Home Pindemadder Jeg kommer snart igen på Restaurant Kjøbenhavn

Jeg kommer snart igen på Restaurant Kjøbenhavn

written by Nicolai Klingenberg 13. august 2013
Pin It

I bund og grund føler jeg mig rigtig privilegeret og det på grund af mange omstændigheder. En af de mindre omstændigheder er Kjøbenhavn. Altså Restaurant Kjøbenhavn. Stedet er måske ikke ensbetydende med lykke på lang sigt, men da jeg havde fornøjelsen af at spise der, var jeg i noget nær syvende himmel. Ret beset var jeg i Dronningens Tværgade nummer 10, men formalia til side. Vi skal til bords.

Kom hid til Kjøbenhavn.

Kom hid til Kjøbenhavn.

Mit første møde med Kjøbenhavn ligger en måneds tid tilbage i hukommelsen. Her endte en hverdagsaften og en spadseretur på et af de kulørte borde foran Kjøbenhavn. Det var muligt at købe vin på glas, og sådan blev det. To gange endda. På samme aften. Den aften, du ser beskrevet i dette indlæg, meldte maven sult efter kød, og da jeg tidligere på dagen forespurgte om kød, var meldingen klar: – Det har vi i aften.

Køkken-kærlighed

Køkken-kærlighed

Vi er kommet til bords. Her hersker en utrolig afslappet stemning. En nærmest venskabelig, men oprigtig velkomst fra tjener Frederik gør, at vi føler os hjemme. Man vil gerne samle byens indtryk på Kjøbenhavn, og det gælder blandt andet på musikfronten, som i første omgang dog ikke er Kjøbenhavnsk eller dansk. Men skidt nu pyt med det.

Vi skal bede om noget vin. Den ser du herunder. Den smager langt mere kraftigt og godt end det, jeg som vin-novice normalt vil forbinde med det franske. Det kan også skyldes, at de franske vine, jeg normalt bliver budt på af min fader, er af… mindre kraftig karakter. Frederik kan i øvrigt ikke holde igen, da vi roser vinen: – Kom ned, når storebroderen til vinen kommer på kortet. Den er endnu bedre!, lyder det.

Tak for sidst, Frederik

Tak for sidst Frederik

Indtil videre er det gået så godt, og jeg håber sådan på, at det fortsætter i samme dur, for hjemmet ligger nærmest lige om hjørnet. Tænk at få sig et stamsted i gåafstand, og hvor tingene spiller. Menukortet frister med fine priser, men endnu vigtigere ord og linjer, der får mundvandet til at kræve en mindre sluse.

Et mantra

Et mantra

Der bliver afgivet bestilling på to forretter, hvor vi begynder med Havnen: Knivmuslinger – ristet & crunchy skorzonerødder – muslingesauce – dild. Vi får muslingerne uden “skal”, og selvom jeg vanligvis sværger til kammuslinger, så er her et absolut godt alternativ. Og særligt hvis du vil have det hele lidt mindre kraftigt i (muslinge)smagen. En sprød omgang skorzonerod minder i sit udseende lidt om ristet løg, men smagen er langt mere “posh” og raffineret. Du stopper op, smager efter og tænker, at det her ikke er noget, du smager ofte. Og tak for det. De små tabioca perler, som man også bruger til dessert, er igen et sjældent smagsinput, som gør sig godt med den herlige muslingesaue.

Kniv(skarpe)muslinger i godt og sprødt selskab

Kniv(skarpe)muslinger i godt og sprødt selskab

Den anden forret? Den kommer her. Den hedder Volden. Selvom jeg er tilhænger af Stop Volden, så må jeg gøre en undtagelse her. Det er min foretrukne forret af de to, og selvom svampe måske minder dig mest om efteråret, så gå all in på sagen her. Du får kantareller, østers- og bøgehatte, tranebær, skalotter, tyndt sprødt brød og vesterhavsost. Og en grøn mayo af en slags, som løfter de herlige mundfulde til skønne højder. Jeg er solgt. Og tallerkenen er tom.

Drøngode svampe

Drøngode svampe

Det er tid til lige at forlade bordet en kort stund. De føromtalte vinborde foran restauranten udgør en glimrende og kortvarig plads til nydelse af røgvarer. Mens trafikken ruller dovent og så godt som støjsvagt forbi, kan jeg høre et piskeris i køkkenet. Jeg er hundrede på, at der er min bearnaise, der er ved at blive til. Næste ret er nemlig bestilt, og det er bøffen, der kommer med bearnaise.

Pause ved det gule bord

Pause ved det gule bord

Det skal nævnes, at dagens bøf er en hyldest til designeren Asger Juel Larsen. Man kører nemlig temaer her på stedet under navnet Månedens Kjøbenhavner, hvor en personlighed får lov at vælge en ret. Det er muligt, at min bøf-kendis er ude, når du lægger vejen forbi, men jeg er sikker på, at den næste i rækken også er mere end spiselig. Nå. Oksen kommer til bordet. Der er ingen fritter til. Og nu lefler jeg ikke for nogen, når jeg siger, at det er befriende. Der behøver ikke at være kartofler til kød hver gang. Særligt ikke, hvis man vil nyde kødsmagen. Bearnaisen – den kan jeg lide syrlig. Og denne er ikke voldsomt syrlig, men inden du tænker “Pokkers”, kan du lige tænke syltet skalotteløg, som kommer i selskab med små tomater, vesterhavsost og estragon. Du har altså syren lige ved siden af. Og det samme med ekstra estragon. Godt tænkt. Og skøn smag over hele tallerkenen. Er du lidt fedt forskrækket, bør du tage dig et beroligende glas inden bøffens ankomst, da der er velsmagende fedt i fine mængder på bøffen.

Bøf og grønt

Bøf og grønt

Jeg må vende tilbage til atmosfæren igen. Musikken er nu dansk, mørket er så småt begyndt at falde på, og tallerkenerne er fra IKEA, mens vægmalerierne er skabt af Husk Mit Navn. OPDATERET: Kunstneren hedder Mormor. Det er en god blanding af fornuft, kreativitet og feel good. Og jeg føler, stedet er oprigtigt efter allerførste besøg. Det er rart.

Vi må ikke glemme det herlige brød, som serveres på juleplatter. Dog ej fra IKEA.

Vi må ikke glemme det herlige brød, som serveres på juleplatter. Dog ej fra IKEA.

Husk Mit Navn.

Mormor

En dele-dessert kommer hid. Jeg står ved, at mine noter bærer bræg af dæmpet belysning og flot fyldte glas, men vi er ude i en omgang iskugle med bær i form af blåbær, brombær og hindbær. Det brune? Det er en omgang hvid chokolade, der er blevet brændt. Brændt barn skyer muligvis ilden, men hvid, brændt chokolade er et hit.

Finalen.

Finalen.

Et hit er Restaurant Kjøbenhavn også. Og ikke kun et sommerhit, hvis du spørger mig. Jeg kunne nemt se mig holde en reception på stedet i forbindelse med en kommende lancering, men det er en helt anden historie. Gør dig selv en tjeneste, og smut forbi Kjøbenhavn. Det er mere end alle tiders.

Metropol-sten

Metropol-sten

Slutteligt skal vi lige gøres klogere på en af bagmændene, nemlig køkkenchef Rasmus Lund Jonasson.

Tre hurtige til Rasmus

Hvad har du brugt din sommer på?
– Jeg har brugt min sommer på at samle inspiration til sensommer-menuen. De få dage, jeg har haft fri, har jeg eller brugt på at skate og grille i Nørrebroparken.

Hvor – og med hvem – har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg var på Søllerød Kro for en måned siden med en sød pige. Det er måske en af mine bedste madoplevelser nogensinde. Knivskarp gastronomi! Vi tog deres prestige menu, og selvom min ledsager ikke havde smagt foie gras og kaviar før, lappede hun det i sig. Det er virkelig bare velsmag.

Køkkenchefen himself

Køkkenchefen himself

Hvad drømmer du om for tiden?
– I den her hede kan jeg ikke lade være med at drømme om kølige drinks hele tiden, men den går ikke, når man arbejder.
Jeg drømmer også om at udvide min viden og blive dygtigere og bedre. At uddanne mig mere inden for det gastronomiske spektre, og så har jeg en lille drøm om en køkkenhave.

Farvel og tak

Farvel og tak


Vil du have en bid mere af det gode liv? Følg med på My Pleasure her

 
 

Pin It

You may also like

  • Jesper Holst Nielsen

    Lækker læsning! Må dog lige rette dig, og henvende kunsten på væggene til kunstneren Mormor i stedet =)

  • Frederik Kreutzer

    Åhh så enig i din omtale, som stemmer helt overens med min oplevelse der for nylig. Virkelig hyggeligt og afslappet, uden at de mister grebet. Og så er det velsmagende mad, uden for mange dikkedarer.

    Hyg dig
    Frederik

  • nicolaiklingenberg

    Elsker god feeback – og tak for rettelse. Jeg var vist for hurtigt ude. 🙂

  • nicolaiklingenberg

    Det glæder mig, at vi er enige, Frederik! Hyg dig ligeså!