Home EkviperingGrej & grooming Vind et par manchetknapper fra Marianne Dulong

Vind et par manchetknapper fra Marianne Dulong

by Nicolai Klingenberg

Ding dong – var det noget med en par manchetknapper fra Marianna Dulong? Det tror jeg nok. Du er hermed inviteret til at deltage i konkurrencen, og selvom manchetknapperne egentlig er lavet til mænd, ville jeg godt kunne se dem i en dobbeltmanchet på en kvindeskjorte. For dernæst at tage skjorten af og… Nå, nok om det. Lad os komme til løjerne.

Med kighul til muren inviteres der i dag til konkurrence om minimalistiske knapper til skjorten.

Med kighul til muren inviteres der i dag til konkurrence om minimalistiske knapper til skjorten.

Frøken Dulong er som sådan ikke ny på den danske scene udi ædelmetaller og ædle stene. Et 10-års jubilæum var en realitet sidst år, og biksen beskæftiger i dag 20 ansatte, hvoraf de to er stifterne Marianne Dulong og Anja Camilla Alajdi. Der designes og skabes smykker til både M/K, og de egne salgskanaler findes på matrikler i City og Charlottenlund. Der designes i øvrigt også specialopgaver for eksterne kunder, men det er en anden saga.

Materialet? Det er sølv. Så fik vi det på plads. Designet hedder Copenhagen.

Materialet? Det er sølv. Så fik vi det på plads. Designet hedder Copenhagen.

Nok om tøserne og biksen. Du kan nemlig vinde et par Copenhagen manchetknapper i sølv. De har en værdi af totusindeottehundrede kroner, og traditionen tro skal du have kameraet i spil, hvis du vil vinde. Temaet for konkurrencen? Eksklusiv materalisme. Det kan være et par pæne sko, en lækker bil, et lækkert møbel, et andet smykke, et ur (but of course) eller noget andet, der glæder dig på den materielle front – jeg antager (og håber), du har fint styr på de bløde værdier.

Du får en læderpose med, hvis du vinder. Den dufter i øvrigt fortrinligt.

Du får en læderpose med, hvis du vinder. Den dufter i øvrigt fortrinligt.

Send dine fotobud (maksimalt tre stykker, tak) til nk@my-pleasure.dk. Konkurrencen løber til og med søndag den 2. juni. God vind!

Du kan komme til at se mindst lige så godt ud. Hvis du vel at mærke vinder.

Du kan komme til at se mindst lige så godt ud. Hvis du vel at mærke vinder.

Dommerpanelet udgøres af designerne selv, hvorfor jeg ikke kan smøres til at kåre en leflende vinder.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk