Home EkviperingKluns Forårs- og sommermoden 2013 i følge Axel.dk

Forårs- og sommermoden 2013 i følge Axel.dk

by Nicolai Klingenberg

Det handler om mode til den aktuelle årstid – altså foråret – men også den kommende sommermode. Mikkel Weyde-Andersen fra Axel, der er leverandør i god service og højt humør, arbejder hos Axel og har givet sine bud på, hvad der kommer til at røre sig på herrefronten. Læs med – og bliv inspireret.

Det handler om forårsmode - og lidt om nye brands hos Axel

Det handler om forårsmode – og lidt om nye brands hos Axel

Mikkel – foråret er en realitet – hvad betyder det hos Axel?
– Det betyder flere farver, lysere dage, lunere nætter, højt humør og det pt. stærkeste udvalg i butikken til dato. Stort set alle leverandører tilføjer noget ekstra til vores to butikker dette forår, og det er som sælger og indkøber en stor fornøjelse at arbejde med.

Der er kommet flere kulørte sager på hylderne – hvad skal vi særligt holde øje med?
– Grøn er igen i år en god farve, men hvor det de seneste par år har været meget army, er det mere positive nuancer af grøn, der kigger frem i år. Mørk rød og orange er også to stærke farver i år. Faktisk er der næsten gang i hele paletten, dog er de lilla nuancer stort set ikke at finde og de blå nuancer er skarpere og ikke så ”døde” lyseblå som vi har set de år. Fælles for stort set alle farver er at de har et vasket/vintage look over sig.

Vindjakke fra C.P. Company

Vindjakke fra C.P. Company

Hvilke nye brands har ramt hylderne?
– Af nye mærker i butikkerne kan nævnes:

Aglini – Italienske skjorter i flotte kvaliteter, med finurlige detaljer
Philippe Model (min personlige favorit sneaker dette forår)  – Franske sneakers, produceret i Italien i fantastiske kvaliteter med flotte detaljer(F.eks. neongul på grøn)
C.P. Company (kun i Kbh)– Italiensk superbrand indenfor overtøj med rødder i Stone Island, de mestrer i den grad sammensætningen af tekniske kvaliteter og mode
Rude Riders – T-shirts med forskellige prints, stilen er vintage/rock’n’roll og passer godt med de horder af vaskede jeans vi har fået i år
J. Lindeberg (kun i Aarhus) – En svensk klassiker fristes jeg til at skrive, de har dog gennemgået en ordentlig imagefornyelse og er helt væk fra det meget poppede, som mange forbandt dem   med for 5-8 år siden. Looket er meget rent, med lækre detaljer og super gode priser. Et mærke vi har store forventninger til fremover
Diadora Heritage – Nyfortolkninger af de klassiske Diadora sneakers, denne gang i vintagelooks og flotte farvesammensætninger

Detalje fra Aglini skjorte

Detalje fra Aglini skjorte

Jeg kan også allerede nu afsløre, at der kommer til at ske rigtigt meget spændende til efteråret. Men hvad det er, må I vente med…

Men hvad skal man for alt i verden holde øje med i den kommende sæson?
– Printede skjorter, farvede sweatshirts, shorts i farver og mønstre, skæve prints og farver på T-shirts, og så er forårets must et par fede sneakers. Der er SÅ mange flotte sneakers i år, så hvis man er træt af at se på sine NewBalance, Adidas eller Nike, er der i den grad god mulighed for at få inspiration fra andre mærker.

Philippe Model sneakers ned frække farver

Philippe Model sneakers ned frække farver

Hvad er den største forskel på 2012 og 2013?
– Den største forskel er helt klart den stigende positivisme, som begynder at vise sig. Hos leverandørerne viser det sig ved mere eksperimenterende designere, farver og mønstre er ikke længere noget, der gemmes væk, men bliver gjort til en større del af kollektionerne, og der bliver lagt kræfter i at varerne kan skille sig ud fra hinanden på hylderne. Det giver nogle mere spændende vareoplæg og er med til at pifte stemningen i butikkerne op. Det er også en tendens vi har set i de kommende efterårskollektioner, og det er jo rart, hvis dette positive billede kan blive ved.

Hvad med accessories?
– Mønstrene på slips og butterflys er nok det, der skiller sig mest ud. Ikke helt så mange striber mere, men flere prikker, figurer, hjerter og blomster (igen skinner det positive igennem).

Hvad kan nemt genbruge eller pifte foråret op med fra den eksisterende garderobe?
– Pifte op er måske et forkert ord at bruge, men nogle af de mere neddæmpede farver, vi så i efteråret og sidste forår, grå, blå og army, er super gode at matche netop med de stærkere farver og vildere mønstre, vi ser nu her – f.eks. den blå pullover fra efteråret over den multiblomstrede skjorte, eller de mørke jeans til den orange vindjakke. Opfordringen herfra er at prøve nye mønstre og farver af, det er jo gratis at teste i butikken, når man nu alligevel er ude og købe den klassiske lyseblå skjorte. Hvem ved, det kan jo være det overrasker?

Forskellige bud på skjorter med print? Så gerne.

Forskellige bud på skjorter med print? Så gerne.

Hvad har I set, som I bare ikke forstår udi forårsmode?
– Jeg forstår bare ikke pels til mænd. Bum.

Et godt bud på en sublim forårsoplevelse?
– Der er mange steder i Europa hvor der sker en masse, specielt Østeuropa, hvor byer som Warszawa, Budapest og Riga er i rivende udvikling. For mit eget vedkommende går turen på en forlænget weekend til Berlin. Byen har i en del år efterhånden, været et stort tilløbsstykke for, specielt unge mennesker, fra hele Europa. Stemningen og livet i byen er helt fantastisk og kreativt, og byen udvikler sig konstant med nye områder, natklubber, butikker og ikke mindst kulturer.
Til slut vil jeg igen i år anbefale en tur til Firenze. En, for mange, lidt overset by, står ofte i skyggen af Rom og Milano, men i mine øjne en af herremodens højborge og den ultimative destination, hvis man vil score point på romantik-kontoen.

T-shirt fra Ruder Riders

T-shirt fra Ruder Riders


Du finder talrige nye varer i Axels webshop lige her

 
 

 

You may also like

4 comments

Steffen 5. marts 2013 - 23:15

CP Company og Stone Island, er den anden vej rundt.

Reply
nicolaiklingenberg 5. marts 2013 - 23:21

Hvorledes Steffen? 🙂

Reply
Steffen 5. marts 2013 - 23:36

Så vidt jeg er informeret kom C.P. Company før Stone Island, så Stone Island har rødder i C.P. Company og ikke omvendt.

Reply
nicolaiklingenberg 5. marts 2013 - 23:46

All right!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk