Slut med sex uden ømhed

Panelets Jimmy har levet et liv, hvor jagt på kvinderne – og nedlæggelse af selv samme fyldte en stor del af tilværelsen. Men det var som om, der var noget, der manglede. Hvordan og hvorledes sagerne har udviklet sig, kan du læse i dagens særdeles ærlige skrivelse. Tak til sexolog og psykoterapeut Jimmy Hansen for ærlige ord og tak til finansieringsrådgiver og amatørfotograf Kenneth Heller Pedersen for billederne. Ordene herfra tilhører Jimmy Hansen.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Der er sikkert de, som vil påstå, at jeg er blevet kedelig. Vor tid emmer jo af opfordringer til at smage på så mange frugter som muligt; åbne forhold, swingerklubber, dynamiske relationer, fetichfester hvor man går all in med alverdens partnere osv. Og tro mig, som tidligere sexafhængig, har jeg fået min andel af kirsebær. Men nu er det altså slut. Jeg gider ikke længere bolle med alle mulige fremmede. Der skal være kærlighed med i billedet, før jeg vil tænde op for min seksualenergi.

Men how the f”¦ har jeg kunnet gå fra at ville nedlægge praktisk taget alt af hunkøn med en temperatur på 37 grader til ikke at gide det mere? Eller til kun at ønske at gøre det, når mit hjerte og ømheden er involveret?

Well, det startede for en del år siden, hvor jeg stod på et diskotek, og for gud ved hvilken gang skannede danserummet for de to kategorier: kærestepotentialer og mulige bollepartnere. Der var ingen i første kategori, så jeg gik i gang med at kategorisere bollepotentialerne på en skala fra 1-10. 10’erne ville jeg af al magt forsøge at få kontakt med i løbet af aftenen, mens 1’erne og 2’erne, sløje som de var, måske kunne bruges som backup. Denne aften, da skanningen fandt sted, blev jeg melankolsk. Det havde jeg nu prøvet før, men følelsen forbandt jeg i dette tilfælde med noget andet. En form for længsel efter at eje mig selv”¦ ”At eje mig selv””¦ jeg havde ingen anelse om, hvor kraftfuld en virkning disse ord ville få på mit sind og min fremtidige væren i verden, men den umiddelbare konsekvens blev, at jeg drejede om på hælen og spadserede hjem. Trist, uden nye telefonnumre, men med følelsen af, at oplevelsen ville ændre mit liv.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Og det kom den også til. Eller. Aftenen stod jo ikke alene, for min selvudviklingsrejse havde pågået i mange år, men den kom til at fungere som et slags wakeupcall.

Og hvordan er jeg så gået fra at være rygende addicted af kvindekøn til nærmest på eksistentialistisk vis at fravælge den libidinøse omgang med dem og faktisk ikke ”tænde” på det? Når tænde står i citationstegn, er det selvfølgelig for at illustrere, at der stadig kommer ild i min mave, når jeg ser en 10’er på bolleskalaen, men ilden er i dag rundet af noget andet. Den knytter sig op til, at det er fedt at mærke livet i mig, men det betyder ikke, at mit liv bliver fattigere, hvis ikke jeg forsøger at få hende om på ryggen. Faktisk tværtimod.

Så i forhold til spørgsmålet er det ultrakorte svar: mange, mange ting. Fra dynamiske og zeninspirerede meditationer, til selvudviklingsuddannelser, alverdens workshops og masser af relevant læsning. Det i særklasse vigtigste element har dog været at gå i individuel terapi hos oplevelsesorienterede psykoterapeuter. Her har jeg kunnet boltre mig i et sprogligt rum renset for

Foto: Kenneth Heller Pedersen

fordomme og føle mig set og værdsat. Og langsomt få mere og mere rigtighed ind i mine systemer. Eller mindre og mindre skam. Min adfærd med kvinder var således et resultat af nogle traumespor, der huserede i mit sind og kørte mig rundt i manegen. Jeg havde en masse ubearbejdet smerte i mit system, som jeg seksualiserede via kvinder. Men da først jeg fik nedbrudt den dårlige skam, kunne vi nærme os traumets center, som blandt andet handlede om, at jeg var blevet udsat for et seksuelt overgreb af to ældre børn i mit barndomskvarter.

I forhold til traumer siger man, at det er den manglende evne til at reagere fyldestgørende på truslen, der skaber traumet, snarere end selve oplevelsen, der forbindes med det. Og det var og blev mit problem. At jeg ikke ejede evnen til at udtrykke mine behov og følelser, når jeg blev udsat for et overgreb, mistede elskede kærester eller oplevede mine forældres skilsmisse. Jeg lukkede tingene inde i mig selv, og netop derfor blev det til traumer, som i forhold til kvinder udmøntede sig i et split mellem min seksualitet og mit hjerte, hvor jeg enten var meget i hjertekontakt eller voldsomt sexfikseret. Aldrig begge ting. Rejsen tilbage handlede således også om at få mere sex ind i mit hjerte og mere hjerte ind i mit sexliv.

Ordene og melankolien på dansegulvet var med andre ord ekkoer i mit sind, som ønskede sig min opmærksomhed.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Noget af det vigtigste i min rejse har været forståelsen af, at min adfærd har haft en mening. At det faktisk har været mit systems ”geniale” måde at takle mine problemer på. Altså en måde at skabe (dopamin)belønning på, fordi det har gjort for ondt at mærke mig selv. En belønning, der altså i lang tid var nødvendig. Men da jeg først fik adgang til traumets center og senere fik det helet, var den fikserede tilgang til det modsatte køn ikke længere nødvendig, og jeg kunne få en større empati og hjertelig kontakt til mig selv og i sidste ende kvinder.

Slutteligt er det vigtigt for mig at understrege, at dette IKKE er et normativt indspark. Kun en personlig beretning, som har taget nogle tilfældige drejninger. Jeg er altså på ingen måder fortaler for at returnere til victorianske tilstande eller på anden vis præget af en nypuritansk optik. Jeg vil dog påstå, at der på kønnenes mange scoremarker eksisterer kilometervis af ufrihed, som stikker dybere end blot den hedonistiske lyst til at sutte endnu en pik eller trække atter et sæt trusser af en bacardihorny kvinde. En ufrihed, som handler om at være i sine lysters vold (på den dårlige måde) i stedet for at være sig selv tro – hvad det så end betyder for den enkelte.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Og sagt på en anden måde, så var det nødvendigt for mig i årevis at have mange ”dansepartnere” for at blive hel og kunne vælge frit. Jeg ville altså ikke have været det foruden. Men hvis jeg havde indledt karrieren med et 20 år langt ægteskab og fire børn, havde rejsen mod helhed måske været den modsatte. At jeg i dag fik frihed ved at give den gas på swingerklubbernes laklagner eller bytte partnere i stor stil. Sådan er seksualitet og vores individuelle rejser sjovt nok så forskellige.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Jeg hjælper både singler og par til større seksuel og følelsesmæssig frihed – hvad det så end betyder for dig/jer. Måske har du nogle specielle lyster, du ikke helt ved, hvad du skal gøre med.

Eller I overvejer at tage springet ud i swingerlivet, men usikkerheden fylder lige lovlig meget, og I mangler det sidste skub. Det kan også være lidt ”tungere” ting såsom de forskellige afhængighedstyper, som jeg jo selv har været ramt af, og hvordan du kommer videre fra spiseforstyrrelsen, sexafhængigheden eller ludomaniens altopslugende favntag.

Foto: Kenneth Heller Pedersen

Der er også mulighed for at deltage i en workshop med terapeuterne Sofie Elberling og Jimmy. Det foregår fire tirsdag i træk – første gang er tirsdag den 13. august. Læs mere om arrangementet på Facebook her