Home PindemadderBobler Kevin Hviid – en kreativ mand, en opgave for Vitamin Well og lidt om solbriller

Kevin Hviid – en kreativ mand, en opgave for Vitamin Well og lidt om solbriller

by Nicolai Klingenberg

En pressepakke ankom. Den indeholdt en drikkelig nyhed fra Vitamin Well. Endda limiteret. I sig selv måske ikke verdens mest interessante historie, men det hele blev mere interessant, da der var bundet en historie på, hvor en dansk, kreativ sjæl var blevet involveret. Denne sjæl går under navnet Kevin Hviid, og ham bliver vi klogere på i dag.

Kevin Hviid - på vej til Frankrig i øvrigt. Og blandt andet med solbriller fra Barcelona i bagagen. Og en kæreste.

Kevin Hviid – på vej til Frankrig i øvrigt. Og blandt andet med solbriller fra Barcelona i bagagen. Og en kæreste.

Læskedriksfirmaet Vitamin Well fylder fem år, og det er årsagen til tiltaget. En limiteret mængde mængde kits er røget ud over landet, og jeg blev begavet med et af 30 eksemplarer. Men nok om mig – lad os blive klogere på Kevin. Det skal dog nævnes, at den limiterede Vitamin Well kun er tilgængelig hos 7-Eleven.

Der var den.

Der var den.

Kevin – kan du ikke gøre os lidt klogere på, hvem du er?
– Jeg er en af de mange jyder, som flyttede til hovedstaden for næsten 11 år siden. 183 høj på en god dag, og i hårtabets fase 2.

Du blev for nyligt hyret af Vitamin Well; hvad gik det ud på?
– Vitamin Well har set mine værker forskellige steder og kom også forbi min seneste udstilling (en perlebesat lolitadukke), hvorefter de kontaktede mig. De viste mig deres nyeste produkt, og spurgte om jeg var interesseret i et samarbejde. Det var jeg..!

Planen er at omslaget kan stå eller ligge på skrivebordet og fungere til opbevaring. Den plan vil jeg følge.

Planen er at omslaget kan stå eller ligge på skrivebordet og fungere til opbevaring. Den plan vil jeg følge.

Hvordan vil du beskrive værket overfor en, der ikke har set det endnu?
– En labyrint af streger, som man kan fordybe sig i og blive væk i.

Indholdet - og de kreative streger til venstre ryger på væggen.

Indholdet – og de kreative streger til venstre ryger på væggen.

Har du tidligere fået en bestillingsopgave som denne – og hvilke tanker gjorde du dig omkring projektet?
– Jeg har ikke tidligere brugt min kunst til den type opgaver. Jeg synes, det var en sjov anderledes opgave, der for mig handlede om at skabe balance mellem Vitamin Wells ønsker og værdier, men samtidig også være tro mod min egen integritet som kunstner. Jeg synes, det er lykkes at imødekomme begge dele, – og jeg håber at jeg har designet en indpakning, som man har lyst til at beholde og stille i sin bogreol.

Hvad er efter din mening vigtigst, når man får en kommerciel bestillingsopgave?
– At være tro mod produktet.

Du er uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole – hvad har det givet dig?
– MEGET! Arkitektskolen har været et værksted for mig og har udstyret mig med et stærkt håndværk og ikke mindst en fundamental forståelse for rum og form. Jeg nærer stor respekt for Arkitektskolen, og de kompetencer den giver.

En anden kreation a la Kevin.

En anden kreation a la Kevin.

Du har designet møbler og lavet kunst i flere år – hvor er du på vej hen?
– At kombinere kunst, arkitektur, æstetik og praktik er essentielt for mit arbejde, og jeg arbejder langsigtet i den retning.  Kortsigtet flytter jeg til Paris, hvor jeg i fire måneder skal arbejde på en række opgaver, hvilket jeg glæder mig til. Jeg skal blandt andet arbejde videre med et par af mine møbeldesigns. Så 1.000 kilometer sydvest for København må være min retning pt.

Hvordan ville en drømmeopgave lyde?
– Det er et godt spørgsmål. Måske at tegne et nyt slot til Danmark, som skulle være et/en overdådigt byggeri/rum/oplevelse, der kunne rumme et moderne eventyr.

Hvad er det næste, vi kommer til at se fra dig?
– Jeg er i gang med at afslutte Johan Bülows nye Lakridsfabrik i Hvidovre, som jeg har været en af de ledende arkitekter på, og som står færdig meget snart. Derudover har jeg gang i andre spændende og meget forskellige opgaver, blandt andet butiksindretning og -inventar, samt et større projekt om arkitektur i bevægelse og til fremme af bevægelse. Og så har jeg også et par kunstprojekter, der meget gerne skal afsluttes inden arbejdet i Paris.

Væghængt a la Kevin Hviid

Væghængt a la Kevin Hviid

Hvad mener du, at enhver M/K skal vide om kunst?
– At kunst er at røre. Et statement som er åben for ens egen fortolkning..

Tre hurtige:

Hvor skal du feriere i år?
– Udover en sommerhustur hjem til fødebyen Esbjerg, bliver det ikke til meget ferie, idet jeg for en periode flytter til Paris med min kæreste.

Hvor og med hvem spiste du sidst et mindeværdigt måltid?
– Det må være min nytårsmiddag for tre år siden. Hereford Village steakhouse på Strøget i København med to af mine bedste venner. Impulsivt og kikset – og så alligevel bare en af de aftener, hvor selskabet og stemningen gjorde det til noget særligt. Jeg husker endda maden som overraskende god.

Hvad har du sidst spenderet +1.000 kroner på?
– Solbriller købt i Barcelona, som jeg er blevet absurd glad for (sagt af én, der har levet sine 35 år uden).

sdfdsf

Indrømmet – jeg ved ikke helt, hvad det her er, men Kevin kan måske uddybe i kommentarfeltet?


Kevin Hviid er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole. Sideløbende med at være praktiserende arkitekt har han designet møbler og lavet kunst i mange år. Han har endvidere flere udstillinger bag sig, blandt andet på Charlottenborg. Besøg hans hjemmeside her www.kevinhviid.dk

Mere My Pleasure? Så følg med på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk