Jeg er netop hjemvendt fra BaselWorld, og vi begynder ”light”, men elegant. I dag skal julen nemlig fejres retrospektivt, for i 1979 tog Jack Heuer til Amerika. Han var blevet inviteret derover af Hobert ”Hobie” Alter som er manden bag Hobie Cat katamaranen og en hel del surfudstyr. Under mødet trykker Jack Heuer, som i dag er 80 år og såkaldt Honorary Chairman hos TAG Heuer, hænder med Paul Collins, som er ven af ”Hobie”.
Snakken går, og Hobie spørger, om Jack Heuer ikke kan være behjælpelig med en god pris på et ur (det skal ret beses nævnes, at Hobie ikke er dansk, selvom spørgsmålet kunne indikere dette), i og med at hans datter fylder 22 år. Og selvfølgelig kan Jack Heuer det. Samtalen finder faktisk sted i en vogn på vej til lufthavnen i Los Angeles, hvor de to herrer lærer hinanden bedre at kende.
En god pris bliver sat op, og kort tid efter entrerer Bo Derek en forhandler i L.A., hvor hun vælger den mindste model, der er i sortimentet. Tiden går, det bliver jul, og Jack Heuer modtager en ydmyg og ganske afklædt taksigelse med posten, hvor Bo Derek poserer nok så nydeligt med uret på sit håndled.
I dag er det Cameron Diaz, der poserer for TAG Heuer. Jeg må nok tilstå, at jeg gerne sprang tilbage til 1979 frem for 2013 i dette tilfælde”¦
Vild med tiden? Læs flere artikler om ure her