Home PindemadderBobler Diageo World Class – de sidste danske deltagere

Diageo World Class – de sidste danske deltagere

by Nicolai Klingenberg

Det er blevet tid til at hilse på de sidste, danske deltagere i Diageo World Class. En svarer på engelsk, men er altså bartender i Danmark. De andre? De er mindst lige så flinke. Tag godt imod “slænget” – og kryds endelig fingre for, at vi får en dansk vinder.

Tender-skud fra sidste års World Class....

Tender-skud fra sidste års World Class….

Fulde navn
Nikolaj Brøndsted

Hvor er du bartender?
Primært MASH I bredgade, men er jævnligt på MASH Skovriderkroen, MASH århus, MASH London & UMAMI

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
Mens jeg var I praktik fra fra hotelakademiet på et Hilton hotel i London i 1996. Jeg var på dansk SU og i ulønnet praktik. Jeg blev lokket til at hjælpe konference afdelingen på hotellet med et par store selskaber og røg ved et tilfælde bag baren en aften. Det gav lidt ekstra på kontoen, de mente at jeg gjorde det godt og jeg var helt solgt. Da jeg graduerede fra akademiet grundlagde jeg ikke som planlagt et globalt hotelimperium, men hjalp med at starte en cafe på Frederiksberg i stedet.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
Masser af arbejde, muligheder og oplevelser.. En del af dem er oplevelser, man ikke kan få andre steder. Både på scenen under konkurrencerne med den eksponering og, indrømmet, det pres der trods alt følger med og ”efter fyraften”, hvor alle slapper af. Undertiden på ret festlig maner. Det betyder også muligheder for at møde & netværke med ligesindede kolleger, bartendere, Guruer og nørder fra hele verden.  Jeg tænker også oplevelser bag ”scenen” på destillerier, hos producenter og til arrangementer, og steder man ellers ikke ville have adgang til. Og Arbejde.. Masser af arbejde.. Det er en konkurrence og det er toppen af poppen, der deltager. Hvis man skal gøre sig håb om en placering, kræver det en solid indsats og undertiden en ned-prioritering af andre ting

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
Som mange af de bedste ting I livet, er det de simple ting, der tæller. En god cocktail er essentiel, men den behøver ikke blive serveret i antikke krystalglas med pynt og tilbehør, der kræver flere timers forberedelse. Det er stemningen, der er vigtig. Den eller de personer, man er sammen med. Om det er jazzede toner fra en gammel vinylplade eller et steelband nede på stranden, der leverer lydkulissen, spiller ingen rolle – bare tingene passer sammen. Om det er i en bar eller privat er heller ikke afgørende. Nu hvor jeg tænker over det, så er der faktisk rigtig mange af mine”perfect cocktail moments”, der IKKE er foregået i en bar..

Hvor ligger din stærke side i World Class?
Som en af de, skal vi sige mere modne, bartendere i den danske konkurrence, er det blandt andet erfaring. Jeg har gjort dette her de sidste 16 år, og jeg elsker stadig at være ”p唝. Jeg afholder jævnligt kurser og foredrag på MASH, og i mit firma Good Spirits og jeg er vant til at være i rampelyset og skulle levere varen. Derfor er jeg ofte mindre nervøs end mine kolleger. Men lidt nervøs må man godt være. Det holder en skarp og fokuseret. Nødvendige egenskaber i World Class.

Og din egen foretrukne cocktail?
I øjeblikket en efterårs- Manhattan. Lidt mørkere, lidt sødere, lidt stærkere..

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
Det er fantastisk. Men det er også hårdt med de sene arbejdstimer, især i forhold til familie og venner.

Nikolaj Brøndsted

Nikolaj Brøndsted

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
I mit køkken med min kæreste, på den første råkolde efterårssøndag.

Hvad byder dit efterår på?
Inspirations tur til Bar Convent Berlin og få trænet vores relativt nye personalegruppe op til en travl vinter

Hvad drømmer du om for tiden?
Lidt mere tid til famillien, til research og fordybning i barfaget og lidt mere indian summer..

–>Fulde navn
Anders Henze

Hvor er du bartender?
Jeg arbejder på Butchers i Vestergade nr 10, København

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
Det opdagede jeg for fire år siden. Jeg studerede fransk på Københavns Universitet og begyndte at bartende som et studie job. Jeg blev stille og roligt mere og mere glad for at det og har ikke stoppet siden.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
Det er en stor ære at deltage. På mit andet år som bartender, overværede jeg en World Class konkurrence og var meget imponeret over deltagerne og deres niveau. Så jeg er utrolig glad for, at jeg er blevet inviteret.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
Det bedste cocktail øjeblik er hver gang, en gæst bliver glad for den cocktail, der er lavet til dem og kvitterer med et smil, efter de har smagt den.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
Jeg tror at min korte karriere og mit kendskab til klassikerne gør, at jeg kan lave en god cocktail, men uden endnu at være blevet for farvet af faget, men samtidig tænke udenfor de normale rammer, som mange bartendere arbejder indenfor.

Og din egen foretrukne cocktail?
Det er et svært spørgsmål, det kommer meget an på anledningen. Men en god allround cocktail, jeg altid vender tilbage til, er Dark’n Stormy

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
At jeg elsker det, jeg laver!

Anders Henze

Anders Henze

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
Sidste gang, jeg virkelig tog tid ud af hverdagen til rigtigt at nyde en cocktail, var under verdens mesterskaberne i Prag i august 2013. Jeg sad på Skybar med en god ven, der arbejder på Madam Chu’s og lod blot tiden gå.

Hvad byder dit efterår på?
Udover arbejde og World Class, skal jeg et lille smut rundt i Skandinavien og hilse på kollegaer, jeg mødte i Prag og forhåbentlig smage nogle dejlige cocktails.

Hvad drømmer du om for tiden?
Jeg drømmer om at gøre bartending til en levevej. Hvis jeg kunne fortsætte med blot at lave det, jeg elsker, ville det være fantastisk.

Fulde navn
Mads Schultz

Hvor er du bartender?
Jeg er Barmanager på GILT

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
Jeg vidste som 16-årig, at jeg ville være bartender, og det skete, da jeg arbejde i en bowlinghal 🙂

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– Det betyder utroligt meget for mig at blive udtaget til World Class, da det er den største konkurrence, som findes indenfor bartending, og det medvirker meget til min personlige videreudvikling som bartender. Målet må være en top 10 placering i Danmark.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Det perfekte øjeblik for mig bag baren er, at opleve at man har ydet en god service til sine gæster og mærke, at de virkelig sætter pris på det håndværk, som der bliver lagt i cocktailen, som de drikker. Desuden er det også rigtig rart at mærke, der er en god og stemningsfyldt atmosfære blandt gæsterne på baren.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Min stærke side er, at jeg har en masse arbejdserfaring fra udlandet med steder, som Dubai, Sverige, Norge, Frankrig, Grækenland og nu Danmark på CV’et, som jeg kan tage med til World Class.

Og din egen foretrukne cocktail?
Min ynglings cocktail er en Sazerac

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– Det, som alle skal vide om GILT, er, at vi sætter utrolig stor pris på håndværket, uden det bliver for nørdet med hjemmelavet sirupper, diverse infuseret spiritus og et utroligt veluddannet personale. Så et besøg til Nørrebro og den varme GILT er altid et besøg værd.

Mads Schultz

Mads Schultz

 

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
– Sidst jeg fik en mindeværdig cocktail var med nogle venner på en lille lokal cocktailbar i Berlin.

Hvad byder dit efterår på?
Mine planer for efteråret er at fortsætte udviklingen og blive klar til første burst i World Class selvfølgelig

Hvad drømmer du om for tiden?
– Mine nuværende drømme er at rejse til forskellige steder i verden og se deres cocktailscene og se, om der er noget, jeg kan tage med fra f.eks. USA, England, Spanien osv. Og selvfølgelige at gøre det godt til World Class.

Fulde navn
Andreas Maretti

Hvor er du bartender?
– Jeg er bartender på Sidebar i Århus

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Det har altid været lidt af en drengerøvsdrøm, siden jeg begyndte at gå i byen. Bartenderne havde jo status, de kunne huske alle mulige drinks i hovedet, og det var jo også dem, der havde alle pigernes opmærksomhed. Så var det helt sikkert, at jeg også ville være bartender.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– Jeg har deltaget i et par konkurrencer, men jeg havde ikke tidligere tænkt, at jeg ikke havde erfaring nok til World Class. I år skulle det dog være, og jeg forventer at kunne gå fra konkurrencen med en masse nye erfaringer i tasken. Det vil give mig en mulighed for at se, hvad folk synes om mine tanker om, hvad en cocktail skal være.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Der kommer en flok stamgæster forbi. De sætter sig alle sammen oppe i baren, og så begynder snakken om, hvorfor én synes at en burbon er bedre end den andens favorit. Man kender dem hver især for deres præferencer på cocktails, og de kender dig, så i stedet for at de bestiller fra kortet, bliver det til en “noget med rom”, og så er der ellers frit spil.  Så ryger snakken hurtigt over spiritus igen og historier ryger på kryds og tværs over baren. Der er ikke noget sjovere, mere udfordrende og hyggeligt end de aftenener.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Mine stærke sider ligger nok i min kreativitet og min naturlige lyst til at eksperimentere med anderledes ingredienser. Det kommer der tit noget spændende ud af.

Og din egen foretrukne cocktail?
– Det er uden tvivl en Mezcal Margarita på en god røget mezcal. Simpelt og lækkert.

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?

Andreas Maretti

Andreas Maretti

 

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
– På Barstart med en sød pige..

Hvad byder dit efterår på?
– Jeg skal koncentrere mig om skolen og mine venner, som jeg ikke har givet så meget opmærksomhed løbet af sommeren.

Hvad drømmer du om for tiden?
– Jeg drømmer om at komme ud at se mere af verden.

Fulde navn
– Christopher Doig

Hvor er du bartender?
– Currently, UMAMI, of almost 8 years.

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
Whilst travelling out 10 years ago I found my passion for the hospitality service and the culture of food and beverage.  I was in Melbourne and got a great introduction to the world and it has stood me in good stead ever since. I started at a place called ‘Honkytonks’ and a little place called ‘il solito posto’ – it was a great learning experience.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– I want to test myself in the surroundings of my peers and friends in the industry, I am not searching for fame but will take the fortune and take the experience with me with the intention to represent and challenge myself in what I do.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?

– I love the satisfaction of serving a guest the perfect Martini, it’s the benchmark for many bartenders in my eyes.  It’s a simple drink of 3-4 elements and sounds easy to get but its also easy to get it wrong. The presentation of it can be masterful and only the real artists of the craft appreciate the ritual.  I strive for the perfect serve every time and try to bespoke the measure for the guest but also try to imply my own touch whether it be a story about the drink or a certain special gin or a new vermouth to try.  It also has to have an element of surprise so the guest gets a wee bit of excitement. The garnish that is done in a certain way.  A personal signature on the drink and they can only get ‘this’ martini from myself in this way.  I like to have some tongue and cheek to the matter as well. It has to be a bit fun as we shouldn’t take ourselves too seriously, its important to enjoy it with a smile.


Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Experience in the field, hopefully on the day I can perform and it all comes together, learning that it is okay to make mistakes but to learn from them too. Sometimes a mistake can lead to something new!

Og din egen foretrukne cocktail?
– The Boulevardier -bourbon, sweet vermouth & campari, simple, strong, bitter sweet and works at most times of the day!

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– It’s a hard job like most jobs, we work at all hours and physically and mentally its tough but its very fulfilling to work with people with real passion.

Christopher Doig

Christopher Doig

 

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
With a bartender friend from London, at Salon 39, great wee place that does justice to good food and good service and immaculate drinks.

Hvad byder dit efterår på?
– New projects and exciting opportunities with great people.

Hvad drømmer du om for tiden?
To travel more and one day be able to take the family (wife and kids) on culinary trips around the world, introducing them to different cultures and other ways to live their lives,  its important to pass on this knowledge and develop an openness to new experiences.



Du kan skåle virtuelt med My Pleasure på Facebook her

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk