Home Automobiler Lamborghini Gallardo LP-570-4 Squadra Corse

Lamborghini Gallardo LP-570-4 Squadra Corse

by Nicolai Klingenberg

Endnu en superbil har fundet vej til My Pleasure. Denne gang byder vognen, der kommer fra Lamborghini, på en V10. Sidst vi havde en superbil på menuen, var der tale om en heftig karl, der havde slanket sig i forhold til forgængeren. Det samme gør sig gældende i dag. Tag godt imod Lamborghini Gallardo LP-570-4 Squadra Corse.

Der er noget "rovdyr fra havet" over Lamborghini Gallardo Squadra Corse

Der er noget “rovdyr fra havet” over Lamborghini Gallardo Squadra Corse

Der skal skæves til motorsporten for at finde inspirationen til dagens vogn. Nyheden er bygget op omkring Gallardo Super Trofeo, som er en vaskeægte racervogn, som benyttes i Lamborghini Blancpain Super Trofeo. Her taler vi blandt andet om firehjulstrukne racerbiler.

Man mener det alvorligt hos Lamborghini – der er nemlig etableret en ny afdeling hos den fnysende tyr. Afdelingens navn er Squadre Corse, som den nye vogn også hedder. Selv samme afdeling står fremadrettet for samtlige motorsportsaktiviteter fra GT3-serien til Blancpain Super Trofeo. Selvom man som privat måske ikke kommer til at indtage diverse racerbaner, kan man i stedet erhverve sig en identisk racerbil, der er håndbygget hos Lamborghinis motorsportsafdeling.

Indkøbsvogn? Således kaldte man biler med stor spoiler, da jeg var ung. Men det passer ikke helt her...

Indkøbsvogn? Således kaldte man biler med stor spoiler, da jeg var ung. Men det passer ikke helt her…

Der er ikke langt mellem racerbanens vogne og de vogne, som privatpersoner kan købe. Det er den samme motor, og en hækvingen fra bane-tyren findes også på de modeller, som må trille på offentlig vej. En quickrelease af motorhjelmen er også videreført. Jeg vil dog ikke mene, at samme kørestil skal tages i brug på offentlig vej…

Lige på. Og hårdt. Og lidt ondt.

Lige på. Og hårdt. Og lidt ondt.

Vægten er 70 kilo mindre en den “normale” Lamborghini Gallardo LP 560-4, og i selskab med den brutale motor, formår bilen at ramme 100 kilometer i timen på væsentlig kortere tid, end du kan synge første vers af “Det er så yndigt at følges ad”. 3,4 sekunder tager det at ramme de 100, og du kan synge med hele vejen op til 320 kilometer i timen.

Jeg er ganske sikker på, at sæderne her nok skal holde godt på passagerne

Jeg er ganske sikker på, at sæderne her nok skal holde godt på passagerne

De kommende ejere behøver ikke slippe rattet under kørslen, da der skiftes gear via shift paddles, som er monteret på rattet. Motoren er i øvrigt på 5,2 liter og slipper 570 hestekræfter løs ved 8.000 omdrejninger i minuttet. Bremserne? De er lavet af kulfiber. Og der er som sagt tale om en V10’er.

Det ligner nærmest en 10 pack...

Det ligner nærmest en 10 pack…

Man er glad for sit eget land hos “Lambo” – dermed har man valgt at hylde landet med det italienske flags farver langs siden. Ganske diskret i øvrigt. Du kan vælge at få bilen leveret i enten gul, hvid, grå eller rød, men uanset hvilken du vælger, vil farven stå i kontrast til hækvingen, som er matsort. En mere shiny sort findes på de forreste luftindtag og på fælgene.

Lad os komme ind i vognen. Her venter en minimalistisk kabine, hvor man har været gavmild med Alcantara, som er smidt på midterkonsol samt dele af sæder og instrumentbord. Derudover kan man vente sig en del letvægts-interiør i form af kulfiber, som blandt andet findes på dørsiderne.

Pedalerne til gearskift - og en hel del Alcantara

Pedalerne til gearskift – og en hel del Alcantara

Til den kommende ejeres af vognen, tilbydes der kurser, hvorpå man kan teste vognen såvel som egne grænser. Lamborghini mener, at disse kurser er med til at kickstarte en interesse for motorsport, som fra tid til anden leder til, at deltagerne ender med at deltage i Blancpain Super Trofeo racerserien.

Signatur skilt

Signatur skilt

Vognen sælges af Lamborghini Copenhagen i Danmark.

Er du på Facebook? Så besøg My Pleasures side her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk