosten, smalle gader etc. Men der hvor Firenze virkelig skiller sig ud, er hvordan det klassiske look er gennemgående på alle fronter. Byen ser stadig ud som en middelalderby. Den er stærkt præget af renæssancen. ”Den kirke tegnende Michelangelo, den skulptur er udhugget af Donatello, og det maleri er udført af Botticelli osv.”. Hele det historiske centrum er præget af klassiske og tidsløse bygninger og kunstværker. Det er netop også det som er interessant og det store sammenfald med Firenzes mænd og deres påklædning. Især mænd over 35-40 år. De klæder sig klassisk og holder på formerne. De holder sig til peacoats og frakker om vinteren, en blazer med lommetørklæde i lommen og bælte og sko som matcher i materiale og farve. Materialerne er tydeligvis valgt med største omhu og ofte skræddersyet. Ellers ville de mange skrædderier, som man næsten finder på hver en gade, ikke kunne eksistere.

Måske lidt anderledes end København, men vi kommer ikke udenom, at det er historisk…

Jeg observerede, at det italienske snit er gennemgående i hele klædeskabet. Deres jakker er tætte og figursyet, ligesom deres blazere sidder som på en mannequindukke, bare uden sikkerhedsnåle i ryggen. Hele sættet er udført så der arbejdes i lag. Når det er vinter er ærmerne i en længde, så både skjorte og blazer kan ses selvom frakken er på.
Bukserne har den perfekte længde og smalle look, uden at blive stramme. De ender præcis, så man lige akkurat kan se strømperne. Skoene er måske engelske Churchs, men højst sandsynligt også italienske.

Tid til eftertænksomhed

Det er ikke ualmindeligt at se et selskab af mænd til frokostpause, som i øvrigt varer gode tre timer, at de nyder en god ret, oftest flere, og i det hånden griber gaflen, stikker et Rolex, Omega, Cartier eller lignende ud af skjorteærmet. Det er ikke usædvanligt, at det er de mere sjældne udgaver, og det er næsten mere reglen end undtagelsen at det er et ”klasse” ur som pryder håndledet. Disse ure matcher desuden også den karakteristiske guld- eller sølvring på lillefingeren. Mens jeg har nydt en primo og en macchiato på en café eller et trattoria, har jeg flere gange oplevet, at der er klar en overvægt i ”tunge” ure, som sidder fastspændt på håndledet.

Vi tager en kort frokostpause på tre timer…

Det er mere reglen end undtagelsen, at der er flere dyre end ”almindelige” ure, tjeneren er også i samme båd som kunden, i hvert fald på det punkt. Jeg har både set Rolex Paul Newman (pre Daytona), Comex, Patek Philippe Nautilus i guld og tænkt ”Wow, det er ikke hver dag man ser det”, men med tiden erfarede jeg, at det er det. I hvert fald i Firenze. Det var naturligvis ikke en daglig rutine at se det niveau af ure, men heller ikke så sjældent som en solformørkelse.

Pynt til håndleddet.

Der er kælet for detaljerne. Ikke kun i tøjet, men også florentinernes hår og skæg er et kapitel for sig. Den gamle myte om olie i håret er til dels sand, men naturligvis med modifikationer. Hvis håret er langt, så er tilbagestrøget og under ”tilfældig” kontrol. Hvis frisuren er korthåret, er der ikke et hår forkert – og efter sigende er det ikke unormalt at gå til frisør en gang om ugen. En ting er dog sikker – frisuren er velovervejet. Skægget”¦ De fleste italienske mænd har en kraftigere skægvækst end danske mænd. Derfor er også lettere at eksperimentere. I Firenze er det helt comme il faut at have et millimeter tyndt overskæg og samtidig være utrolig maskulin.

Dog er der det ”men”, at de fleste velklædte mænd hernede alligevel formår at sætte deres eget præg på deres sæt, og de giver det gerne et mere moderne look. Måske er det en foret vest udover blazeren i stedet for en jakke, et spraglet lommetørklæde, en hue eller cigaretetui i krokodilleskind, men langt de fleste formår at sætte sit helt eget touch på påklædningen.

Endnu et eksempel på et italiener ur…

Noget, som jeg har ladet mig stærkt inspirere af, og noget mange i Danmark ligeledes går meget op i, er kvaliteten af deres produkter. Om det er ure, jakkesæt, stof, læder, sko, mad, vin etc., så er kvaliteten høj, og der bliver kælet nøje og præcist for detaljen. En tendens, som vi i Danmark desværre må betale relativt dyrt for, kan må få for billige penge i Firenze, uden at man går på kompromis med kvaliteten. Jeg nød især, at vinen kunne købes nærmest direkte fra vinbonden og smagte bedre end mange dyre vine i Danmark.

Montrelækkerier af høj kvalitet.

Det, som den klassiske klædte italienske mand kan kaldes, er det sjældent brugte ord; laps. Velklædt, et blink i øjet og utrolig velovervejet i deres fremtoning, på alle fronter.
—

Ligger du inden med en god historie, som du gerne vil dele? Så send en mail til nk@my-pleasure.dk

Følg My-Pleasure.dk på Facebook her