Home Tech Bose SoundLink Mini og Bose QC20

Bose SoundLink Mini og Bose QC20

by Nicolai Klingenberg

Mens disse ord bliver til, sidder jeg på 13. etage på et hotel i Stockholm. Jeg og en del andre gode gutter fra Norden tog turen hertil for at opleve intet mindre end en revolutionerende verdensnyhed. I hvert fald hvis du spørger Bose. Men faktisk også, hvis du lytter efter. Vi skal se på to nye produkter, der omhandler lyd…

Et afslappet øjeblik, hvor eneste lyd var musikken.

Et afslappet øjeblik, hvor eneste lyd var musikken.

Det er passionen, der er i højsædet hos Bose. Alt er timet og tilrettelagt. Præsentationerne sidder på rygraden og uden på rygraden sidder nystrøgne skjorter. Men der er meget mere end indøvede præsentationer. Der er stolthed. Og passion. Passion for lyd – og denne passion dyrkes af mere end 1.000 ingeniører, som udvikler patenter, der bliver til god lyd.

Ingen af journalisterne på kloden skal vide noget før de andre. Derfor er der launch på samme tid over hele verden – New York, London, Paris, Asien og seks europæiske byer. Men nok snak. Vi skal lytte.

Jeg begynder med nyhed nummer to. Dels fordi jeg fandt den mest unik – og fordi den lød, som noget, jeg ikke har oplevet før. I tre årtier har Bose bikset med at udelukke eller eliminere støj under navnet “noise cancelling”. Vi trækker en skuffe ud i lokalet, og der ligger der et par in ear høretelefoner. Ikke synderligt smukke, men hos Bose handler det om funktion og god lyd – ikke om et fancy logo, en DJ der vender plader. Eller taler pladder.

Jeg springer lige ud og forklarer, at jeg sjældent hører musik via høretelefoner. Det hænger sammen med, at de, der fulgte med min mobiltelefon er så ringe, at det gør ondt – bogstaveligt talt. Ingen komfort. Og så er lyden ringe. Det kan en audio-novice som jeg selv høre. Markedet for høretelefoner er i øvrigt enormt, fortælles det. 700 brands – og over 6.000 modeller. Bose tror selv på, at de har det bedste med deres senest skud: Bose QuietComfort 20.

Prøv du bare om du kan bikse noget lignende sammen derhjemme...

Prøv du bare om du kan bikse noget lignende sammen derhjemme…

Vi mokker dem i øret. De sidder sublimt. Og det er ikke bare en ledning. For enden sidder en lille boks med to chips – en til hvert øre – som hver beregner, hvad og meget støj, der skal reduceres. Vi trykker play. Lyden er, som jeg ikke har oplevet den før i et par øre-propper. Det er som om, du sidder i et lydisoleret rum og hører musik – ikke som om, du har noget mokket i ørerne, der ryger ud, hvis du vender hovedet.

Man tager lyden alvorligt hos Bose. Tag nu bare Aware Mode – tryk på en knap, og du kan høre, hvad der foregår omkring dig. Ganske praktisk, hvis du skal være opmærksom i trafikken eller delvist deltagende i en samtale. You do the math. Slå aware mode fra igen, og du er dig selv. Og din musik så klart. Lad propperne op, og du er good to go – and listen – i op til 16 timer. Vi får en test – med støjreduktionen slået til. Vi kan mærke en brummen i både mave og fødder, men kan kun høre det, vi har i propperne. Vi tager dem ud og lægger pludselig ører til et støjhav på – vistnok – 90 db. Konklusion: Det fungerer. Særdeles godt.

Vi tager lige et Bose PR moment.

Vi tager lige et Bose PR moment.

Nå. Vi må ikke glemme den anden nyhed. Den er måske ikke lige så revolutionerende, men det lyder godt. Vi har fat i SoundLink Mini. En Bluetooth højtaler. Ja, endnu en af slagsen. Denne er skåret ud af et stykke aluminium. Den har vi hørt før – altså den med et at skære noget elektronik ud af ét stykke alu. Men lyden har vi ikke hørt før. Det skal fejres med en kort video.

Vupti. Apparatet er så lille, at det kan være i en lomme, lyder det. Det er sandt. Men lad endelig være. Det ser lidt tosset ud. Til gengæld er der smæk på den gode lyd i apparaturet. Den sender min plast-dock i hjemmet til tælling. Nemt endda. Og Boses apparat fylder måske en fjerdedel.

Endnu en passioneret mand

Endnu en passioneret mand

En lang teknisk forklaring gør mi ikke synderligt klogere, men jeg fornemmer, at det her ikke er for sjov. Det er for lydens skyld. “Digital signal processing” og “passive radiators” får mig ikke mine arme i vejret, men det gør lyden.

Vægten? 680 gram. Og den fås med oplader dock, som giver dig batteritid til maksimalt syv timer. Den er nem at parre med for eksempel mobiltelefon eller tablet. Og den husker de sidste seks partnere.

Vil du helst ikke være som de andre Bose-ejere? Bare rolig. Du kan selvsagt pakke SoundLink Mini ind i alskens – efter min mening – overflødige futteraler.

Halløj med lime...

Halløj med lime…

Priserne? Dem får du her.

Priser og lancering. Sommer betyder: Vi har ikke den konkrete dato på plads endnu.

Priser og lancering. Sommer betyder: Vi har ikke den konkrete dato på plads endnu.


Følg My Pleasure på Facebook lige her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk