Home Panelet Panelet – de første mænd, der gør os klogere på at være mand

Panelet – de første mænd, der gør os klogere på at være mand

by Nicolai Klingenberg

Dagen i dag er vigtig. Ikke fordi det er tirsdag, men fordi en ny og ganske interessant kategori er blevet en realitet. Navnet på kategorien er Panelet, og i dag får du en præsentation af de første tre eksperter, som fremadrettet vil gøre os klogere på et og andet, som har relation til det der med at være mand anno 2013. Det handler om mode, kost og motion, men også om de blødere værdier.

Mænd anno 2013 - det handler om det ydre, men så sandlig også om det indre, og det skal en række gode gutter gøre os klogere på.

Mænd anno 2013 – det handler om det ydre, men så sandlig også om det indre, og det skal en række gode gutter gøre os klogere på.

I bund og grund handler det om, at være mand – og om, hvad der rør sig i en mands liv anno 2013. Det kan være alt fra tvivl om ekvipering til at have et ønske om at gøre en one-pack til en sixpack, eller at få styr på tankerne udi kvinder og parforhold. Den flittige læser vil vide, at det ofte handler om det gode liv, når noget publiceres på My Pleasure, men i min verden skal der være styr på det basale, før der for alvor kan nydes. Du ved – maden og vinen smager bedre, hvis du har tilbagelagt X antal kilometer, tøjet kommer ikke gående med dig, når du kender historien bag stroppen på jakken, og du hviler ganske givet mere i dig selv, når du ved, hvorfor hun reagerer, som hun gør. Det handler desuden om at få det bedste ud af tiden – fem kilometers løb kan for eksempel være langt mere givende, når du optimerer eller indlægger en spurt eller ti. Men inden vi kommer til noget helt og aldeles konkret, får du her en præsentation af de første i panelet.

Tor er træningseksperten og vores mand der ved alt om kost og motion. Han har mange års erfaring med undervisning og udvikling af træningsprogrammer på forskellige niveauer og med sin solide træningsbaggrund er Tor manden der kan guide dig til mere målrettet træning og kost. Tor ligger stor vægt på sikker og funktionel træning og er kendt for sit rolige og behagelige væsen og han får enhver til at føle sig tryg under træningen. Udover at have uddannet mere end 500 nye instruktører i Danmark har Tor endvidere udviklet et hjemmetræningskoncept rettet mod mænd i samarbejde med Birgitte Nymann – dette har resulteret i DVD´n “Fra vaskebalje til vaskebræt”. Tor er en anerkendt underviser der ofte undervise store convention i både Danmark og udlandet og sideløbende med træningen har Tor en stor passion for mode- og livsstil.

Hr. Andersen

Hr. Andersen. Foto: Flemming Leitorp

Du kan kontakte Tor på tor@tojacph.dk
Claes Nørskov er 39 og administrerende direktør i rekrutterings- og headhunter firmaet Influate.
Udover sit professionelle virke har han en stor interesse i mode og især den klassiske mode. I klædeskabene hænger der skarpskårene jakkesæt en massé, skjorter samt klude, slips, mancgetknapper og andet tilbehør. Kærligheden til tøjet er præget af det italienske – det “fittede” om det så er jakkesættene, skjorterne eller den korte biker læderjakke. Stilen er “skødesløs elegance”, siger Claes. Sagt med andre ord: Tænk dig om, når du tager tøjet på, og glem så alt om det resten af dagen. Kend reglerne før du bryder dem. Og vigtigst af alt; befind dig godt i det du har på!

Claes vil fremover skrive om stil, jakkesæt, skjorter, slips, tilbehør, klassiske jakker, do’s and don’ts, facts om det klassiske, sko og meget andet.

Hr. Nørskov

Hr. Nørskov

Du kan kontakte Claes på claes.norskov@gmail.com

Jimmy Hansen er 45 år og måske en af sin generations bredest uddannede mænd. Fra pilot, kandidat i filosofi, journalist, kampsportsinstruktør, samt yoga- og meditationslærer til i dag at have sin egen praksis som psykoterapeut og sexolog. Det lyder nærmest skizofrent at have så mange uddannelser, men det er nu mest flyvebranchens ”skyld”. I 1990, da han returnerede fra to års pilot-ophold i USA, havde han over 1.100 flyvetimer i logbogen og var “good to go” i forhold til at få job i et af de mindre selskaber. Problemet var bare, at den tids lavkonjunktur inden for flyvebranchen ville det anderledes. Efter tre års forgæves jobsøgning i Europa og omegn droppede han det projekt, bankede sin pilotgæld af og startede forfra på RUC i år 2000 på den humanistiske linje. Men da han i 2010 dimitterede som cand.com i filosofi og journalistik, hærgede kølvandet af Lehman Brothers-kollapset stadig den økonomiske verden, og situation for ansættelse af nyuddannede journalister var alt andet end gunstig. Seks måneder på arbejdsløshedsunderstøttelse og i hundredvis af ansøgninger blev det til, og så SKULLE der ske noget. Det blev derfor til et indryk i Den Blå Avis efter privat rengøring, og således gik det til, at han i to et kvart år år vaskede trapper på fuld tid og brugte indtjeningen herfra til endnu engang at sadle om og læse til psykoterapeut og sexolog. Og det er så slutningen på historien. Eller”¦ næsten. For hans i dag selvstændige biks som terapeut, sexolog, wellnessmassør, freelance journalist og foredragsholder er derfor lidt af et ongoing mirakel. En drøm, som har handlet om at have overensstemmelse mellem, hvad hjertet brænder for, og hvordan pengene manifesteres, der er gået i opfyldelse. Om det så bliver til flere uddannelser i fremtiden, må tiden vise”¦

Hr.

Hr. Hansen

Du kan læse mere om Jimmy på Jimmysterapi.dk

Er der noget, du ønsker svar på? Eller kunne tænke dig at blive klogere på indenfor ovenstående områder, så send en mail til nk@my-pleasure.dk. Du kan selvsagt være anonym, hvis du ønsker det.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk