Home Living En Wegner stol fylder femtio – tillykke til Shell Chair CH07

En Wegner stol fylder femtio – tillykke til Shell Chair CH07

by Nicolai Klingenberg

Smukke stole kan gøre underværker i hjemmet, og det handler ikke kun om at være et møbel. Det handler også om at være en skulptur. Og måske en investering. En ting er dog sikkert: Shell Chair CH07 fylder fem årtier, og det bliver fejret med en jubilæumsudgave. Men du får altså også et par andre udgaver af Shell Chair. Jeg synes nemlig, den er svært smuk.

Jubilæumsfrækkerten - nummeret og skabt i anledning af stolens fem årtier.

Jubilæumsfrækkerten – nummeret og skabt i anledning af stolens fem årtier.

Evolutionen udi materialer har det med at overraske. Tag nu for eksempel tynd, stærk krydsfinér. Umiddelbart tænker jeg – og måske også du – at det må have en eller anden relation til møbelindustrien. Det har den nok så kendte finér da også, men oprindeligt blev materialet opfundet til flyindustrien under 2. Verdenskrig, lyder det i nyheden. Nuvel. Efter 2. Verdenskrig – og lige før vi skriver 1950 – roder Hans J. Wegner med formspændte finérskaller – årsagen var en konkurrence, som MOMA havde udskrevet. Der blev høstet ros for stolen, men den blev ikke sat i produktion.

Shell Chair er absolut på "Ku' godt listen".

Shell Chair er absolut på “Ku’ godt listen”.

Der skulle halvandet årti med diverse forsøg og eksperimenter, og i 1963 står “Den Trebenede Skalstol” færdig. Det var Wegner og firmaet Johannes Hansen Møbelsnedker, der sammen havde formået at skabe det møbel, vi i dag kender som Shell Chair CH07. Det skal dog nævnes, at polstringen på ryggen først kom til senere.

Koskind på designklassikere er set mange gange. For mange gange? Jeg synes det faktisk ikke.

Koskind på designklassikere er set mange gange. For mange gange? Jeg synes det faktisk ikke.

En journalist fra Berlingske Tidende rapporterede fra Snedkerlaugets udstilling i 1963 og bemærkede, “at man sidder bedre i den end i de fleste af udstillingens øvrige stole”. Den slags “flotte ord” var dog ikke nok til at gøre stolen til en succes. Der blev solgt ganske få eksemplarer, og Wegner købte år senere et sådant tilbage, som havde levet et hårdt liv på en terrasse. Han sleb stolen ned, gav den ny maling og erfarede, at stolen ikke havde taget skade af det “hårde liv”. Det er så her, man kunne ønske sig at finde et af de allerførste eksemplarer – som i øvrigt gerne måtte have stået indendørs… Et 60’er eksemplar af stolen har for eksempel indbragt 104.000 kroner på en Chritie’s auktion.

Smukke former

Smukke former

90’erne blev synonym for mere individuelle og specielle møbler i danskens hjem. Det var ikke længere hipt at overmatche stole og sofaer, og i 1997 slår Carl Hansen & Søn til. De køber rettighederne til produktionen af Skalstolen. Der blev investeret i nødvendigt værktøj, der gjorde produktionen billigere, og således kunne man nu som privatmand M/K erhverve sig en Wegner-basse for en tredjedel af det tidligere beløb. Dermed blev Wegners citat til sandhed: ‘En stol er først færdig, når der sidder nogen i den’ (Wegner, 1964).

Hans J. Wegner himself.

Hans J. Wegner himself.

Året efter bliver stolen udstillet i Bella – og vinder fluks Bo Bedres “Klassiker-pris”. Amerikanerne har i øvrigt døbt stolen Smiley. Jubilæumsudgaven er jo det, det hele handler om i dag, og denne nyhed er lanceret i 150 eksemplarer. Nummererede endda.

Der findes altså "kun" 150 eksemplarer af stolen her.

Der findes altså “kun” 150 eksemplarer af stolen her.

Sæde og ryg er skabt af oliebehandlet teak, mens polstringen – hold nu fast – er af det sjældne og røde nigerskind, som lover god holdbarhed. Nigerskind stammer fra – surprise – Niger, hvor en særlig afrikansk gedetype er skind-kilden.

Herligt miljø.

Herligt miljø.

Yderligere info – sakset direkte fra nyhedsafsenderen:
Skalstolens jubilæumsudgave fås med sæde og ryg i oliebehandlet teak og stel i oliebehandlet eg. Stolen er produceret i formspændt finer og er polstret med nigerskind. Stolens sædehøjde er 35 cm, højden er 74 cm, bredden er 92 cm og dybden er 83 cm. Jubilæumsudgaven fås i udvalgte butikker i hele verden fra 20. september 2013. Vejl. udsalgspris er 30.000 kr.

Følg My Pleasure på Facebook her


 

Glad for møbler? Besøg Living kategorien her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk