Nogle er til en “fræk” missionær, mens balloner kan få det hele til at gå på andre. Lyster er og bliver en smagssag – og der er nok at tage fat på. I dag handler det om netop lyster – og af den særlige slags – men også om tanker, “domme” og mulige oprindelser. Tak til sexolog, psykoterapeut og filosof Jimmy Hansen for ordene, som er hans herfra, og tak til fotograf Jan Igaard (hjemmeside foto.igaard.dk samt mail foto@igaard.dk) for fotos.
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
”Der er fetichistiske islæt i de fleste menneskers seksualitet”, siger de to norske sexologer Elsa Almås og Esben Benestad. Smag lige på den, inden du læser videre og med garanti vil opleve dit livs mest mystiske ballonhistorie:
Der er en by i Norge, hvor man sender balloner op i forbindelse med alting. Om det er helligdage, fejring af byens spidser eller en nabos barnedåb, så ryger der festballoner til vejrs. Det er samtidig det sted i verden med flest ballonfetichister. Altså mennesker, som tænder seksuelt på balloner. De får ganske enkelt en kilden i trussen ved synet af himlen fyldt med farverige gummiposer.
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
Og hvad kan vi så bruge det til?
At særlige lyster (og perversioner) ofte opstår ud fra tilfældigheder, og at vi ikke kan gøre særlig meget fra eller til i forhold til vores tændingsmønstre. At når kroppen kan nære seksuel lyst ud fra synet af noget så uskyldigt som balloner, kan vi mennesker principielt tænde på hvad som helst; stoleben, skrigende måger og gule hatte. Altså at vi ”fra naturens hånd” kan få foræret mange forskellige tændinger, og at der i udgangspunktet ikke er noget rigtigt eller forkert i dem. De er der bare – som sjove indgange til mulig fornøjelse i seksualitetens navn (naturligvis med udøvelse inden for lands lov og ret).
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
Perversioner på Brøndby Stadion
Pointen er ikke, at fordi man tænder på fodboldmål, at man så behøver besøge alle kongerigets stadioner, men at man kan vælge at lade tændingen indgå som en seksuel pirring og udforskning i forlængelse af ens øvrige sexliv. Og at det nødvendigvis ikke stopper der. At hvis man tager skridtet videre og fx elsker med sin kæreste op ad målstolpen på Brøndby Stadion, kan det vise sig, at man også kommer til at tænde på hjørneflag. At udleve en fantasi kan avle nye tændinger og nye fantasier. De to forskeres påstand er således, at jo flere forskellige perversioner, man har, desto bedre, for desto mere rig og nuanceret kan ens seksualitet optræde.
Så hvis artiklens bondagebilleder vækker en kilden i din mave og omegn, er det en win-win-situation, da pirringen kan optræde som tankemæssigt seksuelt krydderi eller være katalysator til nye seksuelle eventyr. Der er altså intet forkert i at være en smule pervers i sine tanker og sine systemer, og som de to nordmænd hævder, er det noget de fleste af os alligevel er, så hvorfor kæmpe imod?
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
Ulemper?
Er der ingen bagsider af medaljen i forhold til at have særlige lyster og perverse tanker?
Jo, helt klart. Der er to hovedveje, som forårsager skader i sindet på den konto, og de er ”domme” og ”seksualisering”.
Domme:
I forhold til domme skal vi en tur forbi de gamle grækere, og jeg skal nok forsøge at gøre det sexet:
De græske tænkere udmærkede sig ved at bryde med den selvfølgelighed, der var i at have mytologi som overordnet diskurs og udsyn til verden. De tænkte og diskuterede sig frem til mange af de begreber, vi i vores daglige sprogbrug tager for givet som ”demokrati”, ”samfund” og ”stat”. Men i dette “brud” med de farverige guder som kærlighedsgudinden Afrodite eller frugtbarhedsguden Priapos og co. blev der etableret et værdisystem, hvor det at tænke og skabe nye begreber rangerede højere end det, der havde at gøre med krop og følelser. Platon opererer med en kropsmodel, hvor filosofferne symboliserede hovedet (det ypperligste), vogterne var at finde i brystet (der hvor den ædle følelse aggression bor) og altså lavere end filosofferne, og bønderne var så at finde nederst i hierarkiet symboliseret ved maven (hvor de fleste følelser har sæde).
Følelser er lig med seksualitet, og derfor bliver der helt tilbage fra antikken etableret en ”orden”, hvor seksualitet per se er underdanigt tanken og optræder mest ædelt, når den drives af intellektet. Platon skriver i Symposion:
”Den sunde Eros er den higen, der igennem intellektet drager os mod det næste trin.”
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
At eros er sundest, når den intellektualiseres, vidner om en tankekonstruktion, hvor det bliver nærliggende at fælde domme om den lavere, mere dyriske seksualitet. At bedømme seksualitet efter intellektuel renhed eller ej er således en oldgammel konstruktion, som bliver kanoniseret med Platon via Augustin og kristendommen. I middelalderen og flere hundrede år frem blev al seksualitet, som ikke havde avl for øje, således gjort temmelig patologisk.
Som kulturvæsner har vi altså nogle kraftige ekkoer i sindet, der rammer ind i en historisk ”forkerthed”, når det angår seksualitet ud over det ”normale”.
Summa summarum:
Vi har altid fældet domme over vores seksualitet, men det er først inden for de sidste årtier (Freud var visionær, men stadig normativ i sin seksuelle sprogbrug), at sexologer er ved at erkende den rigdom, der er at finde i seksualitetens mangfoldighed, herunder lyster ud over det normale.
Konsekvenserne af at udøve domme over for os selv og vores lyster er etablering af en forkerthed ind i systemerne, der kan føre til skyld og skam og i værste tilfælde forårsage traumelignende fænomener, fordi man derved kommer til at udkæmpe et indre slagsmål – ”er der noget galt med mig, fordi jeg har de tanker”?
Seksualisering:
At seksualisere betyder, at man flygter fra sine følelser i en seksuel kontekst. I stedet for at deale med sin ked ad det hed, når man er trist, bruger man sit særlige tændingsmønster til at forsvinde fra følelsen.
Og når man kombinerer det at ”seksualisere” med sine særlige lyster, er det en heftig cocktail, som kan minde om det, der sker, når alkoholikere og ludomaner slår sig løs med kirsebærvin og pokerborde. Sindets dopaminbelønninger er i de tilfælde så massive, at det kan udvikle sig til afhængighedstilstande, hvor man fjerner sig fra sit hjerte og ikke længere har empati med i sine seksuelle udvekslinger.
Eksempel: En mand, der som fetich tænder på at gå i dameundertøj, kan, når han bliver rygende uvenner med sin kæreste, vælge at gå på nettet og blive spejlet i sin lyst, i stedet for at takle kæresteproblemerne. Det er ikke et problem første eller anden gang, han gør det, men fortsætter han den færden, kan hjernen på et tidspunkt blive så vænnet til de massive hormonbelønninger, han får ved at finde seksuel tilfredsstillelse via netsurfingens perversioner, at den seksuelle (og følelsesmæssige) lyst til kæresten går fløjten. Han er på vej ind i en net-afhængighedsspiral, som i øvrigt er den måde, hvorpå der i dag skabes flest sexafhængige.
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
Afslutning
Så vær opmærksom på disse to hovedveje til mulige skævheder, og giv den så ellers bare gas.
Selvfølgelig er det ikke alle, som har særlige lyster og perversioner – eller endda sexfantasier. Og det er hverken bedre eller dårlige end at have det. Den overordnede ide med denne artikel, og den bog jeg er ved at forfatte om emnet, er et opgør med den trang, vi som mennesker altid har haft til at fortolke seksuelle lyster ind i en etisk ramme af rigtigt og forkert. Ved at slippe vores stramme neo cortiske kontrol kan vi frigøre masser af energi og få endnu flere lyster og sjov i soveværelset.
Følg Jimmy på Facebook på https://www.facebook.com/TerapeutJimmyHansen
For booking af terapi, sexologiske sessioner eller foredrag ring på 28554948.
Eller læs mere om ham på hans hjemmeside: Jimmysterapi.dk
My Pleasure er også på Facebook – følg med her
Fotograf Jan Igaard / foto.igaard.dk /
foto@igaard.dk
